fint og felt hille Skuespil, der vedl endnu i Morgen,“ siger den deende.
sin stilfeerdige Alvor sikkert vildeHan griber den reedselsslagne Skue¬
tiliale et dansk Publikum. Det fik enspiller i Haanden og siger til ham,
stenmingsfuld, naturlig og absolut
idet han der: „Hvad har Folk som
ikke, hvad vi Pokkers overlegneli at bestille med dem, der endnu
Kjobenhavnere kalder „tysk- Ud¬
skal leve i Morgen?“
Aftent
fereise paa „Deutsches Theater“. Men
„De sidste Masker“ blev godt
det kreever ogsaa en lille Talescene,
spillet og gjorde et starkt Indtryk.
hvor en stille Sensommeraftens deem¬
Fortrinlig var Hr. Bassermann
pede Stemmer ikke behever at prae¬
som den store, selvglade Forfatter.
stere den yderste Organ-Kraftudfol¬
Denne Skuespiller udferer ogsaa den
delse.
Den Soir
pudsige Baron Clemens i „Literatur“
Forfatteren Heinrichs Moder har
og synes i Besiddelse af en frem-Hejh. Prin
giftet sig paa ny med en forhenve¬
ragende Forvandlingsevne. Fra entektion i A
rende Embedsmand. Hendes Tilva¬
stor, sver Skikkelse med en fed, Fellow-Palse
reise vilde have veeret fuldendt lyk¬
klangfuld Stemme blev han en slank, Ifor de noc
kelig ved denne Mands Side, dersom
ung Aristokrat med en blaseret-bed paa #
hun ikke i flere Aar havde lidt af
snerrende Rest, der virkede meget Preestationer
en dedelig, smertefuld Sygdom.
bedste Kreefte
morsomt.
Skent Lagerne mener, at hun endnu
Efter disse tre alvorlige Enakterej sal, endda suj
kunde have levet en to—tre Aar,
folger saa „Literatur“ som enfret Gest som
fremskynder hun dog frivillig sin Ded
lessluppen Speg, der treder dobbeit[Forsell, o
for Sennens Skyld. I de sidste Aar
vede assisterer
vittig og befriende frem mod den
har denne af Sorg over Moderens
der med de 8
merke Baggrund. Der blev da ogsaa
Lidelser veret ude af Stand til at
ligesom i det kgl. Theater lét uaf-Thedsforestilling
skrive en Linje. Han, der var en af
brudt. Den Elegance, hvormed res med seerlig
de mest lovende, er i Fard med at
Schnitzler fra Alvor slaar over i Spegl mere er der
gaa i Glemsel, hans Kunst er ded.
ikke mindst fo¬
og dog bevarer den rede Traad i sit
For at freise denne ofrer hans Mo¬
Skyld, at Publi
Emne, forbejer da selvelgelig ogsaa
der de faa dyrebare, lykkelige Timer,
hed havde s
„Literatur“s sceniske Virkning.
hun endnu kunde have haft. Da
saa at desver
Hvorledes „Levende Timer“ i sin
Sennen efter en kort Rejse atter mo¬
ser i Salen va¬
Helhed havde virket paa det kgl.
des med Stedfaderen, vender denne
Det tilstede
Theaters Scene, er vanskeligt at sige.
sig med Sorgens Harme imod ham.
Der er i hvert Fald enRekke ypper-1 celebre Publikt
Han meddeler ham Indholdet af det
assisterende K.
lige Roller — og det vil sige meget.
Brev, hvori Moderen forklarer sin
Nu spilles imidlertid kun „Literatur“ Iteligere Bifald,
pludselige Ded. „Hvad er dit Skri¬
og da det friske lille Stykke vel villSimonsen,
veri“ siger han til ham, „imod saa¬
komme til at tilhere Repertoiret,fuldt med
dan en levende Time, hvor din Mo¬
skulde disse Linjer opfriske Erindrin- „Semandssang
der, fri for Smerter, kunde sidde her
gen om dets Seskende og indeholdelJonna Nei
i sin Have hos dem, hun elskede?“
en Opfordring til interesserede oml merkede Sang
Sennen svarer kun, at det nu dob¬
bavsende stor
at gere sig bekendte ogsaa med disse.
belt er hans Pligt at vise sig Mode¬
Carl Niel
B.
rens Offer verdig, og at Stedfaderen
Elisabeth
trods alt jo dog ogsaa lever videre.
og klangskent
Sceneinstruktionen og Skuespillerne!
1„Air“ af Sas
havde fortrinlig forstaaet at bevare
jet Dalila“, og.
det lille Skuespils sterke Stemning.
assisterende —
Hr. Forsel!
Det peste Skuespil, „Kvinden
med Dolken“, rummer en ejen¬
og elegant
Apothekernes Mode.
dommelig scenisk Effekt, der seerde¬
Leoncaval
les behrendig og overraskende kom
Salen.
Saa afholdt da Danmarks Apo¬
til sin Ret paa „Deutsches Theater“.
Den deklar
thekerforening i Gaar den ordinere
fertes ypperlig
Selve Handlingen vilde imidlertidGeneralforsamling, som denne Gang
neppe tiltale vort Publikum, og detl var imedeset med seerlig Interesse,
Larsen, d
lod ogsaa til i Berlin, som om Sce-Ifordi Spergsmaal af mere end almin-af „Kebmande
delig Betydning stod paa Dagsorde¬
nens Effekter opslugte Forstaaelsen
log sammen
nen.
af og Interessen for Forfatterens
Forhandlingen var lang og for Scener af 2
Tanker. Ganske kortfattet ter Hand¬
mange Punkters Vedkommende seer-„Fruentimmen
lingen manske repeteres.
lig indgaaende, navnlig hvor det Foje vakte se.
En Digters Hustru medes paa etldrejede sig om Rabatspergsmaalet tilljkke mindre,
de distribuerende Leeger og om denigen med stri¬
Billedgalleri med en ung Mand, der
af Medhjelperne opsagte Lentarif.
eisker hende. Han fremstiller med!
Det tredje Spergsmaal, der var lede“ den ke
Harme for hende, hvorledes hendes
af Holbergs „!
imedeset med seerlig Interesse: Apo¬
Mand Aftenen i Forvejen i sit Skue¬
Scene).
theker Adam Helms, Horsens,
K
kontra Medhjelperforeningen,
spil, der gjorde stor Lykke, uden
Det var i
derimod af uden Diskussion, idet
Blusel har givet hende og sig selv
overdaadig ud
Formanden, Apotheker Alfred
til Pris for et nyfigent Publikum. Han
sagt desveerr
Benzon, strax meddelte, at man
fulde Hus i al
benfalder hende om at skanke sig var blevet enig om at indanke Sagen
denne ene Nat, fer hun neeste Dagjfor Voldgiftsreiten, hvorfor han
reiser bort med sin Mand. Medensf mente, at det vilde veere inopportunt
sin stilfeerdige Alvor sikkert vildeHan griber den reedselsslagne Skue¬
tiliale et dansk Publikum. Det fik enspiller i Haanden og siger til ham,
stenmingsfuld, naturlig og absolut
idet han der: „Hvad har Folk som
ikke, hvad vi Pokkers overlegneli at bestille med dem, der endnu
Kjobenhavnere kalder „tysk- Ud¬
skal leve i Morgen?“
Aftent
fereise paa „Deutsches Theater“. Men
„De sidste Masker“ blev godt
det kreever ogsaa en lille Talescene,
spillet og gjorde et starkt Indtryk.
hvor en stille Sensommeraftens deem¬
Fortrinlig var Hr. Bassermann
pede Stemmer ikke behever at prae¬
som den store, selvglade Forfatter.
stere den yderste Organ-Kraftudfol¬
Denne Skuespiller udferer ogsaa den
delse.
Den Soir
pudsige Baron Clemens i „Literatur“
Forfatteren Heinrichs Moder har
og synes i Besiddelse af en frem-Hejh. Prin
giftet sig paa ny med en forhenve¬
ragende Forvandlingsevne. Fra entektion i A
rende Embedsmand. Hendes Tilva¬
stor, sver Skikkelse med en fed, Fellow-Palse
reise vilde have veeret fuldendt lyk¬
klangfuld Stemme blev han en slank, Ifor de noc
kelig ved denne Mands Side, dersom
ung Aristokrat med en blaseret-bed paa #
hun ikke i flere Aar havde lidt af
snerrende Rest, der virkede meget Preestationer
en dedelig, smertefuld Sygdom.
bedste Kreefte
morsomt.
Skent Lagerne mener, at hun endnu
Efter disse tre alvorlige Enakterej sal, endda suj
kunde have levet en to—tre Aar,
folger saa „Literatur“ som enfret Gest som
fremskynder hun dog frivillig sin Ded
lessluppen Speg, der treder dobbeit[Forsell, o
for Sennens Skyld. I de sidste Aar
vede assisterer
vittig og befriende frem mod den
har denne af Sorg over Moderens
der med de 8
merke Baggrund. Der blev da ogsaa
Lidelser veret ude af Stand til at
ligesom i det kgl. Theater lét uaf-Thedsforestilling
skrive en Linje. Han, der var en af
brudt. Den Elegance, hvormed res med seerlig
de mest lovende, er i Fard med at
Schnitzler fra Alvor slaar over i Spegl mere er der
gaa i Glemsel, hans Kunst er ded.
ikke mindst fo¬
og dog bevarer den rede Traad i sit
For at freise denne ofrer hans Mo¬
Skyld, at Publi
Emne, forbejer da selvelgelig ogsaa
der de faa dyrebare, lykkelige Timer,
hed havde s
„Literatur“s sceniske Virkning.
hun endnu kunde have haft. Da
saa at desver
Hvorledes „Levende Timer“ i sin
Sennen efter en kort Rejse atter mo¬
ser i Salen va¬
Helhed havde virket paa det kgl.
des med Stedfaderen, vender denne
Det tilstede
Theaters Scene, er vanskeligt at sige.
sig med Sorgens Harme imod ham.
Der er i hvert Fald enRekke ypper-1 celebre Publikt
Han meddeler ham Indholdet af det
assisterende K.
lige Roller — og det vil sige meget.
Brev, hvori Moderen forklarer sin
Nu spilles imidlertid kun „Literatur“ Iteligere Bifald,
pludselige Ded. „Hvad er dit Skri¬
og da det friske lille Stykke vel villSimonsen,
veri“ siger han til ham, „imod saa¬
komme til at tilhere Repertoiret,fuldt med
dan en levende Time, hvor din Mo¬
skulde disse Linjer opfriske Erindrin- „Semandssang
der, fri for Smerter, kunde sidde her
gen om dets Seskende og indeholdelJonna Nei
i sin Have hos dem, hun elskede?“
en Opfordring til interesserede oml merkede Sang
Sennen svarer kun, at det nu dob¬
bavsende stor
at gere sig bekendte ogsaa med disse.
belt er hans Pligt at vise sig Mode¬
Carl Niel
B.
rens Offer verdig, og at Stedfaderen
Elisabeth
trods alt jo dog ogsaa lever videre.
og klangskent
Sceneinstruktionen og Skuespillerne!
1„Air“ af Sas
havde fortrinlig forstaaet at bevare
jet Dalila“, og.
det lille Skuespils sterke Stemning.
assisterende —
Hr. Forsel!
Det peste Skuespil, „Kvinden
med Dolken“, rummer en ejen¬
og elegant
Apothekernes Mode.
dommelig scenisk Effekt, der seerde¬
Leoncaval
les behrendig og overraskende kom
Salen.
Saa afholdt da Danmarks Apo¬
til sin Ret paa „Deutsches Theater“.
Den deklar
thekerforening i Gaar den ordinere
fertes ypperlig
Selve Handlingen vilde imidlertidGeneralforsamling, som denne Gang
neppe tiltale vort Publikum, og detl var imedeset med seerlig Interesse,
Larsen, d
lod ogsaa til i Berlin, som om Sce-Ifordi Spergsmaal af mere end almin-af „Kebmande
delig Betydning stod paa Dagsorde¬
nens Effekter opslugte Forstaaelsen
log sammen
nen.
af og Interessen for Forfatterens
Forhandlingen var lang og for Scener af 2
Tanker. Ganske kortfattet ter Hand¬
mange Punkters Vedkommende seer-„Fruentimmen
lingen manske repeteres.
lig indgaaende, navnlig hvor det Foje vakte se.
En Digters Hustru medes paa etldrejede sig om Rabatspergsmaalet tilljkke mindre,
de distribuerende Leeger og om denigen med stri¬
Billedgalleri med en ung Mand, der
af Medhjelperne opsagte Lentarif.
eisker hende. Han fremstiller med!
Det tredje Spergsmaal, der var lede“ den ke
Harme for hende, hvorledes hendes
af Holbergs „!
imedeset med seerlig Interesse: Apo¬
Mand Aftenen i Forvejen i sit Skue¬
Scene).
theker Adam Helms, Horsens,
K
kontra Medhjelperforeningen,
spil, der gjorde stor Lykke, uden
Det var i
derimod af uden Diskussion, idet
Blusel har givet hende og sig selv
overdaadig ud
Formanden, Apotheker Alfred
til Pris for et nyfigent Publikum. Han
sagt desveerr
Benzon, strax meddelte, at man
fulde Hus i al
benfalder hende om at skanke sig var blevet enig om at indanke Sagen
denne ene Nat, fer hun neeste Dagjfor Voldgiftsreiten, hvorfor han
reiser bort med sin Mand. Medensf mente, at det vilde veere inopportunt