11. Reigen
10
Teatrene.
Betty Nansen-Teatret: Reigen
10 Billeder af Arthur Schnitzler.
Oversat af Marc. Kalckar. Iscene
sat af Henrik Bentzon.
Det er lidt vanskeligt at forstaa, a
dette Stykke har givet Anledning til
saa megen Staahej baade i Udlandei
og hernjemme. Her er det jo navnlig
Censor P. A. Rosenberg, der har vir¬
ket som Reklame for Forestillingen
forst ved at forbyde det som „Svineri“
senere ved at give Tilladelse til Opfe¬
reise, naar Halvdelen af tredje Billede
blev skaaret veek, og Hr. Poul Levin
skrev en lille Fortale, der skulde frem¬
siges, inden Tappét gik til Side for
ferste Billede.
Reigen er skrevet for over tredive
Aar eiden af den da unge Arthur
Schnitzler. Hvis Stykket var frem¬
kommet den Gang, vilde der maaske
have veret Grund til Opstandelse
skent Verket heller ikke da vilde have
irket overvaldende. Den forkerte Op
fattelse af Reigen er, at en Digter med
stort Talent bevidst bar, fremstillet
Synden paa Scenen paa en Maade, der
kunde virke ophidsende paa mindre
¼
V1
Skegen og Soldaten.
beisestede Siele og derfor maatte be¬
trägtes som en serlig ondartet Speku
lation i Usedelighed.
Sandheden er, at Reigen er skreve
af en ung Mand, der endnu som
Kunstner var uferdig, men Söm aden
Tvivl havde gode Intentioner — har
har villet vise os den heit kedelige
Form for Elskov Forplantni##edriften
box 18/3
om, at Schnitzler begynder med Smilet
g ender med Alvoren, Ensomheden,
Skuffelsen, Döden. Endvidere at der
usynligt staar „Ej blot til Lyst“ over
Betty Nansen-Teatret, og at Teatret
har stillet store Fordringer til sig selv
og sit Publikum. Inderligt overfledigt
altsammen! Hvorfor behandle voksne
Mennesker som Skolebern! Lad de
Folk, der har Lyst til at se disse beske,
nest sergelige, realistiske Scener, pra¬
get af en Naturalisme eller Impressio¬
nisme, som var god Latin for tredive
Aar siden, lad dem blot nyde Reigen
ubeskaaret og uden Forklaringer, Und¬
kyldninger og andre Dikkedarer, der
kun kan virke vildledende! Der er
saamand intet voksent Menneske, der
vil tage Skade af dette Stykke. De fle
ste vil kede sig over de vidtspundne
ensformige Scener, de mere tenksom
me vil af sig selv opfatte Moralen uder
at beheve Pegepind.
Forestillingen bestaar af ti Smaa
stykker, der i vor Tid vilde benavne
Skeiches, men som kun for enkeltes
Vedkommende i Vid og Formfuldendt¬
hed staar over, hvad der er indlagt
bedre Revyer.
Forst ser man en Skege (Fri
Valborg Voss-Christensen), der paa
aaben Gade opsnapper en Soldat (Hr.
Angelo Bruun), og medens Teppet
gaar neu indlader sig med ham. I
nste Aldeling forferer Soldaten er
Stuepige (Fru Ingeborg Schleiss
David) uden for et Danselokale. I
begge Tilfalde vises det, hvorlede
Manden efter at vere blevet tilfreds
stillet paa brutal Maade afferdiger
Pigebarnet. 1 tredie Billede har Stue¬
pigen et Forhold til den unge Herre
Huset (Hr. Helge Dahl). Derefter
modtager den unge Herre i et Aftra¬
delsesverreise en ung Dame af Bour¬
geoisiet (Fru Thilda Fenss). Ferst i
dette Billede blev der spillet virkelig
Komedie. Der var over denné Scene
en satirisk Brod, som med Rette
fremkaldte Bifald — et Bifald,
fornyedes, da en enkelt Fleite lod sig
here. I det paafelgende Billede lig¬
ger den bedervede' Frue“ I ein Seng
hjemme, og Gemalen (Hr. Robert
Schmidt) ger kilent Kur til Phende
POLITIKEN
sad jeg ligerforan Censor og kunde ikke
undgaa at here og paavirkes af de Kom¬
mentarer, som han meddelte sine Led¬
sagere. Da der blev merkt efter en Scene,
hvor en Soldat ved Nattétid trak sig til¬
bage under en Bro med en uartig Pige,
horte jeg Censor forklare: „De er gaaot
ned for at fiske“. Og da en letsindig Skue¬
spillerinde, der i luftigt Negligé og lig¬
gende i sin Seng modtager Beseg af en
*
Officer i fuld Uniform, lader ham leagge
Sablen og Tajer, horte jeg Censor undskyl“
7
dende mumle: „Hun mener ikke noget
slemt med det, hun er bare Fredsven,
Og i Aftnens farligste Situation, hvor jeg
blev grebet af en let Nervositet ved at se
Robert Schmidt i et Seperatkabinet styrte
1
sig over en ung Pige i stribet Liv, blev jeg
staerkt beroliget ved at here Censor sige:
„Hun har faaet noget i Ojet, den Stak¬
Digteren og Skuespillerinden.
kell:
Bemerkninger, men det store Over¬
De fleste Tilskuere delte Censors og mit
blik over den hele Runddans, den bitre
sunde Syn paa Foretagendet og klappede
tillidsfuldt, som om det var „De Fattiger
ere, der skulde uddrages af denne
Dyrehave. vi, havde set. Dog var der
har den unge Schnitzler ikke evnet at
nogle, som aabenbart maa, have misfor¬
give. Derfor falder Stykket til sidst
staaet Stykket, og som hyssede kraftigt.
og det var forstaaeligt, at baade det
Efter andet Billede, var der endda en, der
peb hoiligt. Lyden kom ovreifra den Kant,
Bifald og den Hyssen, som sluttelig
vor Julius Magnussen sad. Han har paa
lod, var af en saare behersket Art
Forhaand udtalt sin Forargelse over Strk¬
Fremfort af de allerbedste Kunst¬
ets Fremkomst, og jeg spurgte ham der¬
nere er det muligt, at Reigen vild
for i Mellemakten, om det var ham, der
kunne feres frem til Seir, saaledes at
havde pebet. Nej, svarede han, det var ikke
Moralen, alle Mangler til Trods, vilde
nig, for jeg har desverre en Gadeders¬
negle uden Hul.
reede frem i gribende Enkelthed. Men
St. Paut.
en saadan Fremferelse formaar Betty
Nansen-Teatret ikke at give. Spillet
holdt sig helt igennem paa det javne,
Moderne Tryllert
og Instrukteren, Hr. Henrik Bentzon
avde ikke evnet at have Milieuet ud
En vellykket Radioaften. der gen¬
over sin Tidsbestemthod. Derfor blev
tages.
Helhedsindtrykket, at Komedien er
forzldet, den sayner det Salt, der vil
De Herrer Tryllekunstnere gaar van¬
give den Evighedsverdi.
skelige Tider i Mede. Hvad de foretager
Det er muligt, at Folk paa Grund
sig af behendigt Hokuspokus er for intet
at regne mod den moderne Tekniks sand¬
af den megen Censor-Reklame i d
erdige Trylleri, hvad Radioaftnen i Po¬
kommende Aftner vil stremme til
itikens Foredragssal i Aftes gav et over¬
Betty Nansen-Teatret. Men de fleste
bevisende Udtryk for. Salen var da og.
vil blive skuffet. Nogen helt verdig
saa overfyldt af Interesserede, de fleste
Afslutning for Fru Nansen er dette
sandsyaligvis Lptiere, der for en Gangs
Skyld ikke alene lyttede, men tillige over¬
Stykke ikke. Fruen skrev i sin Tid,
varede Radioavisens Afsendelse samtidig
at det en Gang imellem var nedvendigt
med, at der vistes dem en Rrekke mor¬
for hende at tage Gledelampe i Naser
somme Antenneeksperimenter uden An¬
for at faa Balance paa Regnskabet
enne og Jordforbindelse.
Uden for Teatret i Aftes straalode tre
Red. Svend Carstensen indledede med
et Foredrag om Radiofonien hiemme og
rodPedelamper
ide, og som den Radioene Troubadour.
V. 0—g.
Chr. Gottschalcler, ggav han nogle-dan¬
ke Viser, baade ny og gamle, til Bedste
770
som seedvanlig hilet med Begejstring.
Den helt igennem vellykkede Aften
4
10
Teatrene.
Betty Nansen-Teatret: Reigen
10 Billeder af Arthur Schnitzler.
Oversat af Marc. Kalckar. Iscene
sat af Henrik Bentzon.
Det er lidt vanskeligt at forstaa, a
dette Stykke har givet Anledning til
saa megen Staahej baade i Udlandei
og hernjemme. Her er det jo navnlig
Censor P. A. Rosenberg, der har vir¬
ket som Reklame for Forestillingen
forst ved at forbyde det som „Svineri“
senere ved at give Tilladelse til Opfe¬
reise, naar Halvdelen af tredje Billede
blev skaaret veek, og Hr. Poul Levin
skrev en lille Fortale, der skulde frem¬
siges, inden Tappét gik til Side for
ferste Billede.
Reigen er skrevet for over tredive
Aar eiden af den da unge Arthur
Schnitzler. Hvis Stykket var frem¬
kommet den Gang, vilde der maaske
have veret Grund til Opstandelse
skent Verket heller ikke da vilde have
irket overvaldende. Den forkerte Op
fattelse af Reigen er, at en Digter med
stort Talent bevidst bar, fremstillet
Synden paa Scenen paa en Maade, der
kunde virke ophidsende paa mindre
¼
V1
Skegen og Soldaten.
beisestede Siele og derfor maatte be¬
trägtes som en serlig ondartet Speku
lation i Usedelighed.
Sandheden er, at Reigen er skreve
af en ung Mand, der endnu som
Kunstner var uferdig, men Söm aden
Tvivl havde gode Intentioner — har
har villet vise os den heit kedelige
Form for Elskov Forplantni##edriften
box 18/3
om, at Schnitzler begynder med Smilet
g ender med Alvoren, Ensomheden,
Skuffelsen, Döden. Endvidere at der
usynligt staar „Ej blot til Lyst“ over
Betty Nansen-Teatret, og at Teatret
har stillet store Fordringer til sig selv
og sit Publikum. Inderligt overfledigt
altsammen! Hvorfor behandle voksne
Mennesker som Skolebern! Lad de
Folk, der har Lyst til at se disse beske,
nest sergelige, realistiske Scener, pra¬
get af en Naturalisme eller Impressio¬
nisme, som var god Latin for tredive
Aar siden, lad dem blot nyde Reigen
ubeskaaret og uden Forklaringer, Und¬
kyldninger og andre Dikkedarer, der
kun kan virke vildledende! Der er
saamand intet voksent Menneske, der
vil tage Skade af dette Stykke. De fle
ste vil kede sig over de vidtspundne
ensformige Scener, de mere tenksom
me vil af sig selv opfatte Moralen uder
at beheve Pegepind.
Forestillingen bestaar af ti Smaa
stykker, der i vor Tid vilde benavne
Skeiches, men som kun for enkeltes
Vedkommende i Vid og Formfuldendt¬
hed staar over, hvad der er indlagt
bedre Revyer.
Forst ser man en Skege (Fri
Valborg Voss-Christensen), der paa
aaben Gade opsnapper en Soldat (Hr.
Angelo Bruun), og medens Teppet
gaar neu indlader sig med ham. I
nste Aldeling forferer Soldaten er
Stuepige (Fru Ingeborg Schleiss
David) uden for et Danselokale. I
begge Tilfalde vises det, hvorlede
Manden efter at vere blevet tilfreds
stillet paa brutal Maade afferdiger
Pigebarnet. 1 tredie Billede har Stue¬
pigen et Forhold til den unge Herre
Huset (Hr. Helge Dahl). Derefter
modtager den unge Herre i et Aftra¬
delsesverreise en ung Dame af Bour¬
geoisiet (Fru Thilda Fenss). Ferst i
dette Billede blev der spillet virkelig
Komedie. Der var over denné Scene
en satirisk Brod, som med Rette
fremkaldte Bifald — et Bifald,
fornyedes, da en enkelt Fleite lod sig
here. I det paafelgende Billede lig¬
ger den bedervede' Frue“ I ein Seng
hjemme, og Gemalen (Hr. Robert
Schmidt) ger kilent Kur til Phende
POLITIKEN
sad jeg ligerforan Censor og kunde ikke
undgaa at here og paavirkes af de Kom¬
mentarer, som han meddelte sine Led¬
sagere. Da der blev merkt efter en Scene,
hvor en Soldat ved Nattétid trak sig til¬
bage under en Bro med en uartig Pige,
horte jeg Censor forklare: „De er gaaot
ned for at fiske“. Og da en letsindig Skue¬
spillerinde, der i luftigt Negligé og lig¬
gende i sin Seng modtager Beseg af en
*
Officer i fuld Uniform, lader ham leagge
Sablen og Tajer, horte jeg Censor undskyl“
7
dende mumle: „Hun mener ikke noget
slemt med det, hun er bare Fredsven,
Og i Aftnens farligste Situation, hvor jeg
blev grebet af en let Nervositet ved at se
Robert Schmidt i et Seperatkabinet styrte
1
sig over en ung Pige i stribet Liv, blev jeg
staerkt beroliget ved at here Censor sige:
„Hun har faaet noget i Ojet, den Stak¬
Digteren og Skuespillerinden.
kell:
Bemerkninger, men det store Over¬
De fleste Tilskuere delte Censors og mit
blik over den hele Runddans, den bitre
sunde Syn paa Foretagendet og klappede
tillidsfuldt, som om det var „De Fattiger
ere, der skulde uddrages af denne
Dyrehave. vi, havde set. Dog var der
har den unge Schnitzler ikke evnet at
nogle, som aabenbart maa, have misfor¬
give. Derfor falder Stykket til sidst
staaet Stykket, og som hyssede kraftigt.
og det var forstaaeligt, at baade det
Efter andet Billede, var der endda en, der
peb hoiligt. Lyden kom ovreifra den Kant,
Bifald og den Hyssen, som sluttelig
vor Julius Magnussen sad. Han har paa
lod, var af en saare behersket Art
Forhaand udtalt sin Forargelse over Strk¬
Fremfort af de allerbedste Kunst¬
ets Fremkomst, og jeg spurgte ham der¬
nere er det muligt, at Reigen vild
for i Mellemakten, om det var ham, der
kunne feres frem til Seir, saaledes at
havde pebet. Nej, svarede han, det var ikke
Moralen, alle Mangler til Trods, vilde
nig, for jeg har desverre en Gadeders¬
negle uden Hul.
reede frem i gribende Enkelthed. Men
St. Paut.
en saadan Fremferelse formaar Betty
Nansen-Teatret ikke at give. Spillet
holdt sig helt igennem paa det javne,
Moderne Tryllert
og Instrukteren, Hr. Henrik Bentzon
avde ikke evnet at have Milieuet ud
En vellykket Radioaften. der gen¬
over sin Tidsbestemthod. Derfor blev
tages.
Helhedsindtrykket, at Komedien er
forzldet, den sayner det Salt, der vil
De Herrer Tryllekunstnere gaar van¬
give den Evighedsverdi.
skelige Tider i Mede. Hvad de foretager
Det er muligt, at Folk paa Grund
sig af behendigt Hokuspokus er for intet
at regne mod den moderne Tekniks sand¬
af den megen Censor-Reklame i d
erdige Trylleri, hvad Radioaftnen i Po¬
kommende Aftner vil stremme til
itikens Foredragssal i Aftes gav et over¬
Betty Nansen-Teatret. Men de fleste
bevisende Udtryk for. Salen var da og.
vil blive skuffet. Nogen helt verdig
saa overfyldt af Interesserede, de fleste
Afslutning for Fru Nansen er dette
sandsyaligvis Lptiere, der for en Gangs
Skyld ikke alene lyttede, men tillige over¬
Stykke ikke. Fruen skrev i sin Tid,
varede Radioavisens Afsendelse samtidig
at det en Gang imellem var nedvendigt
med, at der vistes dem en Rrekke mor¬
for hende at tage Gledelampe i Naser
somme Antenneeksperimenter uden An¬
for at faa Balance paa Regnskabet
enne og Jordforbindelse.
Uden for Teatret i Aftes straalode tre
Red. Svend Carstensen indledede med
et Foredrag om Radiofonien hiemme og
rodPedelamper
ide, og som den Radioene Troubadour.
V. 0—g.
Chr. Gottschalcler, ggav han nogle-dan¬
ke Viser, baade ny og gamle, til Bedste
770
som seedvanlig hilet med Begejstring.
Den helt igennem vellykkede Aften
4