Afslutning for Fru Nansen er dette
delsestereise en ung Dame af Bour¬

— K
Stykke ikke. Fruen skrev i sin Tid,
geoisiet (Fru Thilda Fonss). Ferst i
Skegen og Soldaten.
at det en Gang imellem var nedvendigt
dette Billede blev der spillet virkelig
for hende at tage Gledelampe i Nasen
Komedie. Der var over denne Scene
beisstede Sjele og derfor maatte be¬
for at faa Balance paa Regnskabet.
en satirisk Brod, som med Rette
trägtes som en serlig ondartet Speku¬
Uden for Teatret i Aftes straalede tre
fremkaldte Bifald — et Bifald, der
lation i Usedelighed.
Welamper
rod
fornyedes, da en enkelt Fleite lod sig
Sandheden er, at Reigen er skrevei
v. 0—9.
here. I det paafelgende Billede lig¬
af en ung Mand, der endnu som
80
ger deh bedarvedet Frue 1 sin Seng.
Kunstner var uferdig, men Sôm aden

hjemmé, og Gemalen (Hr. Robert
Tvivl havde gode Intentioner. — han
Schmidt) ger kielent Kur til hende

Har villet vise os den helt kedelige
C
uden at ane hendes Utroskab. Han er
Form for Elskov, Forplantningsdriften
imidlertid ikke selv nogen eksempla¬
i Renkultur, i al dens Grovhed og
risk Egtemand, thi da Teppet atter
Uhygge, uden den Forfinelse og Idea¬
gaar til Side, ser vi ham et Separat¬
lisering, der ber adle ethvert erotisk
kabinet med en lidt vidtleftig ung
Forhold. Ved at holde dette Hulspejl
Ham, der peb.
Pige af den borgerlige Stand (Frk.
frem har han villet advare — og Ten¬
Elien Carstensen). Den unge Piges
densen var derfor moralsk. Da han
Fra Parkettet.
imidlertid paa det Tidspunkt, da han
Spil var overbevisende, og denne Re¬
##rev sit Stykke, endnu blot var en
staurantscene var Aftnens kunstne¬
Professor Karl Larsen har i et Privat¬
brev (der er offentliggjort i samtlige Dag¬
Digter i Vorden, lykkedes det ham kun
risk set bedste. Baade Hr. Robert
blade og en Del Tidsskrifter) meddelt, at
delvis at give sin Hensigt et drama¬
Schmidt og Frk. Carstensen Virkede
„Reigen“ efter hans Mening vil have den
tisk-kunstnerisk Udtryk, og hans Ar¬
Indflydelse paa Tilskuerne, at de gaar lige
bejde blev derfor kun et Tilleb. Naar
hjem i Seng og ikke tager den sedvanlige
(S
det senere er kommet frem, skyldes det
Afstikker til „Adlon“ eller„Guldaldersalen“.
ikke dets indre Verdi, men den Be¬
Hvis „Reigen“ altsaa bare vil gaa tilstrek¬
kelig lange, vil der efterhaanden blive gan¬
rommelse, Forfatteren i Aarenes Leh
ske mennesketomt i de celebre Natklubber,
paa andre Arbejder har erhvervet sig.
4
og Politiet har i sin Kamp mod disse In¬
Smarte Teaterdirekterer har ment, at
stitutioner fundet et nyt og uventet Vaaben.
der var Penge at tjene paa et verdens¬
Schnitzler vil simpelthen blive den kjeben¬
kendt Navn i Forbindelse med ei Styk¬
havnske Morale Redningsmand.
ke, hvis Sujet var saa dristigt, at det
Man kan roligt sige, at denne Forestil¬
S
ling har vieret imodeset med Spanding,
kunde appellere til Nyfigenhed, idet
og Teatret var fyldt af et hojliterart Sel¬
Publikum vil stromme til Teatret ikke
skab, isprengt med en Del teldre, nyfigne
for Moralens Skyld, men for Pikante¬
Damer, enkelte Buckfische og en Mang¬
riets. Spekulationen er altsaa Teater¬
Eglemanden og den sode Pige i den mor¬
de Konfirmander. Paa fjerde Rekke sad
somste Scene.
direkterernes og ikke Forfatterens, og
Dagens Mand, Censor P. A. Rosenberg, der
naar velvillige Censorer og Anklage¬
i den Grad har andret sit Syn paa „Rei¬
med en Realisme, der paa en Gang
gen“, at han vil foreslaa det til Opferelse
myndigheder har givet en hjelpende
morede og forfardede — begge traf
paa Skoleteatret, naar det er udspillet i
Haand, kan man forstaa, at Publikum
de paa en Prik Forfatterens Hen¬
Alléen.
i de Lande, hvor Fremferelse er sket,
sigt.
„Reigen“ er delt i ti smaa Akter, og i
har ladet sig tage ved Nasen. Reigen
hver af disse Akter forekommer der to
Nu kunde Ringen egentlig godt
kan sammenlignes med de lukkede
Personer af forskelligt Kon samt ei Mobel.
vare sluttet, men Dansen fortsattes,
Moblet er enten en Dobbeltseng, en En¬
„pikante Konvoluter“, der salges for
medens Piblikum mere og mere trat¬
keltseng, en Sofa eller en Chaiselongue.
hei Pris i visse Postkortbutiker, og
tedes. Den sede unge Pige har Stav¬
Handlingen er fuldkommen ens i alle Ax¬
som ved narmere Eftersyn viser sig
neinede hos en Digter, der er ganske
ter. Manden og Kvinden udveksler ca.
kun at indeholde ret trivielle, i Virke¬
10 eller 11 Repliker om Veiret, mens de
pudsigt karakteriseret fra Forlatte¬
ligheden ganske kedelige og uskadelige
kaster stjaalne Blikke hen til det Mobel,
rens Haand, men som Hr. Reenberg
Billeder.
som Instruktoren har udleveret dem. Der¬
spillede uden Aandfuldhed. I naste
paa bliver der merkt paa Scenen i nogle
Dette burde der have staaet i den
Afdeling — en Kro paa Landet — har
Sekunder, og i dette Tidsrum anmodes
Fortale, som Dr. Poul Levin paa Be¬
Digteren en féte-d-féie med en Skue¬
Publikum om at lade deres Fantasi spille.
stilling havde ieveret, og som i Aftes
Naar det atter bliver lyst, sidder eller lig¬
spillerinde (Frk. Agnes Rehni). Langt
blev fremsagt af Hr. Arne Ole David.
ger den enc af Parterne (i Reglen Kvin¬
og kedsommeligt! Saa flyttes vi# til
I Stedet fik man en Del overfledig
den) paa Meblet i Ferd med at rense
Skuespillerindens Hjem, hvor en
Negle, mens den anden Part-i Verelsets
Snak om Schnitzlers Betydning som
Greve og General af den gamle Skole
modsatte Hjerne tander en Cigaret eller
Digter, bl. a. at hans Stykke var blevet
(Hr. Hugo Bruun) afliegger Visit og
famler i Vestelommen efter Smaapenge.
opfert mers end 100 Gange i Trak! Og
Derpaa udveksles endnu en Bemarkning
modtages af Stespillerinden i Sen¬
man horte videre nogle taagede Ord
om Veiret, eller den ene af Parterne sper¬
gen. Her var der virkelig Baggrund
ger den anden, hvor mange Seskende han
for Komik, men man var efterhaan¬
har — og saa er den Akt forbi.

den slappet af disse evindelige Genta¬
At findé noget sterlig uartigt eller op¬

hidsende i dette vilde viere svart, hvis der
gelser. I sidste Afdeling ser man
ikke var de naevnte, morke Mellemrum, som
Greven paa Kamret hos Skogen i fer¬
64
hiver enkelts Fantasi jo kan udstyro efter
ste Billede, Han har i Fuldskah ejet
Forgodtbefindende. Der er frit Slag for
hende uden at vide det — og dermed
enhver. For mit egot Vedkommende maa
er Kaden sluttet! I Grevens Mund
jeg eige, at jeg med mit rene, barnlige
Stuepigen og Soldaten i andet Billede, 1er til sidst laut nogle filosoferende sind ikke havde meget ud af det. Desuden

sandsynligvis Lptlere, der for en Gang##
Skyld ikke alene lyttede, men tillige over¬
##rrede Indioavisens Afsendelse samtidig
med, at der vistes dem en R#kke mor¬
somme Antenneeksperimenter uden An¬
enne og Jordforbindelse.
Red. Spend Carstensen indledede med
et Foredrag om Radiofonien hjemme og
ude, og som den Radioene Troubadour,
Chr. Gottschalcher, ggav han noglesdan¬
ske Viser, baade nrog gamle, til Bedste
som stedvanlig hilet, med Begejstring.
Den helt igennem vellykkede Alten
gentages paa Lerdag.
Studentersamtund
ny Formand.
Studentersamfundet holdt i Aftes sin
aarlige Genezalforsamling i de daglige Lo¬
kaler, der var fyldt til sidste Flads. In¬
genier Georg valgtes til Dirigent.
Formanden, Adjunkt Harivig Frisch
dler paa Grund af sit videnskabelige Ar¬
bejde er forhindret i at forts#tte sin glor¬
veerdige Formands¬

virksombed, aflagde
en gledelig Bereining
om den Vakst, der i
det sidste Aar har
veret i Studentersam¬
fundet, der eiden
Sommerferien har haft
en Tilgang paa 300
Medlemmer. Ogsaa In¬
teressen for Samfun¬
det har udadtil veret
sligende, og. Frisch
Dr. phil. Sigurd
vilde derfor samtidig
Nesgaord.
med, at han takkede
sin Bestyrelse og Samfundets Medlemmer
for godt Samarbeide, ogsaa rette en Tak
tII Pressen.
Magister Chr. Pedersen beklagede, at
Formanden maatte trakke sig tilbage, og
takkede ham for, hvad han bavde udret¬
tet. Magisteren sluttede med et: Frisch
level, der blev besvaret med stormende
Hurraraab. Skolebestyrer Physant greb
Leiligheden til at mindes det betrdende
Arbejde, der var udfert i det gamle Stu¬
dentersamfund, og en af de Mand, der vik
i Spidsen for det: Herman Trier, som net
op nu fylder 80 Aar.
Efter at Kassereren, Kontorchef Hju¬
ler, harde aflagt Regnskab, udspandt der
sig en livlig Diskussion om, hvorvidt Med¬
lemsraadet skulde bibeholdes eiler afskaf¬
fes. En skriftlig Afstemning bestemte, at
det skulde blive. Derefter vedtoges en
Kontingentforhejelse fra 2 Kr. til 2 Kr.
50 Ore pr. Maaned, og saa skred man til
Formandsvalget.
Adjunkt Frisch anbefalede som sin Ef¬
termand Dr. phil. Nesgaard: „Han er en
ivrig Debatter, han har den indre Id, og
han er en af vore egne!“
Der var ikke opstillet andre Formands¬
emner, og Dr. Niesgaard valgtes enstem¬
migt og med Akklamation. Den ny For¬
mand takkede ganske kort for Valget, og
man gik over til Dagsordenens sidste
Punkter: Valg af Bestyreise og af Med¬
lemmer til det forblevne Medlemsraad.
Tru Loulon