anden
364
da og.
sin
t kuld
et den
e tov¬
0g Fru
lig Di¬
nkor¬
se al
David
Heveres
Aumelig
er et
P1,
□
instner,
vet saa
un har
aaende
rigtig¬
en Del
brrevyen.
og 8: Lille Mor. Hverdag Kl. 8: Lille Mor.
g 8¼ og Hverdag Kl. 8: Meschugge, Barney Meeley, Adeline la Rinse, Olga Meller,
en Leffler.
Kl. 8: Berken Margrethe af Danmark. Hermed slutter Sesonen.
4: Fri Udbleesning. Forbudt af Polltiet. Sendag og Hverdag Kl. 8: Myggestikket.
der sig selv en Morgenstund paa
det usle Tagkammer, der bebos af
n“ i Aftes.
den samme stakkeis Skoge, som
trak af med Soldaten i 1. Billede.
af Pointerne er gaaei bort, og at
Arthur
en enkelt Afdeling kun meder
Marcus
22
med seks Repliker. Men Karak¬
Henrik
teren af de ti Billeder har natur¬

ligvis ikke kunnet fjernes, og
man synes efter Forestillingen
Med
nermest at maatte give dem Ret,
der mener, at i Grunden ber saa¬
mod
danne bitre Sandheder om Livet
ne-Be¬
henvises til Lesning i Lenkam¬
vilde
ret; men naur man endelig gaar
med til at faa dem frem paa Sce¬
ggikke
nen, saa kan det ligesaa godt ske
ger
den Skikkelse, Digteren har
tilling,
teenkt sig dem.
-Reigen: — hvad er det for en

Idé af Fru Nansen ikke at lade den
tyske Titel overseette paa Program¬
Under Broen, hvor Skegen (Frk.
met? — betyder Runddansen eller
Voss-Christensen) meder Soldaten
(Angelo Brunn).
Kadedansen. I sine ti Billeder har
Schnitzler haft det paradoksale
Keden er sluttet. De ti Personer
Indiald at vise, at der kan blive en
har, heje og lave, uden selv at vide
sluttet Kade ud af et vist Antal
af det danset en skamles Runddans,
Mennesker, der har det tilfalles, at
alle lige ens fornedrede af Sanser¬
de blindt feiger deres erctiske
nes dyriske Beger. Og saadan
Drifter, I 1. Billede ser man Ske¬
gaar de“ os alle, synes den estrig¬
gen under en Bro trekke hjem
ske Forfatter at mene: den ene er
med en Soldat. 2. Billede fortaller
ikke bedre end den anden. Vi hyk¬
Ein den summe Soldat, der forferer
ler, vi seger at smykke vore eroti¬
en Tjenestepige i et Buskads uden¬
ske Handlinger med alle Slags
for et Ballokale. 3. Billede lader
Flovser, alt muligt Komediespil og
denne Tjenestepige hengive sig til
misbruger dog Elskovens Navn
sit Herskabs unge Sen. Og saa¬
alle til Hobe — maaske lige med
dan videre. I hvert Billede optra¬
Undtagelse af den arme, lille Ske¬
der en af Personere fra det fore¬
ge, der er henvist til at leve af det
gaaende Billede for derefter at
mandfolkelige Misbrug.
overgive Pladsen til en ny. 4. Bil¬
Muligvis rammer denne Satire
lede: Den unge Sen ses i sin Ung.
saa haardt, fordi vi ved, at den
karlelejlighed i en Elskov-Scene
rammer rigtigt. Ved Lesningen af
med en ung Frue. 5. Billede prie¬
Reigene maa sikkert en altfor stor
senterer Hjemmets Agteseng,
Del af os fele det, som om han ser
hvori Fruen dyrker Egteskabets
sig selv afspejiet i en eller anden af
Gieder med sin Mand. Nr. 6: En
Stykkets Personer. Egenlig er de ti
Cafés Separat-Kabinet, hvor denne
Billeder ikke andet end ligesaa
Egtemand fordrejer Hovedet paa
mange Ojebliks-Fotografier taget
en ung Pige, hen har modt paa Ga¬
af de grimmeste Scener i Menne¬
den. Nr. 7: Den unge Pige befin¬
skelivet. Saadanne Snapshot plejer
der sig hjemme paa Divanen hos
man au gemme hen i den morkeste
en Forfatter. Nr. 8: Forfatteren
Krog af sin Erindring. Derfor er
nyder Landlivets Ensomhed paa en
det ikke rart pludseligt at se dem
Kro sammen med en tempera¬
fremdragne i Lyset og mindst selv
mentsfuld Skuespillerinde. Nr. 9
felgeligt i Scenens grelle Rampe¬
Skuespillerinden byder gestfri en
Iy8.
wläre Greve Husly 1 sin brede
En Fotograf kan heller aldrig
Boudoir-Seng. Nr. 10: Greven fin¬
viere rigtig Kunstner, og Schnitzler
er ogsaa her allerhojst Kunstfoto
oraf. Vel falder der mange traf¬
fende Bemerkninger i disse ti Bil¬
leder, det bedske Vid gennemstraa¬
ler dem, de er sete gennem en Lin¬
se af en Intelligents aandskarpsleb
ne Jagttagelses-Evne. Men de er
kolde og haarde 1 Glansen, og det
er ikke saa meget Digteren Schnitz¬
ler, man her faar Lejlighed til at
beundre, som den uforfardede
Sandhedssiger.
Man forstaar, at Betty Nansen¬
Teatrets Censor-Fremfering mildner
en hel Del af Virkningen. Saa ned¬
dempet er enkelte af Billederne
her, at de i Aftes tog sig ud som
forholdsvis uskyldige Sketsches fra
en Scala- eller Tivolirevy. Teeppet
bliver skyndsomst draget til foran
wver Elskovs-Scene, og flere af de
1 Forestillingen forekommende
Senge er inddragne. Alligevel er
der jo blevet et Par Stykker tilba¬
ge, og, som sagt, Billedernes Ka¬
rakter kan ikke andres.
I Aftes blev der baade hysset og
klappet 1 Teatret. Den svage Hys¬
sen gjaldt vel denne Billedernes
Karakter. Det sterkere Bifald maa
formodes henvendt til Teatrets
Isceneseettelse, der virkelig tager
alle Semmelighedens Hensyn. Naar
Fru Nansen endelig absolut vilde
spille Stykket, kunde det maeppe
spilles panere og med sterre kunst¬
nerisk Alvor end her. Egentlig
Skuespilkunst giver det ikke Lej¬
lighed til, da ingen af Figurerne jc
er gennemgaaende, og hver enkelt
Skuespiller kun viser sig i ret korte
Tableauer paa Scenen og tilmed of¬
test i et dremmespilagtigt Halv¬
merke, der ikke tillader sterre Nu¬
ancer i Spillet. Skarpest i Skikkel¬
sen stod Robert Schmidt som
Egtemanden og Ellen Carstensen
som eden sede Piger, hans lille let¬
sindige Gadebeskendskab. De blev
til to regte Mennesker, og den Sce
ne, de spillede sammen i Kaféens
Separatkabinet, udgjorde Aftenens
sterkeste Indtryk. Freken Carsten¬
sen udvikler sig, for hver Gang
man ser hende, til en stadigt finere
Hver Betoning
Kunstnerinde.
hendes Stemme, hver Bevegelse
er fuldt ud 1 Overensstemmelse
med Sandheden og Livet.
Efter Forestillingen kom det
ikke til nogen Art Demonstratio¬
ner, hverken for eller imod. Publi¬
kum lod til at forlade Teatret, lidt
trykket af, hvad det havde over¬
veret. -Reigen- er ikke en Fore¬
stilling, man gaar hen og ser for
at more sig. Og nogen Sensations¬
Succes bliver der vist heller ikke
Tale om. Dertil ser man egentlig for
lidt tiltrods for, at man ser nok.
gw.
Socialdemokrater og
Tyskere i Hadersiev.
—0—
Hr. Regakter!
Hejre- og Venstrepressen er jo
nesten ude af sig selv over, at So¬
cialdemokraterne 1 Haderslev har
haft Listeforbund med Tyskerne. Det
er vistnok ogsaa et meget forargeligt
Forhold, og jeg forstaar den Angst,
disse Blade nerer for Socialdemokra¬
tiets Fremtid hernede. I -Berlingske
Tidendecs Sendagsnumer har et Med¬
Im af det danske Folkething med det
dansk-klingende Navn Fru Malling¬
Hauschultz skrevet en hel lille Ro¬
man om det forargelige Samliv mel¬
lem Sociallemokrater og Tyskere 1
Haderslev. Hvis Fruen skulde mangle
Stof til neste Sendagsnumer, vil jeg
gerne meddele hende et andet inter¬
essant Tilfelde.
I Senderborg sendte en heitstaaen¬
de Militer kort fer Byraadsvalget en
Artikel til det tyske Blad -Sender¬
borg Zeitunge med Anmodning til
Tyskerne om -borgerligt Samarbej¬
des med det Maal at skaffe Byen en
rborgerlige Borgmester 1 Stedet for
den nuverende socialdemokratiske.
Ganske vist blev Alllancen ikke tit
noget, men det var rigtignok, fordi
Frieriet blev afvist af Tyskerne.
Det er paa Tide, tror jeg, at dette
Forhold bliver paatalt; thi den Gang
blev det det ikke; tvertimod, Man¬
den blev opstillet paa de Konservati¬
ves Liste til Byraadsvalget 1 Sender¬
borg. Altsaa maa de Konservative jo
have veeret enig med vedkommende i,
at et Samarbeijde med Tyskerne vilde
have varet af det gode.
I Anledning af alt det Hykleri, som
kommer frem i Heire- og Venstre¬
pressen i Anledning af Valget 1 Ha¬
dersiev skal jeg oplyse, at ved sidste
Kommunevalg her 1 Senderjylland
havde de andre Partier Listeforbund
med Tyskerne i en Rekke Kommu¬
ner. I Broager Kommune var der
ikke alene Listeforbund med Tysker¬
ne imod Socialdemokratiet, men da
Valget faldt ud paa den Maade, at
Socialdemokratiet fik 5 Mandater og
de andre 6 Mandater fordelt paa 4
andre Partier, saa gik disse Partier 1
Valggruppe sammen med Tyskerne
for at forhindre en god dansk Arbej¬