sreeegeueegena
Marmorhaven. Kl. 9: Marmorrevyen.
Paladsteatret. Sendag Kl. 4 og 8: Lille Mor. Hverdag Kl. 8: Lille Mor.
Riddersalen. Sendag Kl4 og 8¼ og Hverdag Kl. 8: Meschugge, Barney Meeley, Adeline la Rinze, Olga Meller,
Ida May, Carlo, Ellen Leffler.
Sanderbros Teater. Sehdag Kl. 8: Berken Margrethe af Danmark. Hermed slutter Sesonen.
Thalla Tatret. Sendag Kl. 4: Fri Udbleesning. Forbudt af Polltiet. Sendag og Hverdag Kl. 8: Myggestikket.
der sig selv en Morgenstund paa
det usle Tagkammer, der bebes af
„Reigen“ i Aftes.
den samme stakkels Skoge, som
trak af med Soldaten i 1. Billede.
af Pointerne er gaaet bort, og at
Reigen, 10 Billeder af Arthur
en enkelt Afdeling kun meder
Schnitzler. Oversat af Marcus
22
med seks Repliker. Men Karak¬
Kalckar, Iscenesat af Henrik
teren af de ti Billeder har natur¬
ligvis ikke kunnet fjernes, og
Bentzon.
man synes efter Forestillingen
Et Blad bragte i Gaar den Med¬
narmest at maatte give dem Ret,
delelse, at den estrigste Forfatter
der mener, at i Grunden ber saa¬
Schnitzler havde protesteret mod
danne bitre Sandheder om Livet
Censor Rosenberos Reigen--Be¬
henvises til Lasning i Lenkam¬
skiring, og at Stykket ikke vilde
ret; men naur man endelig gaar
blive opfert.
med til at faa dem frem paa Sce¬
Selvfelgelig viste dette sig ikke
nen, saa kan det ligesaa godt ske
rigtigt. Et Teater maa ikke gur¬
den Skikkelse, Digteren har
ne tilfeje noget i en Forestiling,
tenkt sig dem.
men at et eller andet stryges, sker
Reigen — hvad er det for en
64
Idé af Fru Nansen ikke at lade den
tyske Titel overssette paa Program¬
Under Broen, hver Skegen (Frk.
met? — betyder Runddansen eller
Voss-Christensen) meder Soldaten
(Angelo Brunn).
Kededansen. I sine ti Billeder har
Schnitzler haft det paradoksale
Keden er sluttet. De ti Personer
Indfald at vise, at der kan blive en
har, heje og lave, uden selv at vide
sluttet Kade ud af et vist Antal
af det danset en skamles Runddans,
Mennesker, der har det tilfeelles, at
alle lige ens fornedrede af Sanser¬
de blindt feiger deres erotiske
nes dyriske Beger. Og saadan
Drifter. I 1. Billede ser man Ske¬
gaar det os alle, synes den estrig¬
gen under en Bro trekke hjem
□
ske Forlatter at mene: den ene er
med en Soldat. 2. Billede fortaller
ikke bedre end den anden. Vi hyk¬
om den samme Soldat, der forferer
Robert Schmidt som Oglemanden
ler, vi seger at smykke vore eroti¬
og Ellen Carstensen som oden sode
en Tjenestepige i et Buskads uden¬
Pigen.
ske Handlinger med alle Slags
for et Ballokale. 3. Billede lader
Flovser, alt muligt Komediespil ög
saa ofte. Og -Reigene fik da og.¬
denne Tjenestepige hengive sig til
misbruger dog Elskovens Navn
saa i Aftes programmessigt sin
sit Herskabs unge Sen. Og saa¬
alle til Hobe — maaske lige med
dan videre. I hvert Billede optri¬
sensationelle Premiere for et fuldt
Undtagelse af den arme, lille Ske¬
der en af Personere fra det fore¬
Hus, der medte speendt paa at se,
ge, der er henvist til at leve af det
gaaende Billede for derefter at
hvem der egentlig er blevet den
mandfolkelige Misbrug.
overgive Pladsen til en ny. 4. Bil¬
sejrende af de to saa lange tov¬
Muligvis rammer denne Satire
lede: Den unge Son ses i sin Ung¬
trekkende Parter: Censor og Fru
saa haardt, fordi vi ved, at den
karlelejlighed i en Elskov-Scene
Nansen.
rammer rigtigt. Ved Lesningen af
med en ung Frue. 5. Billede pra¬
Seirherren er vist egentlig Di¬
Reigent maa sikkert en altfor stor
senterer Hjemmets Agteseng,
rektricen blevet. Thi om den kor¬
Del af os fele det, som om han ser
hvori Fruen dyrker Egteskabets
te, orienterende Redegoreise af
sig selv afspejlet i en eller anden af
Gieder med sin Mand. Nr. 6: En
Poul Levin, som Instrukter David
Stykkets Personer. Egenlig er de ti
Cafés Separat-Kabinet, hvor denne
afgav foran Teppet forud for Fo¬
Billeder ikke andet end ligesaa
Egtemand fordrejer Hovedet paa
restillingen, — om den afleveres
mange Ojebliks-Fotografier taget
en ung Pige, han har modt paa Ga¬
eller ikke, det er saa temmelig
af de grimmeste Scener i Menne¬
et
den. Nr. 7: Den unge Pige befin¬
ligegyldigt, da den kun siger
skelivet. Saadanne Snapshot plejer
der sig hjemme paa Divanen hos
Par selvfelgelige Ord om,
man at gemme hen i den merkeste
en Forfatter. Nr. 8: Forfatteren
Schnitzler er en alvorlig Kunstner,
Krog af sin Erindring. Derfor er
nyder Landlivets Ensomhed paa en
der selv ved at skildre Livet saa
det ikke rart pludseligt at se dem
Kro sammen med en tempera¬
grelt som her i -Reigene kun har
fremdragne i Lyset og mindst selv.
mentsfuld Skuespillerinde. Nr. 9.
haft opdragende og samfundsbe
felgeligt i Scenens grelie Rampe¬
Skuespillerinden byder gestfri en
leerende Formaal. Og angaaende
Iys.
mldre Greve Husly 1 sin brede
Beskeringen, sea har den rigtig¬
En Fotograf kan heller aldrig
Boudoir-Seng. Nr. 10: Greven fin¬
nok veret saa grundig, at en Del
vere rigtig Kunstner, og Schi
er ogsaa her allerhojst Kunz
graf. Vel falder der mange
fende Bemerkninger i disse
leder, det bedske Vid gennem
ler dem, de er sete gennem e
se af en Intelligents aandskar
ne lagttagelses-Evne. Men
kolde og haarde 1 Glansen,
er ikke saa meget Digteren Se
ler, man her faar Lejlighed
beundre, som den uforfa
Sandhedssiger.
Man forstaar, at Betty Na
Teatrets Censor-Fremfering m
en hei Del af Virkningen. Sa
deempet er enkelte af Bille
her, at de i Aftes tog sig uc
forholdsvis uskyldige Sketsch
en Scala- eller Tivolirevy. T
bliver skyndsomst draget til
Inver Elskovs-Scene, og flere
Forestillingen forekomn
1
Senge er inddragne. Allige
der jo blevet et Par Stykker
ge, og, som sagt, Billedernes
rakter kan ikke andres.
I Aftes blev der baade hys
klappet 1 Teatret. Den srage
sen gjaldt vel denne Billed
Karakter. Det stierkere Bifal
formodes henvendt til Te
Isceneseettelse, der virkelig
alle Semmelighedens Hensyn.
Fru Nansen endelig absolut
spille Stykket, kunde det n
spilles peenere og med sterre#
nerisk Alvor end her. Eg
Skuespilkunst giver det ikk
lighed til, da ingen af Figurer
er gennemgaaende, cg hver
Skuespiller kun viser sig i ret
Tableauer paa Scenen og tilmt
test i et dremmespilagtigt
merke, der ikke tillader sterr
ancer i Spillet. Skarpest i Sk
sen stod Robert Schmidt
Egtemanden og Ellen Carst
som eden sede Pige-, hans lil
sindige Gadebeskendskab. De
til to egte Mennesker, og den
ne, de spillede sammen i Ka
Separatkabinet, udgjorde Aft
stierkeste Indtryk. Freken Caf
sen udvikler sig, for hver
man ser hende. til en stadigt
Kunstnerinde. Hver Beton
bendes Stemme, hver Beva
er fuldt ud : Overensstem
med Sandheden og Livet.
Efter Forestillingen kom
ikke til nogen Art Demonst
.
Marmorhaven. Kl. 9: Marmorrevyen.
Paladsteatret. Sendag Kl. 4 og 8: Lille Mor. Hverdag Kl. 8: Lille Mor.
Riddersalen. Sendag Kl4 og 8¼ og Hverdag Kl. 8: Meschugge, Barney Meeley, Adeline la Rinze, Olga Meller,
Ida May, Carlo, Ellen Leffler.
Sanderbros Teater. Sehdag Kl. 8: Berken Margrethe af Danmark. Hermed slutter Sesonen.
Thalla Tatret. Sendag Kl. 4: Fri Udbleesning. Forbudt af Polltiet. Sendag og Hverdag Kl. 8: Myggestikket.
der sig selv en Morgenstund paa
det usle Tagkammer, der bebes af
„Reigen“ i Aftes.
den samme stakkels Skoge, som
trak af med Soldaten i 1. Billede.
af Pointerne er gaaet bort, og at
Reigen, 10 Billeder af Arthur
en enkelt Afdeling kun meder
Schnitzler. Oversat af Marcus
22
med seks Repliker. Men Karak¬
Kalckar, Iscenesat af Henrik
teren af de ti Billeder har natur¬
ligvis ikke kunnet fjernes, og
Bentzon.
man synes efter Forestillingen
Et Blad bragte i Gaar den Med¬
narmest at maatte give dem Ret,
delelse, at den estrigste Forfatter
der mener, at i Grunden ber saa¬
Schnitzler havde protesteret mod
danne bitre Sandheder om Livet
Censor Rosenberos Reigen--Be¬
henvises til Lasning i Lenkam¬
skiring, og at Stykket ikke vilde
ret; men naur man endelig gaar
blive opfert.
med til at faa dem frem paa Sce¬
Selvfelgelig viste dette sig ikke
nen, saa kan det ligesaa godt ske
rigtigt. Et Teater maa ikke gur¬
den Skikkelse, Digteren har
ne tilfeje noget i en Forestiling,
tenkt sig dem.
men at et eller andet stryges, sker
Reigen — hvad er det for en
64
Idé af Fru Nansen ikke at lade den
tyske Titel overssette paa Program¬
Under Broen, hver Skegen (Frk.
met? — betyder Runddansen eller
Voss-Christensen) meder Soldaten
(Angelo Brunn).
Kededansen. I sine ti Billeder har
Schnitzler haft det paradoksale
Keden er sluttet. De ti Personer
Indfald at vise, at der kan blive en
har, heje og lave, uden selv at vide
sluttet Kade ud af et vist Antal
af det danset en skamles Runddans,
Mennesker, der har det tilfeelles, at
alle lige ens fornedrede af Sanser¬
de blindt feiger deres erotiske
nes dyriske Beger. Og saadan
Drifter. I 1. Billede ser man Ske¬
gaar det os alle, synes den estrig¬
gen under en Bro trekke hjem
□
ske Forlatter at mene: den ene er
med en Soldat. 2. Billede fortaller
ikke bedre end den anden. Vi hyk¬
om den samme Soldat, der forferer
Robert Schmidt som Oglemanden
ler, vi seger at smykke vore eroti¬
og Ellen Carstensen som oden sode
en Tjenestepige i et Buskads uden¬
Pigen.
ske Handlinger med alle Slags
for et Ballokale. 3. Billede lader
Flovser, alt muligt Komediespil ög
saa ofte. Og -Reigene fik da og.¬
denne Tjenestepige hengive sig til
misbruger dog Elskovens Navn
saa i Aftes programmessigt sin
sit Herskabs unge Sen. Og saa¬
alle til Hobe — maaske lige med
dan videre. I hvert Billede optri¬
sensationelle Premiere for et fuldt
Undtagelse af den arme, lille Ske¬
der en af Personere fra det fore¬
Hus, der medte speendt paa at se,
ge, der er henvist til at leve af det
gaaende Billede for derefter at
hvem der egentlig er blevet den
mandfolkelige Misbrug.
overgive Pladsen til en ny. 4. Bil¬
sejrende af de to saa lange tov¬
Muligvis rammer denne Satire
lede: Den unge Son ses i sin Ung¬
trekkende Parter: Censor og Fru
saa haardt, fordi vi ved, at den
karlelejlighed i en Elskov-Scene
Nansen.
rammer rigtigt. Ved Lesningen af
med en ung Frue. 5. Billede pra¬
Seirherren er vist egentlig Di¬
Reigent maa sikkert en altfor stor
senterer Hjemmets Agteseng,
rektricen blevet. Thi om den kor¬
Del af os fele det, som om han ser
hvori Fruen dyrker Egteskabets
te, orienterende Redegoreise af
sig selv afspejlet i en eller anden af
Gieder med sin Mand. Nr. 6: En
Poul Levin, som Instrukter David
Stykkets Personer. Egenlig er de ti
Cafés Separat-Kabinet, hvor denne
afgav foran Teppet forud for Fo¬
Billeder ikke andet end ligesaa
Egtemand fordrejer Hovedet paa
restillingen, — om den afleveres
mange Ojebliks-Fotografier taget
en ung Pige, han har modt paa Ga¬
eller ikke, det er saa temmelig
af de grimmeste Scener i Menne¬
et
den. Nr. 7: Den unge Pige befin¬
ligegyldigt, da den kun siger
skelivet. Saadanne Snapshot plejer
der sig hjemme paa Divanen hos
Par selvfelgelige Ord om,
man at gemme hen i den merkeste
en Forfatter. Nr. 8: Forfatteren
Schnitzler er en alvorlig Kunstner,
Krog af sin Erindring. Derfor er
nyder Landlivets Ensomhed paa en
der selv ved at skildre Livet saa
det ikke rart pludseligt at se dem
Kro sammen med en tempera¬
grelt som her i -Reigene kun har
fremdragne i Lyset og mindst selv.
mentsfuld Skuespillerinde. Nr. 9.
haft opdragende og samfundsbe
felgeligt i Scenens grelie Rampe¬
Skuespillerinden byder gestfri en
leerende Formaal. Og angaaende
Iys.
mldre Greve Husly 1 sin brede
Beskeringen, sea har den rigtig¬
En Fotograf kan heller aldrig
Boudoir-Seng. Nr. 10: Greven fin¬
nok veret saa grundig, at en Del
vere rigtig Kunstner, og Schi
er ogsaa her allerhojst Kunz
graf. Vel falder der mange
fende Bemerkninger i disse
leder, det bedske Vid gennem
ler dem, de er sete gennem e
se af en Intelligents aandskar
ne lagttagelses-Evne. Men
kolde og haarde 1 Glansen,
er ikke saa meget Digteren Se
ler, man her faar Lejlighed
beundre, som den uforfa
Sandhedssiger.
Man forstaar, at Betty Na
Teatrets Censor-Fremfering m
en hei Del af Virkningen. Sa
deempet er enkelte af Bille
her, at de i Aftes tog sig uc
forholdsvis uskyldige Sketsch
en Scala- eller Tivolirevy. T
bliver skyndsomst draget til
Inver Elskovs-Scene, og flere
Forestillingen forekomn
1
Senge er inddragne. Allige
der jo blevet et Par Stykker
ge, og, som sagt, Billedernes
rakter kan ikke andres.
I Aftes blev der baade hys
klappet 1 Teatret. Den srage
sen gjaldt vel denne Billed
Karakter. Det stierkere Bifal
formodes henvendt til Te
Isceneseettelse, der virkelig
alle Semmelighedens Hensyn.
Fru Nansen endelig absolut
spille Stykket, kunde det n
spilles peenere og med sterre#
nerisk Alvor end her. Eg
Skuespilkunst giver det ikk
lighed til, da ingen af Figurer
er gennemgaaende, cg hver
Skuespiller kun viser sig i ret
Tableauer paa Scenen og tilmt
test i et dremmespilagtigt
merke, der ikke tillader sterr
ancer i Spillet. Skarpest i Sk
sen stod Robert Schmidt
Egtemanden og Ellen Carst
som eden sede Pige-, hans lil
sindige Gadebeskendskab. De
til to egte Mennesker, og den
ne, de spillede sammen i Ka
Separatkabinet, udgjorde Aft
stierkeste Indtryk. Freken Caf
sen udvikler sig, for hver
man ser hende. til en stadigt
Kunstnerinde. Hver Beton
bendes Stemme, hver Beva
er fuldt ud : Overensstem
med Sandheden og Livet.
Efter Forestillingen kom
ikke til nogen Art Demonst
.