Der er dem, som drister sig til at
sidestille Arthur Schnitzler med Henrik
Ibsen. Det mener bi er noget vovet.
Men en betydelig dramatisk Forfatter
er han uden Tvivl.
I Aftes viste han os Menneskenes
Hjerteloshed og Pjaltethed i al sin
Uhygge. Man gos ved Synet, men
maatte med et Suk indromme, at saa¬
dan er det.
Professor Losattis Son Hugo har
i en Aarreekke hemmeligt levet sammen
med en ung Pige, Toni Weber, og de
har en Dreng paa fire Aar. Paa en
Ridetur styrter Hugo med Hesten og
beeres doende hjem. Her forteeller han
Forceldrene om Forholdet til den unge
Pige og aftvinger dem Loftet om at
tage hende og Barnet i Huset, hvis
han dor.
J anden Akt er Toni og Barnet hos
Professorens. Alle forguder Hugos¬
Son, og af Hensyn til ham er de ven¬
lige mod Moderen. Men Familiens
Omgang afbryder Forbindelsen med
dem. De onsker ikke, at deres Damer
skal traeffe sammen med en saa tvivlsom
Kvinde. Imidlertid synes Familien at
finde sig deri med Heltemod af Karlig¬
hed til Barnet og til Hugos Minde.
Men saa dor Barnet, og med ét
forandres Situationen. Toni er nu
kun til Besveer. En for en gaar Fa¬
milien over til den Anskuelse, at nu
kan man godt lade Toni reise. Selv¬
folgelig skal hun have Penge, men det
er for ubehageligt vedvarende at seette
sig op mod den offentlige Mening. Og 1
den stakkels Toni, som har mistet de to,
hun elskede, og som staar ganste ene i
Verden, og ikke finder Stotte et eneste
Sted, gaar sin Vej — og drukner sig.
Det er et trist Billede af Livets
Ubonhorlighed og Menneskenes Gru¬
somhed, Forfatteren her opruller for
os. Men det er agte. Den stakkels
Pige, som kun har begaaet den ene
Brode, at hun har elstet en rig, ung
Mand over alt andet, forstodes af alle,
medens hendes Elsker forgudes og alle
Laster tillades andre, naar kun Velan¬
stendigheden udadtil bevares.
Hovedpersonen, den stakkels Toni,
spilledes folt og egte af Fru Ellen
Rassow; men seerlig fortjener Hr. Axel
Strom at neevnes. Han havde faaet
en ypperlig Figur ud af Professor Lo¬
satti, der bestandig praler med sin Li¬
beralitet og Retteenkenhed, men ikke
har Spor af Hjerte i Livet. Af de
ovrige Medspillende skal vi kun neevne
Hr. Knud Rassow; han var mildest
talt uheldig som Legen.
Der var tyndt Hus og ingen Mel¬
lemaktsmusik.
C. M. M.