Liebele
5.— box 11/3
Waale-
Sassanand
Tirsdag den 9. Juni
Nestved.
„Eiskousleg.
Wienerlegen Arthur Schnitzler
har Ord for at kunne skabe en virk¬
ningsfuld dramatisk Konflikt i sine
Skuespil. Og neegtes kan det ikke,
at der i Elskovsleg er en godt til¬
rettelagt Udvikling, hois hele For¬
lob lige som forud anes i Stykkets
Indledning.
„Elskovsleg“ handler om et Par
unge osterrigste Reservelojtnanter,
der har Penge og Tid nok til at
kede sig og derfor maa se at finde
Adspre elser, hvor de er at finde i
den smukke Donaustad og mellem
de venlige Wienerinder. Den ene
af dem, Fritz Lobheimer har saa¬
ledes sogt Tidsfordriv sammen med
en anden Mands Hustru og bliver
i en Duel draebt af den kraenkede
gtemand. Imidlertid har han
ogsaa leget Elskov jned en ung
Pige, Christine Weiring for hvem
Legen er bleven til Alvor, og forhvem
det hele brister sammen i en eneste
ubegribelig Uretfeerdighed, da hun
erfarer, at Fritz er gaaet lige fra ##
hende og ud til Duellen for at
lade sig skyde ned for en anden
Kvindes Skyld, uden at han har
sagt hende det, uden at hun har
faaet Lov til at vaere med at pusle
om hans dode Legeme og folge
det til Jorde. Da hun tror at have
forstaaet, at den, der var hendes
ir
Gud, hendes Paradis, ikke har agtet
hendes umaalelige Hengivelse for
2
andet eller mere end en dagligdags
Begivenhed, som huskes et Ojeblik
og glemmes det neeste, da forlan=n
6
skulde have veeret, hos Fru Anna
Larssen og Hr. Adam Poulsen.
Ikke saaledes at forstaa, at deres
Spil var blot og bart ydre Tilleert¬
hed. Der var tocertimod adskillige
nydelige Enkeltheder i deres Sam¬
menspil, og Adam Poulsen fik saa¬
jedes Held til at give Udtryk for
den store Gaade, han skal veere, og
om uddyber Disharmonien i Styk¬
ets Tragedie, den nemlig, at man
ildrig kommer ##a det rene med,
m hans Oprevetged skyldes Tan¬
#en om den forestaaende Duel eller
en vaagnende Anelse om, at Legen
ogsaa for ham kunde blive til Al¬
vor i bedste Forstand. Og Anna
Larsens blide Hengivenhed fandt
heldige Udtryk; men Overgangen
fra Blidheden i forste og anden
Akt til det lidenskabelige Udbrud i
sidste Akt syntes at glide bort mel¬
lem Henderne paa hende, og det
var maaske Grunden til, at den
store Slutningsscene ikke gjorde den
Virkning, den burde have gjort,
trods al Kunstnerindens Energi og
sterke Spil.
Endnu skal nevnes Fru Winding
og Hr. Psilander, der i en lille
Mellemscene lod Madam Strompe¬
vever Binders og Musiker Wei¬
rings forskelligartede Livsvisdom
udfeegte en lille Ordkamp.
De Folk, der har maget det saa,
at Tourneen med „Elskovsleg“ stop¬
pede op her, fortjener en Tak; thi
Aftenen var alt i alt en righoldig
Aften, og det fyldte Teater havde
da ogsaa givet Kvittering for den
gode Ide.
—
9