Liebelei
5. B
box 11/3
—
X770 0,
Jgata
6
R E
2
4
III. Anna Larssen.
Hun, og hun alene af alle danste Skue¬
spillerinder, har Tragedienne=Ojnene. Tunge,
halvt slorede af Ojenlaaget og fulde af Li¬
delse. Duse, Bernhardt Réjane har
de samme Ojne, der er som udbrendte efter
en sjeelelig Selvantendelse. De er karak¬
teristiske for alle Scenens storste Kvinder, for
dem, hvis Kunst ikke er et Surrogat for
Livet, men en Potensering af Liv.
Arthur Schnitzlers—Sknespil „El¬
skovsleg, i hvilket Anna Larssen i Aftes
viste sig paa Aalborg Teater, var et lidt spedt
Kunstvaerk. Handling var der ikke meget af
kun et let knyttet Forhold, der for ham
var et lille Eventyr, for hende den store
Roman. Og de faa Detailler, der var, faldt
bort. Fru Larssens Geni gennembrendte
Scenebilledet, saa der ikke blev andet tilbage
end et stort blodende Hjerte.
Egentlig kunstnerisk Verdi havde kun 3.
Akt, da den unge Pige erfarer, at hendes
Elfkede er falden i Duel for en anden Kvin¬
des Skyld, medens hun selv har siddet afsides
som en, der intet betyder. Her mindede Fru
[Larssen i Spil meget om Fru Dybwad,
men hun var inderligere og mere eegte end
denne. De ti Minuter, i hvllke hendes For¬
tvivlelse gav sig Udslag, var uforglemme¬
lige.
Adam Poulsen kan man yde den
store Anerkendelse, at han kunde taale at ses
i intimt Sammenspil med en Kunstnerinde
som Fru Larssen. Men ligesom Broderen
Johannes skylder han endnu Provinsen Bevis
for, at hans Ry bunder i mere end koben¬
havnsk Familie=Popularitet. Af de andre
mandlige optredende var Stellan Rye
radselsfuld som den krenkede Wgtemand;
han var maskeret som en Eulenburger.
Megen Fornojelse havde man af Fru
Rostrup, der viste mange kvikke og dygtigt
gennemforte Paafund i en Rolle som et raf¬
fineret, livsgraadigt Pigebarn.
Sammenlignet med Mantzius=Forestil¬
lingen var „Elskovsleg lidt ubetydelig
naar Hensyn tages til Stykket og til den
samlede Opforelse. Men mindes man kun de
Scener, hvori Anna Larssen dominerede,
stod Aftenen i Aftes saa langt over „Ulf.
stjerna“, som Geni staar over Talent.
Veni.
—
5. B
box 11/3
—
X770 0,
Jgata
6
R E
2
4
III. Anna Larssen.
Hun, og hun alene af alle danste Skue¬
spillerinder, har Tragedienne=Ojnene. Tunge,
halvt slorede af Ojenlaaget og fulde af Li¬
delse. Duse, Bernhardt Réjane har
de samme Ojne, der er som udbrendte efter
en sjeelelig Selvantendelse. De er karak¬
teristiske for alle Scenens storste Kvinder, for
dem, hvis Kunst ikke er et Surrogat for
Livet, men en Potensering af Liv.
Arthur Schnitzlers—Sknespil „El¬
skovsleg, i hvilket Anna Larssen i Aftes
viste sig paa Aalborg Teater, var et lidt spedt
Kunstvaerk. Handling var der ikke meget af
kun et let knyttet Forhold, der for ham
var et lille Eventyr, for hende den store
Roman. Og de faa Detailler, der var, faldt
bort. Fru Larssens Geni gennembrendte
Scenebilledet, saa der ikke blev andet tilbage
end et stort blodende Hjerte.
Egentlig kunstnerisk Verdi havde kun 3.
Akt, da den unge Pige erfarer, at hendes
Elfkede er falden i Duel for en anden Kvin¬
des Skyld, medens hun selv har siddet afsides
som en, der intet betyder. Her mindede Fru
[Larssen i Spil meget om Fru Dybwad,
men hun var inderligere og mere eegte end
denne. De ti Minuter, i hvllke hendes For¬
tvivlelse gav sig Udslag, var uforglemme¬
lige.
Adam Poulsen kan man yde den
store Anerkendelse, at han kunde taale at ses
i intimt Sammenspil med en Kunstnerinde
som Fru Larssen. Men ligesom Broderen
Johannes skylder han endnu Provinsen Bevis
for, at hans Ry bunder i mere end koben¬
havnsk Familie=Popularitet. Af de andre
mandlige optredende var Stellan Rye
radselsfuld som den krenkede Wgtemand;
han var maskeret som en Eulenburger.
Megen Fornojelse havde man af Fru
Rostrup, der viste mange kvikke og dygtigt
gennemforte Paafund i en Rolle som et raf¬
fineret, livsgraadigt Pigebarn.
Sammenlignet med Mantzius=Forestil¬
lingen var „Elskovsleg lidt ubetydelig
naar Hensyn tages til Stykket og til den
samlede Opforelse. Men mindes man kun de
Scener, hvori Anna Larssen dominerede,
stod Aftenen i Aftes saa langt over „Ulf.
stjerna“, som Geni staar over Talent.
Veni.
—