Liebele
box 11/3
5. M1
6 Ausschnitt aus; C.rredderzctore
255
E vom
u
—
„Elskovsleg
paa Kanders Teater.
J Aftes naaede saa den sidste
Kobenhavner=Tourné hertil med
„Elskovsleg“, som blev opfort for
udfolgt Hus.
Arthur Schnitzlers konne lille
Skuespil virker egenttig noget ferskt
med Tor Hedbergs „Johan Ulf¬
stjerna“ i frisk Minde. Schnitzler
har ikke ejet Hedbergs Wvne til at
bygge en Handling op saa fikkert og
saa spandende, at Tilskuerne sidder
aandelose og grebne. Det giver hel¬
ler ikke Skuespillerne tilneermelsesvis
saa rig en Leilighed til at udfolde
deres seregne Talent, og derfor blev
de optreedende i Aftes egentlig kun
som en broget Ramme om Fru
Anna Larssens gribende Kunst
i sidste Akts og da serlig i Slut¬
ningsscenens granselose Fortvivlelse,
da hun erfarer, at hendes eiskede er
dreebt i en Duel for en anden
Kvindes Skyld. Her folte man, at
man stod overfor den store Kunst,
for hvilken man uvilkaarlig maa
boje sig. Hr. Adam Poulsens
Fritz Lobheimer gav ikke nogen
Maalestok for, hvad den unge Mand
formaar at preestere, dertil er Rol¬
len i sig selv for utaknemlig.
Fru Oda Rostrup viste sig at
veere en meget talentfuld ung Kunst¬
nerinde og tog meget Bifald som
den livsglade Mizi, hvilket ligeledes
maa siges om Fru Winding som
den gnavne Fru Binder. Valde¬
mar Psilander — vistnok den
samme, som i sin Tid rejste i Pro¬
vinsen under Navnet Zilander
virkede stilfeerdigt og mildt som den
gamle Musiker, men det galder om
alle disse Kunstnere, at Stykket gav
dem for lidt Lejlighed til at gore
sig geelbende, og man kunde ilke ret
gore fig nogen begrundet Mening
om, hvad de formaar at yde.
Sceneinstruktoren, Hr. Stellan
Rye, virkede i sin lille Rolle lidt
for teatermessig.
Dermed er Tournéerne forbi for
i Aar.
Telephon 12801.
Kissoneehk Berrrenresuung
82
6 l. österr. behördl. konz. Unternehmen für Zeitungs-Ausschnitte
Wien, I., Concordiaplatz 4.
Vertretungen
2
in Berlin, Budapest, Chicago, Christiania, Genf, Koper
hagen, London, Madrid, Mailand, Minneapolis, New-Vor
Paris, Rom, San Francisco, Stockholm, St. Petersburg
(Quellenangabe ohne Gewähr.)
SMege
* Ausschnitt aus:
Veten
8
2
" S#r
E vone6
1
—
Tournéerne.
(
#
2
84315
S
A
6#
4
—
4 2
P t
J#
8 45
7
40.—
1272
III. Anna Larssen.
Hun, og hun alene af alle danske Skue¬
spillerinder, har Tragedienne=Ojnene. Tunge,
halvt slorede af Ojenlaaget og fulde af Li¬
delse. Duse, Bernhardt Réjane har
de samme Ojne, der er som udbrendte efter
en sjelelig Selvantendelse. De er karak¬
terististe for alle Scenens storste Kvinder, for
dem, hvis Kunst ikke er et Surrogat for
Livet, men en Potensering af Liv.
Arthur Schnitzlers—Sknespil „El¬
skovsleg“, i hvilket Anna Larssen i Aftes
viste sig paa Aalborg Teater, var et lidt spadt
Kunstvark. Handling var der ikke meget af
kun et let knyttet Forhold, der for ham
var et lille Eventyr, for hende den store
Roman. Og de faa Detailler, der var, faldt
bort. Fru Larssens Geni gennembrendte
Scenebilledet, saa der ikke blev andet tilbage
send et stort blodende Hjerte.
Egentlig kunstnerisk Verdi havde kun 3.
Akt, da den unge Pige erfarer, at hendes
Elskede er falden i Duel for en anden Kvin¬
des Skyld, medens hun selv har siddet assides
som en, der intet betyder. Her mindede Fru
Larssen i Spil meget om Fru Dybwad,
men hun var inderligere og mere aegte end
denne. De ti Minuter, i hvilke hendes For¬
box 11/3
5. M1
6 Ausschnitt aus; C.rredderzctore
255
E vom
u
—
„Elskovsleg
paa Kanders Teater.
J Aftes naaede saa den sidste
Kobenhavner=Tourné hertil med
„Elskovsleg“, som blev opfort for
udfolgt Hus.
Arthur Schnitzlers konne lille
Skuespil virker egenttig noget ferskt
med Tor Hedbergs „Johan Ulf¬
stjerna“ i frisk Minde. Schnitzler
har ikke ejet Hedbergs Wvne til at
bygge en Handling op saa fikkert og
saa spandende, at Tilskuerne sidder
aandelose og grebne. Det giver hel¬
ler ikke Skuespillerne tilneermelsesvis
saa rig en Leilighed til at udfolde
deres seregne Talent, og derfor blev
de optreedende i Aftes egentlig kun
som en broget Ramme om Fru
Anna Larssens gribende Kunst
i sidste Akts og da serlig i Slut¬
ningsscenens granselose Fortvivlelse,
da hun erfarer, at hendes eiskede er
dreebt i en Duel for en anden
Kvindes Skyld. Her folte man, at
man stod overfor den store Kunst,
for hvilken man uvilkaarlig maa
boje sig. Hr. Adam Poulsens
Fritz Lobheimer gav ikke nogen
Maalestok for, hvad den unge Mand
formaar at preestere, dertil er Rol¬
len i sig selv for utaknemlig.
Fru Oda Rostrup viste sig at
veere en meget talentfuld ung Kunst¬
nerinde og tog meget Bifald som
den livsglade Mizi, hvilket ligeledes
maa siges om Fru Winding som
den gnavne Fru Binder. Valde¬
mar Psilander — vistnok den
samme, som i sin Tid rejste i Pro¬
vinsen under Navnet Zilander
virkede stilfeerdigt og mildt som den
gamle Musiker, men det galder om
alle disse Kunstnere, at Stykket gav
dem for lidt Lejlighed til at gore
sig geelbende, og man kunde ilke ret
gore fig nogen begrundet Mening
om, hvad de formaar at yde.
Sceneinstruktoren, Hr. Stellan
Rye, virkede i sin lille Rolle lidt
for teatermessig.
Dermed er Tournéerne forbi for
i Aar.
Telephon 12801.
Kissoneehk Berrrenresuung
82
6 l. österr. behördl. konz. Unternehmen für Zeitungs-Ausschnitte
Wien, I., Concordiaplatz 4.
Vertretungen
2
in Berlin, Budapest, Chicago, Christiania, Genf, Koper
hagen, London, Madrid, Mailand, Minneapolis, New-Vor
Paris, Rom, San Francisco, Stockholm, St. Petersburg
(Quellenangabe ohne Gewähr.)
SMege
* Ausschnitt aus:
Veten
8
2
" S#r
E vone6
1
—
Tournéerne.
(
#
2
84315
S
A
6#
4
—
4 2
P t
J#
8 45
7
40.—
1272
III. Anna Larssen.
Hun, og hun alene af alle danske Skue¬
spillerinder, har Tragedienne=Ojnene. Tunge,
halvt slorede af Ojenlaaget og fulde af Li¬
delse. Duse, Bernhardt Réjane har
de samme Ojne, der er som udbrendte efter
en sjelelig Selvantendelse. De er karak¬
terististe for alle Scenens storste Kvinder, for
dem, hvis Kunst ikke er et Surrogat for
Livet, men en Potensering af Liv.
Arthur Schnitzlers—Sknespil „El¬
skovsleg“, i hvilket Anna Larssen i Aftes
viste sig paa Aalborg Teater, var et lidt spadt
Kunstvark. Handling var der ikke meget af
kun et let knyttet Forhold, der for ham
var et lille Eventyr, for hende den store
Roman. Og de faa Detailler, der var, faldt
bort. Fru Larssens Geni gennembrendte
Scenebilledet, saa der ikke blev andet tilbage
send et stort blodende Hjerte.
Egentlig kunstnerisk Verdi havde kun 3.
Akt, da den unge Pige erfarer, at hendes
Elskede er falden i Duel for en anden Kvin¬
des Skyld, medens hun selv har siddet assides
som en, der intet betyder. Her mindede Fru
Larssen i Spil meget om Fru Dybwad,
men hun var inderligere og mere aegte end
denne. De ti Minuter, i hvilke hendes For¬