II, Theaterstücke 5, Liebelei. Schauspiel in drei Akten, Seite 1578

5
Liebelei
nthenenenenien enenenten
box 13/8
Falstaff Bunden i Vejret, og Teppet den. Hestene slog hende saaledes, atli Ferd m
falder, idet han roligt seetter Kruset fhendes. Mand og Karlen fandt hende maal. St
paa Bordet.
liggende nesten ded. Hun udaandede laegge Pri
Lige saa virksomt var Falstaffslen halv Time ester.
for at hir
Agèren Konge anordnet. For at be¬
Bogense ny Andelsslagterj Isiske Ins.
skal bestyres af Direktor Morlensen fra Grakenla
stige ein Trone med tilberlig Vier¬
Odense gl. Svineslagteri.
dighed og ifore sig sin Krone lader
greeske R
den tykke Ridder sin Laenestol siette
jat dampe
at Greke
op paa Veertshusbordet og lagger en
Pude med fire Kvaster paa'sit Hoved.
i Skranke
Det danske Krag.
Medens han fra sit Hejsede taler og
i Mandag
—.—
gestikulerer, ger disse fir. Kvaster en
peche hei
Udferslen til Tyskland.
meget underholdende Effekt. — Längt
„Otte
Kreta er
Geres der end fra mange Sider¬
anderledes og bedre end i Tyskland
Flygtning
var endelig Scenen arrangeret, hvorl blandt vore Naboer mod Syd velmente
nes gruse
Falstaff opdages sovende og hans Anstreengelser for at faa det danske Kveg
ligvis de
lukket ganske ude fra Tyskland, saa er
Lommer underseges. Et Forhang
hidse
der dog som Modvzegt hertil ogsaa Folk,
treekkes tilside, og man ser ham i
der af og til tager sig for at eftervise
Scenens Baggrund udstrakt paa Ryg¬
reglerg
veebned
gen paa en Lojbank med hojt frem- Urimeligheden i et Forbud mod Dan¬
mark og vise, at Bestreebeiserne for at
Hele d.
springende Topmave og Kruset fast¬
faa et saadant etableret har sin eneste
Elevsis
klemt i Haanden. Man rusker forst
Grund i en utaalelig agrarisk Klasse¬
i ham uden at kunne vekke ham, saa
Militeerpe
egoisme.
digheder
Leses de Regninger hejt, man finder
Vi finder saaledes i Berlinen Tageblattinstruerer
i hans Lommer. Atter tumler man
for i Forgaars en fra Slesvig-Holsten ind¬
nied hans sviere Krop. Men det
Isege ethy
lykkes lige saa lidt nu som fer atisendt Artikel med Overtkrift: Det dan¬
Kretensel
den gra
kalde ham til Bevidsthed. Alt, hradiske Kvzg. Indsenderen udvikler, hvor¬
vanskelig
man opnaar, er, at han triller fra Lej-ledes det danske magre Kveg, der ind¬
Befolknir
beenken ued paa Gulvet, stadigt feres, er langt billigere end det holsten¬
Fra I
holdende Kruset i Haanden, dernast I'ske, hvorledes det med det Grees, Mar¬
fem Hun
sken de fleste Aar baerer, er langt bedre
ruller nogle Gange rundt om sig selr
sogt Tilft
egnet til Fedning, og at dets Kod ende¬
uden derved at veekkes og endelig
lig er seerdeles fint.
her lider.
hejt snorkende bliver liggende paa
Forbydes Indforsel fra Danmark, vilgreske F
Maven i Scenens Forgrund uden selv
Athen e
der maaske blive ligefrem Mangel paa
da at slippe Taget i sit Krus. Endnu
Hjalp.
magert Kvreg, i hvert Fald vil Priserne
dal’lppet erfaldet, heres hans Snorken
graske
stige og Befolkningens Naringsmidler for¬
bag det. — Det er ufornedent at
dyres.
sige, hvad en Skuespiller med Tree's
midler ti
Med rammende Ord slaar Indsende¬
sceniske Ovelse kunde gere ud af
Flygtning
ren tilsidst den Fabel til Jorden, at Dan¬
Scenen, hvor Falstaff, der har ligget
ded, forsigtigt begynder at lette paa mark skulde vare szerlig plaget med
sig for at se, om Banen er fri, indtil Kveegsyge, og at vi her hjemme skulde
EIA
han endelig siddende paa Hug be-jbestreebe os af al Evne for at skjule
Sygdommens Udbredeise. Det vilde jo
teenksomt ser sig om for at overveje,
vere ganske latterligt, om Danmark, hvis
hvad der lader sig gere ud af Situa¬
Ude
fornemste Erhvaersvej er Kveegdrift og
tionen med den faldne Percy.
Forgaars
Malkebrug, skulde lebe den, Risiko, som
Kongen paa den londonske Scene
hedsdram
vilde ligge i et Forseg paa at skjule
var en Middelmaadighed, og Prins
sig paa fe
En
Sygdoms Tilstedevareise, for en skonne
Henrik var slet, uden Gratie, uden
forlovet
Dag at blive opdaget og miste den
Naturgaver, taalelig kun i Scenerne
der har
Tiltro og det gode Renommé, som Lan¬
med Kongen, seerlig i den lange Re¬
paa Ams
det fremfor Alt maa bevare.
plik, hvor han lover at indlagge sig
Forhold
Hvo, som vil niegte Manden Ret i
faaet at
den hsjeste Are. Han havde det ene
Feiger.
dette Reesonnement, maa vecre enten ual¬
Fortrin for den uforlignelige Kainz,
hende.
mindelig frejdig eller ualmindelig ube¬
at han unsegtelig saa mere engelsk ud
Hun
gavet — synes i det mindste vi.
end han. Porus, der i Tyskland var
Haabet
en elegant og morsom Kavaler, var i
da kom
bor. hos
England ganske mislykket og flov.
0g 8
Kun de lavkomiske Vertshusscener
sluknend
reta.
havde i England et djarvere Prag,
Det