M Ue Ae
ommer
O. Brahm's fortraffelige Ledelse harlkots teatralske Effehter kom langt
udviklet sig til en menstergyldig An-bedre til dores Ret i det engelske
Marts
Arrangement end i det tyske. Det
stalt, en af de faa i Verden, der i
les Ju¬
var underligt nok fulde 30 Aar siden,
ferste Linje har Kunsten for Oje og
a Hr.
at Stykket var blevet spillet i London,
forst i anden Linje Indtagterne.
r siden
og saa lidet stolede man paa Publi¬
Teatret har fra ferste Fard sat sin
kums Kendskab dertil, at der med
Fest- Ere i at spille de ypperste tyske og
Programmet blev omdelt en Indholds¬
udenlandske Skuespil. Brahm har
Inkefru
oversigt over de i Skuespillet forekom¬
fra det Ojeblik af, da Gerhart
Aarsa¬
mande Begivenheder. Det var ogsaa
Hauptmann dukkede op, viret hans
cum i
tydeligt af Maaden, hvorpaa der nu
energiske og begejstrede Herold i den
og da blev lét, at Situationer og Vit¬
gg.
tyske Presse, eg han har i mange
tigheder var en stor Del af Publikum
Aar hert til Ibsen's mest Trofaste
fuldstaendigt nye.
indenfor det tyske Rige. Han maatte
Mr. Tree, som indtil Juli har for¬
i Fjor bede for sin Hengivenhed for
Over¬
tjent over 50,000 Pund, altsaa henved
Dat¬
Hauptmann; thi Kejser Wilhelm blev
isted.
hejlig forbitret over Opferelzen afsen Mitlion Kroner, paa Trilby, der
dennes T#verne, som han markver-Troddede ham ud af en stor Forlegen¬
loldendigt nok opfattede som et mod ham! bed, spiller nu afvekslende dette Stykke
1a sin
eller det monarkiske Princip fjendtligt og Henrik IV. Han har Hovedroller
r det
Kunstvaerk, skent det ikke indeholder i begge, er Svengali i Trilby, Falstaff
jjorde
et Ord om Monarkiet, og skent det!' r. Han stod himmelhejt over den
— spiller i Fyrrerne of vort Aarhun-tyske Falstaff; men Opgaven leste
drede under Broderen til hans Maje-Theller ikke han. Hans Naturmidler
staets Bedstefader. Wilhelm II gavstod ham i altfor hej Grad imod.
efter den ferste Opferelse Ordre! Tree er hei, snarere mager end bred.
til at isddrage hans Kejserloge i For at spille Falstaff har han folgelig
Deutsches Theater, lod Ornene tage ####itet udpolstre sig saa formidabelt,
bort og tilfgjede saaledes Teatret det # Nan lider derunder og i hvert Oje¬
blik maa huske paa alle sine Puder
store Tah, som foraarsagedes ved, at
og
llup. ikke blot den kejserlige Familie, menlog al sin Udstoppethed. I Sommer¬
der! hele Hofselskabet og Officersstanden varmen er allerede denne uhyre Op¬
og
som en Folge af Kojserens Demon- Ihekning et Besvir. Treej herer til
llup
stration ikke mere satte deres Fsdder de udmarkede Skuespillere, hvis Om¬
rog
deri. Skant Deutsches Theater ikke fang er stort; det strekker sig fra
avor
det Tragiske til det Burleske. Men
erre.
herer til de Scener, der ger glimrende
under hans Omfang falder Humoren
Forretninger, har det dog staaet Dysten
me¬
ikke, og det er dog den, hvorpaa her
ud, og saavel Direkteren som Skue¬
evel
alt kommer an. Falstaff maa have
spillerne er ved det bedste Mod og
dne
Smilehuller, maa besidde det Lune og
arbejder med ualmindelig Energi.
en
den uimodstaaelige Elskverdighed, der
nde
Blandt de Stykker, jeg saa spillet der
d al
afveebner. Tree besad ikke den. Han
med fuldendt Kunst, maa jeg navne
gjorde sig vel aldrig skyldig i Rollens
det lille beundringsverdige ostrigske
tyske Fremstillers Fejl, selv at lé ferst;
Sergespil Liebelei af Arthur Schnitz¬
vidt
han fremkaldte Latteren ved en vel¬
ler, den af alle estrigske Digtere, hvis
Talent er ejendommeligst og sikrest. beregnet og velgennemfert Alvor; men
de
der savnedes de Solglimt, der ubetin¬
ar 1
I Henrik IV spilledes Kongen af
get af og til maa glide over Falstaffs
Emmannel Reicher og Prins Henrik
de¬
udtryksfulde Ansigt. Skuespillerensheje
af Jose Kainz, Grund nok til at
Intelligens viste sig iser i Anord¬
ofre de Par Timer derpaa, som Fore¬
s6el
ningen at de sceniske Virkninger. 1
rue
stillingen tager. Man havde i Berlin
forste Akts Slutning bringes der
Jers
ukunstnerisk nok sammendraget de to
Falstaff paa hans Forlangende et
Dele af Henrik IV til et eneste
10
magtigt Krus Sekt. Han seetter det
ko.Skuespil og saaledes givet Reicher en
stagende til Munden. Kaldersvenden
ket hojst sammensat Opgave at lose; thi
venter for at tage det tilbage. Men
i Begyndelsen er han her Magträner¬
og
Falstaff setter det ikke fra sig; han
vid
Kongen i dennes fulde Kraft, i Slut¬
vedbliver at drikke, og Kaldersvenden
ningen er han helt brudt og knekket.
en¬
forundret Ojnene op. Han ved¬
sp
Reicher er en saa forstandig Skue¬
at drikke, og Veertinden be¬
bl
spiller, at han magtede ogsaa dette :
rforbavset at stirre. Han tager
alligevel var han naeppe her saa over¬#
av
Kruset fra Munden, og Prinsen,
ordenlig, som han var i sin Egenskab
rue
s, Bardolph, alie Mennesker i
to
af Faderen i Liebeler, en Fader, der
#n samler sig efterhaanden i en
120 (har Agnes Sorma til Datter. Han
v)
ppe som Ojenvidner til denne N0
vidvar ypperst i sit Udtryk for Kongens
og store Idreet. Saa vender
Sorg over Sennens Uvardighed og
Sed chteheclcde enselche
ommer
O. Brahm's fortraffelige Ledelse harlkots teatralske Effehter kom langt
udviklet sig til en menstergyldig An-bedre til dores Ret i det engelske
Marts
Arrangement end i det tyske. Det
stalt, en af de faa i Verden, der i
les Ju¬
var underligt nok fulde 30 Aar siden,
ferste Linje har Kunsten for Oje og
a Hr.
at Stykket var blevet spillet i London,
forst i anden Linje Indtagterne.
r siden
og saa lidet stolede man paa Publi¬
Teatret har fra ferste Fard sat sin
kums Kendskab dertil, at der med
Fest- Ere i at spille de ypperste tyske og
Programmet blev omdelt en Indholds¬
udenlandske Skuespil. Brahm har
Inkefru
oversigt over de i Skuespillet forekom¬
fra det Ojeblik af, da Gerhart
Aarsa¬
mande Begivenheder. Det var ogsaa
Hauptmann dukkede op, viret hans
cum i
tydeligt af Maaden, hvorpaa der nu
energiske og begejstrede Herold i den
og da blev lét, at Situationer og Vit¬
gg.
tyske Presse, eg han har i mange
tigheder var en stor Del af Publikum
Aar hert til Ibsen's mest Trofaste
fuldstaendigt nye.
indenfor det tyske Rige. Han maatte
Mr. Tree, som indtil Juli har for¬
i Fjor bede for sin Hengivenhed for
Over¬
tjent over 50,000 Pund, altsaa henved
Dat¬
Hauptmann; thi Kejser Wilhelm blev
isted.
hejlig forbitret over Opferelzen afsen Mitlion Kroner, paa Trilby, der
dennes T#verne, som han markver-Troddede ham ud af en stor Forlegen¬
loldendigt nok opfattede som et mod ham! bed, spiller nu afvekslende dette Stykke
1a sin
eller det monarkiske Princip fjendtligt og Henrik IV. Han har Hovedroller
r det
Kunstvaerk, skent det ikke indeholder i begge, er Svengali i Trilby, Falstaff
jjorde
et Ord om Monarkiet, og skent det!' r. Han stod himmelhejt over den
— spiller i Fyrrerne of vort Aarhun-tyske Falstaff; men Opgaven leste
drede under Broderen til hans Maje-Theller ikke han. Hans Naturmidler
staets Bedstefader. Wilhelm II gavstod ham i altfor hej Grad imod.
efter den ferste Opferelse Ordre! Tree er hei, snarere mager end bred.
til at isddrage hans Kejserloge i For at spille Falstaff har han folgelig
Deutsches Theater, lod Ornene tage ####itet udpolstre sig saa formidabelt,
bort og tilfgjede saaledes Teatret det # Nan lider derunder og i hvert Oje¬
blik maa huske paa alle sine Puder
store Tah, som foraarsagedes ved, at
og
llup. ikke blot den kejserlige Familie, menlog al sin Udstoppethed. I Sommer¬
der! hele Hofselskabet og Officersstanden varmen er allerede denne uhyre Op¬
og
som en Folge af Kojserens Demon- Ihekning et Besvir. Treej herer til
llup
stration ikke mere satte deres Fsdder de udmarkede Skuespillere, hvis Om¬
rog
deri. Skant Deutsches Theater ikke fang er stort; det strekker sig fra
avor
det Tragiske til det Burleske. Men
erre.
herer til de Scener, der ger glimrende
under hans Omfang falder Humoren
Forretninger, har det dog staaet Dysten
me¬
ikke, og det er dog den, hvorpaa her
ud, og saavel Direkteren som Skue¬
evel
alt kommer an. Falstaff maa have
spillerne er ved det bedste Mod og
dne
Smilehuller, maa besidde det Lune og
arbejder med ualmindelig Energi.
en
den uimodstaaelige Elskverdighed, der
nde
Blandt de Stykker, jeg saa spillet der
d al
afveebner. Tree besad ikke den. Han
med fuldendt Kunst, maa jeg navne
gjorde sig vel aldrig skyldig i Rollens
det lille beundringsverdige ostrigske
tyske Fremstillers Fejl, selv at lé ferst;
Sergespil Liebelei af Arthur Schnitz¬
vidt
han fremkaldte Latteren ved en vel¬
ler, den af alle estrigske Digtere, hvis
Talent er ejendommeligst og sikrest. beregnet og velgennemfert Alvor; men
de
der savnedes de Solglimt, der ubetin¬
ar 1
I Henrik IV spilledes Kongen af
get af og til maa glide over Falstaffs
Emmannel Reicher og Prins Henrik
de¬
udtryksfulde Ansigt. Skuespillerensheje
af Jose Kainz, Grund nok til at
Intelligens viste sig iser i Anord¬
ofre de Par Timer derpaa, som Fore¬
s6el
ningen at de sceniske Virkninger. 1
rue
stillingen tager. Man havde i Berlin
forste Akts Slutning bringes der
Jers
ukunstnerisk nok sammendraget de to
Falstaff paa hans Forlangende et
Dele af Henrik IV til et eneste
10
magtigt Krus Sekt. Han seetter det
ko.Skuespil og saaledes givet Reicher en
stagende til Munden. Kaldersvenden
ket hojst sammensat Opgave at lose; thi
venter for at tage det tilbage. Men
i Begyndelsen er han her Magträner¬
og
Falstaff setter det ikke fra sig; han
vid
Kongen i dennes fulde Kraft, i Slut¬
vedbliver at drikke, og Kaldersvenden
ningen er han helt brudt og knekket.
en¬
forundret Ojnene op. Han ved¬
sp
Reicher er en saa forstandig Skue¬
at drikke, og Veertinden be¬
bl
spiller, at han magtede ogsaa dette :
rforbavset at stirre. Han tager
alligevel var han naeppe her saa over¬#
av
Kruset fra Munden, og Prinsen,
ordenlig, som han var i sin Egenskab
rue
s, Bardolph, alie Mennesker i
to
af Faderen i Liebeler, en Fader, der
#n samler sig efterhaanden i en
120 (har Agnes Sorma til Datter. Han
v)
ppe som Ojenvidner til denne N0
vidvar ypperst i sit Udtryk for Kongens
og store Idreet. Saa vender
Sorg over Sennens Uvardighed og
Sed chteheclcde enselche