IKKE FOR DET NI IEAIERT AFTES
Svermeri, Wiener-Stykke med Mu-leg. Ti mod en paa, at Forsgget maatte
sik efter Arthur Schnitzlers -Lie-Ifalde uheldigt ud, har Komponisten
beleie. Musik af Oscar Strauss. Oscar Straus aabenbart selv teenkt, da
han ikke har vovet sig frem med det
Paa Dansk ved Mogens Dam.
1 Estrig eller Tyskland, men har valgt
Iscenesat af Emanuel Gregers.
ar holde Ur-Premiere i det fjerne Ko¬
Schnitzlers Elskovsleg. (-Liebelei=)
benhavn.
staar klassisk i Kobenhavns Teater¬
Det gik heller ikke. Trods en virke¬
historie fra Dagmarteater-Fremfgrel¬
serne, ferst med Anna Larssen, senerelig neensom Fremfpreise i Aftes af Det
med Eise Skouboe. Klassisk som et fny Teater, trods en Musik, der har en
Tidsbillede fra 80’ernes Wien, med dets Del Poesi 1 sin Tone, en ung og stor
rorende Skildring af Tragedien, hvori Sangstemme til at fremhave den Mu¬
den borgerlig uskyldige Musikerdatter sik, en nydelig Iscenessettelse og et
Christine begaar Selvmord af Fortviv-Spil, der gennemgasende er s#erdeles
lelse over sin Ungdams strandede smukt, gav Sangspillet „Sveermeri¬
Karlighed til Wiener-Officeren, der saa godt som intet af Schnitzlers Skue¬
falder i Duellen mod sin 1 sine Egte-spil. Musiken giver blankt op overfor
mandsrettigheder kreenkede Major. 1Tragedien i Elskovslegen, Stykket selv!
Et voveligt Eksperiment at sege at bliver til fersk Operette.
De ferste Akter tegnede til net
vaudevillesere denne dystre Elskovs¬
—Sukces a la Jomfruburet.. I Billeder
fra en Vaddelebsrestaurant og en ty¬
pisk wiensk Restaurationshave har
Teatret opsat velafstemte Scenerier
med broget Folkeliv og med 80’ernes
morsomme Klededragter, der altid
gleeder Publikum og kleeder Skuespil¬
lerne, navnlig Damerne. Ogsaa den
borgerlige Hysge 1 Stadtsmusikant
Weirings Stue falder godt nok sammen
med Vaudeville-Stemning. Drejescenen
snurrer livligt de kendte Sangspilbil¬
leder rundt med den alvorlige Chri¬
stines himmelske Kerlighed og med
Veninden, den kaade Mizzis, mere jor¬
diske, medens nette Sange veksler
med muntre Optrin. Men saa bliver
det trist og mat — glider ud 1 Ingen¬
ting, hverken Oscar Straus eller
Schnitzler. Christine faar naturligvis,
efter at have erfaret sin Elskers Ded i
Duellen, ikke Lov til at begaa Selv¬
mord; hun finder Trest i Favnen paa
sin gamle Fader. Men end ikke den
forholdsvis lykkelige Udgang kan red¬
de Sangspillet fra en ulykkelig Ud¬
gang.
Spillet er som sagt upaaklageligt. 1
Else Jarlbak har Kobenhavn aaben
bart den Operetteprimadonna, der len¬
ge er savnet. Dend unge Sangerinde
har vundet i Frigjorthed, tager sig for¬
treffelig ud i Christines Tournyre-Drag¬
ter og synger med en ung og frisk
Stemme, der henviser hende til langt
sterre Partier end det, der her er Tale
om. Hun har seerlig en betydelig Suk¬
ces i en Kvartet, hun synger sammen
med Erling Schroeder og Henry Schmidt
(de to Officerer) og Clara Oste (en
spreeisk og forslagen Mizzi — en Rolle,
der endnu engang understreger Jenne
lille veevre Skuespillerindes Talent).jen stilfeerdig Inderlighed i Folelsen,
Udmarket er ogsaa Holger Reenberg! som ger denne Sceneskikkelse til den
som Faderen. Den gamle Musikersmukkeste, Reenberg har skabt i mange
Georg Wiinblad.
bliver fremstillet med en Indlevelse,Aar.