box 13/6
Liebelei
unene nnen den nen annene en.
12. -
Bladet:
Secialdemekraten
mmmee
skeriver den 6 OKf. 1934
EN
TRAGEDIE
SONT VRODEMLLE
SCHNITZLER-EKSPERIMENTET LYKKEDES
IKKE FOR DET NY TEATERIAFTEs
Sveermeri, Wiener-Stykke med Mu- leg. Ti mod en paa, at Forssget maatte
sik efter Arthur Schnitzlers -Lie-falde uheldigt ud, har Komponisten
beleis. Musik af Oscar Strauss. Oscar Straus aabenbart selv teenkt, da
Paa Dansk ved Mogens Dam. han ikke har vovet sig frem med det
Iscenesat af Emanuel Gregers. |1 Östrig eller Tyskland, men har valgt
Schnitziers „Elskovsleg. (=Liebelei-) ar holde Ur-Premiere i det fjerne Ko¬
staar klassisk 1 Kobenhavns Teater-Ibenhavn.
historie fra Dagmarteater-Fremferel- Det gik heller ikke. Trods en virke¬
serne, ferst med Anna Larssen, senereilig naansom Fremferelse i Aftes af Det
med Eise Skouboe. Klassisk som etny Teater, trods en Musik, der har en
Tidsbillede fra 80’ernes Wien, med dets Del Poesi 1 sin Tone, en ung og stor
rgrende Skildring af Tragedien, hvori Sangstemme tilat fremhmve den Mu¬
den borgerlig uskyldige Musikerdatter sik, en nydelig Iscenessettelse ox et
Christine begaar Selvmord af Fortviv-Spil, der gennemgasende er seerdeles
lelse over sin Ungdoms strandede smukt, gav Sangspillet „Svermeri¬
Karlighed til Wiener-Officeren, der saa godt' som intet af Schnitzlers Skue¬
falder i Duellen mod sin 1 sine Egte-spil. Musiken giver blankt op overfor
mandsrettigheder kreenkede Major. Tragedien i Elskovslegen, Stykket selv
Et voveligt Eksperiment at sege at bliver til fersk Operette.
vaudevillesere denne dystre Elskovs¬
De ferste Akter tegnede til net
Sukces a la „Jomfruburet:. I Billeder
fra en Veeddelebsrestaurant og en ty¬
pisk wiensk Restaurationshave har
Teatret opsat velafstemte Scenerier
med broget Folkeliv og med 80’ernes
morsomme Klededragter, der altid
gleeder Publikum og klader Skuespil¬
lerne, navnlig Damerne. Ogsaa den
borgerlige Hygge 1 Stadtsmusikant
Weirings Stue falder godt nok sammen
med Vaudeville-Stemning. Drejescenen
snurrer livligt de kendte Sangspilbil¬
leder rundt med den alvorlige Chri¬
stines himmelske Karlighed og med
Veninden, den kaade Mizzis, mere jor¬
diske, medens nette Sange veksler
med muntre Optrin. Men saa bliver
det trist og mat — glider ud i Igen¬
ting, hverken Oscar Straus eller
Schnitzler. Christine faar naturligvis,
efter at have erfaret sin Elskers Ded i
Duellen, ihke Lov til at begaa Selv¬
mord; hun finder Trest i Favnen paa
sin gamle Fader. Men end ikke den
forholdsvis lykkelige Udgang kan red¬
Liebelei
unene nnen den nen annene en.
12. -
Bladet:
Secialdemekraten
mmmee
skeriver den 6 OKf. 1934
EN
TRAGEDIE
SONT VRODEMLLE
SCHNITZLER-EKSPERIMENTET LYKKEDES
IKKE FOR DET NY TEATERIAFTEs
Sveermeri, Wiener-Stykke med Mu- leg. Ti mod en paa, at Forssget maatte
sik efter Arthur Schnitzlers -Lie-falde uheldigt ud, har Komponisten
beleis. Musik af Oscar Strauss. Oscar Straus aabenbart selv teenkt, da
Paa Dansk ved Mogens Dam. han ikke har vovet sig frem med det
Iscenesat af Emanuel Gregers. |1 Östrig eller Tyskland, men har valgt
Schnitziers „Elskovsleg. (=Liebelei-) ar holde Ur-Premiere i det fjerne Ko¬
staar klassisk 1 Kobenhavns Teater-Ibenhavn.
historie fra Dagmarteater-Fremferel- Det gik heller ikke. Trods en virke¬
serne, ferst med Anna Larssen, senereilig naansom Fremferelse i Aftes af Det
med Eise Skouboe. Klassisk som etny Teater, trods en Musik, der har en
Tidsbillede fra 80’ernes Wien, med dets Del Poesi 1 sin Tone, en ung og stor
rgrende Skildring af Tragedien, hvori Sangstemme tilat fremhmve den Mu¬
den borgerlig uskyldige Musikerdatter sik, en nydelig Iscenessettelse ox et
Christine begaar Selvmord af Fortviv-Spil, der gennemgasende er seerdeles
lelse over sin Ungdoms strandede smukt, gav Sangspillet „Svermeri¬
Karlighed til Wiener-Officeren, der saa godt' som intet af Schnitzlers Skue¬
falder i Duellen mod sin 1 sine Egte-spil. Musiken giver blankt op overfor
mandsrettigheder kreenkede Major. Tragedien i Elskovslegen, Stykket selv
Et voveligt Eksperiment at sege at bliver til fersk Operette.
vaudevillesere denne dystre Elskovs¬
De ferste Akter tegnede til net
Sukces a la „Jomfruburet:. I Billeder
fra en Veeddelebsrestaurant og en ty¬
pisk wiensk Restaurationshave har
Teatret opsat velafstemte Scenerier
med broget Folkeliv og med 80’ernes
morsomme Klededragter, der altid
gleeder Publikum og klader Skuespil¬
lerne, navnlig Damerne. Ogsaa den
borgerlige Hygge 1 Stadtsmusikant
Weirings Stue falder godt nok sammen
med Vaudeville-Stemning. Drejescenen
snurrer livligt de kendte Sangspilbil¬
leder rundt med den alvorlige Chri¬
stines himmelske Karlighed og med
Veninden, den kaade Mizzis, mere jor¬
diske, medens nette Sange veksler
med muntre Optrin. Men saa bliver
det trist og mat — glider ud i Igen¬
ting, hverken Oscar Straus eller
Schnitzler. Christine faar naturligvis,
efter at have erfaret sin Elskers Ded i
Duellen, ihke Lov til at begaa Selv¬
mord; hun finder Trest i Favnen paa
sin gamle Fader. Men end ikke den
forholdsvis lykkelige Udgang kan red¬