5
Liebelei
. — I.
box 13/6
Bladet:
B. T.
Aaramsssgesunseesuenanssananatuertenn
skeriver den 6 0K(T. 1934
Schnitzler Operettestil.
Det ny Teaters Urpremiere paa
„Sucermeri“ 1 Aftes.
4
6
—

(20


WSS
2
S


#
2
8

S

2 N
4Nan
chagn-Gbat Joche. Geeukrz.
GD
Jensenius-Skitser fra Premièren.
ER var to Partier, der stredes omVerdensoperette over Daaben. Man havde
1 Magten indenfor Det ny Teaters udvidet Orkestret, man havde gjort sig
megen Umage for at fremtrylle dem rig¬
Publikum i Aftes: Schnitzlervennerne og
tige Wienerstemning fra Tournure-Tiden
Operettevennerne.
- og Skuespillerne havde taget deres Op¬
Schnitzlervennerne sad blege af Forar¬
gave uhyre alvorligt. En henrivende En¬
gelse over, at man havde forgrebet sig
semblekunst som den, mamn i sim Tid saa
paa Digterens elegante og ubarmhjertige
1 „Jomfruburet“ — det er vel saadan en
Skuespil og forvandlet det til Wienerope¬
Sukces, Teatret drommer om — saa man
Frette med Sukkerkringler og Glycerintaa¬
ikke, men al Respekt for Erling Schroe¬
rer. Operettevennerne derimod var hen¬
der, der var den netteste Wienerlojtnant,
rykte, fordi det nu engang ikke synes, at
man kunde teenke sig og i sin store Arie
Livet kan udtrykkes smukkere og samdere
havde det rigtige internationale Snit over
end i smeltende Toner og med smaegten¬
sig — for Else Jarlbak, der sang nydeligt
de Blikke. Teatret skal altsaa ikke regne
og virkeläg mindede om et Daguerretypi
Schnitzlervennerne men det har de
fra de gamle Dage, for Clara Oste, der
Herrer Ivur Schmidt og Schonberg nok
gaar frem i Lune og Naturlighed, for hver
heller ikke gjort. De haaber sikkert paa,
Rolle, hun faar — og i Aftes tog os alle¬
at der endnu findes saa mange Operette¬
sammen om Hjertet som den lille Mizzi
venner i Kobenhavn, at Teatret kan fyl¬
Schlager, — men ferst og fremmest for
des Aften efter Aften af et Publikum, der
Holger Reenberg, der som den gamie Vio¬
tror, at Schnitzler er en Ret og kan hen¬
give sig til en ubetinget Nydelse af San-linist representerede Memneskeligheden
midt i Operette-Sentimentaliteten.
gene, Optränene og den rorende Historie.
For os Neutrale, der ikke tager Schnitz¬
ler alt for heitideligt, og til Gengeeld ikke
Et undefuldt Talent i Sving.
er fanatiske Operettebeundrere, var det en
Mogens Dam horer aabenbart til de
noget blandet Aften. Begyndelsen var
rigtige Operettevenner, for han har haft
bedst med de brogede Optrin fra det kare
sit yndefulde Talent i fuldt Sving, da han
Wien, fra Veddelebsbanen og de smaa
foretog Overseettelsen. Emanuel Gregers
Heurigen-Haver — men da den unge Vin
skal roses for Isceneseettelsen, den gamle
var drukket, begyndte vi unsegtelig saa
Heurigen-Ven Carl Lund for sine Deko¬
smaat at kede os ... hvilket ikke skal
rationer, Holger Bjerre for Dansene, Kaj
hindre os i at konstatere, at Hundreder
Rosenberg med lidt mere Reservation for
af Lommeterklider omkring os var driv¬
Ledelsen af Orkestret . og lad os saa
vaade under den store, rerende Scene 1
til Slut prise Carl Strakosch, der skaffer
sidste Akt.
Kobenhavn den ene internationale Ur¬
Hrad der var gjort.
première efter den anden.
Teatret har virkelig felt Forpligtelser¬
Om Stykkets Skaebne er det lidt svaert
ne ved at blive udvalgt til at holde en ny
lat udtale sig men vi er nu mest til¬
bojelige til at holde paa Operettevenner¬
nes absolute Seir.
JORGEN BAST