5
Liebelei
n en en e den een en .
box 13/6
—
N
A S
2
D
8
S
2
6
4
S
4—
9— Nuns#
teag.-Gbet Pocge. Genkurg
S
Jensenius-Skitser fra Premièren.
ER var to Partier, der stredes omVerdensoperette over Daaben. Man havde
udvidet Orkestret, man havde gjort sig
□□ Masten indenfor Det ny Teaters
megen Umage for at fremtryile den rig¬
Publikum i Aftes: Schnitzlervennerne og
tige Wienerstemning fra Tournure-Tiden
Operettevennerne.
og Skuespillerne havde taget deres Op¬
Schnitzlervennerne sad blege af Forar¬
gave uhyre alvorligt. En henrivende En¬
gelse over, at man havde forgrebet sig
semblekunst som den, mam i sin Tid saa
paa Digterens elegante og ubarmhjertige
1 „Jomfruburet“ — det er vel saadan en
Skuespil og forvandlet det til Wienerope¬
Sukces, Teatret drommer om — saa man
rette med Sukkerkringlei og Glycerintaa¬
ikke, men al Respekt for Erling Schroe¬
rer. Operettevennerne derimod var hen¬
der, der var den netteste Wienerlejtnant,
rykte, fordi det nu engang ikke synes, at
man kunde teenke sig og i sin store Arie
Livet kan udtrykkes smukkere og sandere
havde det rigtige internationale Snit over
end i smeltende Toner og med smaegten¬
sig — for Else Jarlbak, der sang nydeligt
de Blikke. Teatret skal altsaa ikke regne
og virkelig mindede om et Daguerretypi
Schnitzlervennerne men det har de
fra de gamle Dage, for Clara Oste, der
Herrer Ivar Schmidt og Schenberg nok
gaar frem i Lune og Naturlighed, for hver
heller ikke gjort. De haaber sikkert paa,
Rolle, hun faar — og. Aftes tog os allt¬
a“ der endnu findes saa mange Operette¬
sammen om Hjertet som den lille Mizzi
venner i Kobenhavn, at Teatret kan fyl¬
Schlager, — men forst og fremmest for
des Aften efter Aften af et Publikum, der
Holger Reenberg, der som den gamie Vio¬
tror, at Schnitzler er en Ret og kan hin¬
linist repraesenterede Memneskeligheden
give sig til en ubetinget Nydelse af San¬
midt 1 Operette-Sentimentaliteten.
gene, Optränene og den rerende Historie.
For os Neutrale, der ikke tager Schnitz¬
ler alt for heitideligt, og til Gengseld ikke
Et undefuldt Talent i Sving.
er fanatiske Operettebeundrere, var det en
Mogens Dam herer aabenbart til de
noget blandet Aften. Begyndelsen var
rigtige Operettevenner, for han har haft
bedst med de brogede Optrin fra det keere
sit yndefulde Talent i fuldt Sving, da han
Wien, fra Veeddelobsbanen og de smaa
foretog Overssettelsen. Emanuel Gregers
Heurigen-Haver — men de den unge Vin
skal roses for Iscenesettelsen, den gamle
var drukket, begyndte vi unsegtelig saa
Heurigen-Ven Carl Lund for sine Deko¬
smaat at kede os .. hvilket ikke skal
rationer, Holger Bjerre for Dansene, Ka;
hindre os i at konstatere, at Hundreder
Rosenberg med lidt mere Reservation for
af Lommeterkleeder omkring os var driv¬
vaade under den store, rerende Scene 1 Ledelsen af orkestret ... og lad os saa
til Slut prise Carl Strakosch, der skaffer
sidste Akt.
Kobenhayn den ene internationale Ur¬
Huad der var gjort.
première efter den anden.
Teatret har virkelig felt Forpligtelser¬
Om Stykkets Skeebne er det lidt svaert
ne ved at blive udvalgt til at holde en ny
lat udtale sig men vi er nu mest til¬
bejelige til at holde paa Operettevenner¬
nes absolute Seir.
JORGEN BAST.
20
## #
□
X0
20
S4
21
2
S
S
—
3
G— Sese
Liebelei
n en en e den een en .
box 13/6
—
N
A S
2
D
8
S
2
6
4
S
4—
9— Nuns#
teag.-Gbet Pocge. Genkurg
S
Jensenius-Skitser fra Premièren.
ER var to Partier, der stredes omVerdensoperette over Daaben. Man havde
udvidet Orkestret, man havde gjort sig
□□ Masten indenfor Det ny Teaters
megen Umage for at fremtryile den rig¬
Publikum i Aftes: Schnitzlervennerne og
tige Wienerstemning fra Tournure-Tiden
Operettevennerne.
og Skuespillerne havde taget deres Op¬
Schnitzlervennerne sad blege af Forar¬
gave uhyre alvorligt. En henrivende En¬
gelse over, at man havde forgrebet sig
semblekunst som den, mam i sin Tid saa
paa Digterens elegante og ubarmhjertige
1 „Jomfruburet“ — det er vel saadan en
Skuespil og forvandlet det til Wienerope¬
Sukces, Teatret drommer om — saa man
rette med Sukkerkringlei og Glycerintaa¬
ikke, men al Respekt for Erling Schroe¬
rer. Operettevennerne derimod var hen¬
der, der var den netteste Wienerlejtnant,
rykte, fordi det nu engang ikke synes, at
man kunde teenke sig og i sin store Arie
Livet kan udtrykkes smukkere og sandere
havde det rigtige internationale Snit over
end i smeltende Toner og med smaegten¬
sig — for Else Jarlbak, der sang nydeligt
de Blikke. Teatret skal altsaa ikke regne
og virkelig mindede om et Daguerretypi
Schnitzlervennerne men det har de
fra de gamle Dage, for Clara Oste, der
Herrer Ivar Schmidt og Schenberg nok
gaar frem i Lune og Naturlighed, for hver
heller ikke gjort. De haaber sikkert paa,
Rolle, hun faar — og. Aftes tog os allt¬
a“ der endnu findes saa mange Operette¬
sammen om Hjertet som den lille Mizzi
venner i Kobenhavn, at Teatret kan fyl¬
Schlager, — men forst og fremmest for
des Aften efter Aften af et Publikum, der
Holger Reenberg, der som den gamie Vio¬
tror, at Schnitzler er en Ret og kan hin¬
linist repraesenterede Memneskeligheden
give sig til en ubetinget Nydelse af San¬
midt 1 Operette-Sentimentaliteten.
gene, Optränene og den rerende Historie.
For os Neutrale, der ikke tager Schnitz¬
ler alt for heitideligt, og til Gengseld ikke
Et undefuldt Talent i Sving.
er fanatiske Operettebeundrere, var det en
Mogens Dam herer aabenbart til de
noget blandet Aften. Begyndelsen var
rigtige Operettevenner, for han har haft
bedst med de brogede Optrin fra det keere
sit yndefulde Talent i fuldt Sving, da han
Wien, fra Veeddelobsbanen og de smaa
foretog Overssettelsen. Emanuel Gregers
Heurigen-Haver — men de den unge Vin
skal roses for Iscenesettelsen, den gamle
var drukket, begyndte vi unsegtelig saa
Heurigen-Ven Carl Lund for sine Deko¬
smaat at kede os .. hvilket ikke skal
rationer, Holger Bjerre for Dansene, Ka;
hindre os i at konstatere, at Hundreder
Rosenberg med lidt mere Reservation for
af Lommeterkleeder omkring os var driv¬
vaade under den store, rerende Scene 1 Ledelsen af orkestret ... og lad os saa
til Slut prise Carl Strakosch, der skaffer
sidste Akt.
Kobenhayn den ene internationale Ur¬
Huad der var gjort.
première efter den anden.
Teatret har virkelig felt Forpligtelser¬
Om Stykkets Skeebne er det lidt svaert
ne ved at blive udvalgt til at holde en ny
lat udtale sig men vi er nu mest til¬
bejelige til at holde paa Operettevenner¬
nes absolute Seir.
JORGEN BAST.
20
## #
□
X0
20
S4
21
2
S
S
—
3
G— Sese