3
box
4. Anatol
HldeT
A——
S Je
vomt##
Whhenterne.
—
1
un Taent en Perten er intest en en eere e ien enrnit er gensen inter Gienumn re
bergmmet som latinsk Aand, men hans Kristendommen sin Opvartning. Land-d’Annunzios Bekostning,
Politikens Kronik.
Dristighed som ligefrem Plagiator,flygtig paa Grund af sine Kreditorers man uvilkaarligt, naar denn
der er ligesaa notorisk, er aldrig ble-bristende Taalmodighed stiller han sigpaa sit Venskab med den dech
Fra fremmede Litera¬
vet belyst efter Fortjeneste. Et Steds
1 Positur som en verdensforsagende
en serlig Hensigt og bliver
i sin Commemorazione di Percy Shel- Pilgrim og Graalsridder. Og for at
eller munter, ganske efter
turer.
ley taler han om de Timer, da man
komme i Stemning har han ladet sin
perament.
vilde give en Provins for en digterisk
Bolig i Frankrig (som jo ogsaa Dante
Forsvrigt rummer det lil
Gabriele d'Annunzio: Betragtning af De¬
Lignelse. Hans egne var aldrig til¬
gastede under sit Exil) udstyre med det netop er en Betragtning
den. Oversat af Regitse Winge. 111 S.
nermelsesvis saa dyrekobte! Er der
G. B. N. F.
lutter bibelhistoriske Billeder og ka¬
over Deden, mange ypperligt
en Brist i hans lyriske Fjederham,
ärthur Schnitaler: Anatol. Fem Enakte¬
tolske Opbyggelsesbeger. Det er i saa¬
Sanseindtryk i Skildringen as
re. Oversat af Peter Nansen. 71 S. (Ser¬
véd han altid at hjelpe sig med et Par danne inspirerende Omgivelser, at det
lejes knugende Atmosfare.
tryk af „Tilskueren“). G. B. N. F.
laante Fjer.
som filologisk Kunststykke impone¬
er dog nogle Passager i 8l
Rudyard Kipling: Liv og Drem. Oversat
Uden at meddele sin Kilde kan nerende San Sebastian er blevet til
der ligesom opsummerer
af Johannes V. Jensen og Aslaug Mik¬
han i uopfindsomme Ojeblikke sla-samt denne Betragtning af Deden,
kelsen. 348 S. V. Pios Bogh.
Grundstemning i Billedet af
visk kopiere de mest slaaende
som nu Frken Regitze Winge har for¬
der serger over eine druknede
I.
Pointer, smaa franske parnas¬
dansket med sedvanlig Omhu. Den er
#knelende ned paa Jorden
Utvivlsomt faar Pascals beromte
siens som Mendés eller Armand
viet til Mindet om hans Landsmand og
da Moderens Yver, der var ops
Ord om „le moi halsable“ ofte en alt¬
Silvestre, om hvem han ter forudsatte,
Kunstfelle, Giovanni Pascoli, og hans
varmt imellem de lange rslbrune
for rigoristisk Anvendelse i den lite¬
at dei hans Hjemland er saa godt som
Haar. Den stramme Lugt (ra det
starkt religiese franske Vart, der na¬
rare Kritik, men ligesaa vist som man
Moderdyr gjorde mit Hjerte tung
ukendte. Paafaldende for enhver bli¬
sten samtidigt er dede.
ikke et Hjeblik vilde enske en mere
ver hans intellektuelle Urederheftig.
Endskent Pascoli i omtrent enhver
Men desto varre afslutte
objektiv Tone hos en André Gide eller
hed, naar han anstiller sig som en
Henseende var d’Annunzios Modsat¬
nunzio Billedet af Bogen med
en Chesterton, ligesaa afgjort kan
Sandsiger og Seer. Hvor mange filo¬
ning (ferst og fremmest var han lige¬
som han ikke for alle Provins
man ikke undgaa javnligt at finde en
sofiske Attituder har han ikke 1 Ti¬
saa bramfri, som denne er anmassen¬
lien skulde have skrevet:
Gabriele dAnnunzios umaadelige Ego¬
dens Lob indtaget med en vilkaarlig
de), fremstilles dog Forholdet imellem
Og den hvide Lysstraale fra F
tisme hadverdig. Vel sagtens fordi
Skiften, der kun af den mest overfla¬
dem som noget nar et Fostbroderskab
over mit bsiede Hoved.
der altid er noget suspekt ved hans
diske Jagttager kan forveksles med
ganske vist platonisk indtil den
Det er i Sandhed godt se
Ego. Den megen pose, det virtuosmas-aandelig Udvikling? Hvor mange
skare Telepati, og Tanker er jo told¬
beremt fransk Prosadigt hed
sige Effektjageri og hans enestaaende
Idéer har han ikke kurtiseret blot for
frie. Naar man erindrer, at den sken¬
om en stolt Kurtisane, at hun
Mangel paa literer Samvittighed.at anvende dem i dekorativt Gjemed? somste Del af Italiens literare Ung-Ifrem, som sad hun ude i Ho