/3
0 K
Ana
4. Anutol
a det sidste er han begyndt at gereldem hadrer Giovanni Pascoli paajsit eget Spejlbillede. D'Annunzio ser
Anatol: Naa, naur her nu lke *
andre.
istendommen sin Opvartning. Land-d’Annunzios Bekostning, formoder
sit Spejlbillede overalt, hvorhen han
gtig paa Grund af sine Kreditorers man uvilkaarligt, naar denne pukker
vender sig, og oven i Kobet med en
Disse dramatiske Situationer herch
istende Taalmodighed stiller han sig
paa sit Venskab med den dede Digter,
Glorie om Hovedet. Med saadan en
jo langtfra til den estrigske Digtere
Positur som en verdensforsagende
en serlig Hensigt og bliver forstemt
Satning tager han nesten Luven fra
betydeligste Arbeijder, men ingen kan
lgrim og Graalsridder. Og for at
eller munter, ganske efter Ens Tem-den Satiriker, der forleden i La vie
frakende dem en indtagende Elegance.
mme i Stemning har han ladet sin
perament.
parisienne lod en Travesti paa Maé- Om nogen virkelig Menneskeskildring
blig i Frankrig (som jo ogsaa Dante
Forgvrigt rummer det lille Skrift,
stroens ophgjede Brevstil ende med er der i dem ikke Tale, — den kyniske
stede under sit Exil) udstyre med
det netop er en Betragtning af og ikke
denne Hilsen:
og sentimentale Anatole, hans Ven
tter bibelhistoriske Billeder og ka¬
over Deden, mange ypperligt gengivne
Jeg rekker Dem mine guddomme¬
Max og hans utallige Veninder er kun
ske Opbyggelsesbeger. Det er i saa¬
Sanseindtryk i Skildringen af etDeds¬
lige Hander!
de lette Brikker i et Resonnementer-,
nne inspirerende Omgivelser, at det
lejes knugende Atmosfere. Skonnest
nes Puslespil, hvis Lesning er denne
Gabriele dAnnunzio.
mfilologisk Kunststykke im pone¬
er dog nogle Passager i Slutningen,
Moral: Kerligheden er det eneste,
rende San Sebastian er blevet til
der ligesom opsummerer Bogens
som ger Livet verd at leve, og den er
II.
mt denne Betragtning af Doden,
Grundstemning i Billedet af en Hund,
et latterligt Blandvark. Det er na¬
Hvor velgerende virker ikke efter
nnu Freken Regitze Winge har for¬
turligt, at Hr. Peter Nansen har felt!
der serger over sine druknede Hvalpe: len d’Annuzios Retorik med dens sta¬
nsket med sedvanlig Omhu. Den er
sig fristet til at fortolke dette bitter¬
#knelende ned paa Jorden befelte jeg
dige Vekslen fra virkelig lyrisk Svul¬
ttil Mindet om hans Landsmand og
da Moderens Yver, der var opsvulmet og
sede Evangelium. og at han har gjort
men til naragtig Svulst den ligevag¬
nstfalle, Giovanni Pascoli, og hans
varmt imellem de lange redbrune og hvide
det med Held.
tige ironisk-selvironiske Tone i de fem
Haar. Den stramme Lugt fra det forsemte
erkt religiese franske Vart, der na¬
smaa Enaktere af Arthur Schnitzler,
Moderdyr giorde mit Hjerte tungere.
nsamtidigt er dede.
som Hr. Peter Nansen har oversat og
Men desto varre afslutter d’An¬
Endskent Pascoli i omtrent enhver
III.
formaaet Gyldendal til at tage i Kom¬
nunzio Billedet af Bogen med en Linje,
nseende var d’Annunzios Modset¬
mission. Det er de samme, som Gran¬
Hvis en Dansker skulde danne sig
som han ikke for alle Provinser i Ita¬
g (ferst og fremmest var han lige¬
viile Parker har omplantet paa En¬
et Begreb om moderne engelsk Roman¬
lien skulde have skrevet:
bramfri, som denne er anmassen¬
gelsk, og et enkelt Replikskifte vil gere
digtning alene paa Basis af, hvad der
,fremstilles dog Forholdet imellem
Og den hvide Lysstraale fra Fyret faldt
det forstaaeligt, at de har vundet sig
foreligger oversat paa Dansk, vilde
over mit bsiede Hoved.
som noget nar et Fostbroderskab
et Publikum ogsaa i Oscar Wildes
Billedet blive uhyggeligt ensidigt. En
ganske vist platonisk indtil den
Det er i Sandhed godt set! I etFedreland:
Hall Caine vilde komme til at indtage
ere Telepati, og Tanker er jo told¬
beremt fransk Prosadigt hedder det
en uforholdsmessig Plads, medens en
Man: Jeg ger dig opmerksom paa, at
e. Naar man erindrer, at den skon¬
om en stolt Kurtisane, at hun skrider
det er mig, du taler med. For mig behsver Meredith og en R. L. Stevenson vilde
nste Del af Italiens literare Ung-Ifrem, som saá hun ude 1 Horisonten
du ikke at spille Komedie.
vare representeret nesten udelukken¬