9
—
luschmit aus: 42 2.
—10/
S
10
Gastespillet
paa def Agl. Teater.
En Nydelse — og en
Skuffelse.
Efter at man 1 Aftes havde nydt
Arth. Schnitzl### vittige Enakter Li¬
teratur, fik man en anden „Afskeds¬
Souper“, der var mindst lige saa
vittig, og som satte Folk j den gla¬
deste Stemning. Og den steg, da den!
lille kulsorte Ernst von Dohnanyi fra
Dirigentpladsen dirigerede til Pieret¬
tes Sler. Sikken Fart, sikken Gled,
det formelig gnlstrede fra Violiner¬
ne under Wienervalsens Toner.
Men da saa Fru Elsa Galafrés
skulde til at mime — uha, uha, det
var som at faa en Spand koldt Vand
over Hovedet. Fruen kunde ikke
danse; men hun kunde endnu min¬
dre spille Pantomime. Det var den
rene Ynkellghed.
Lad os prove pau at glemme den.
ne merkelige Gesteoptreden sna
box 34/8
sschnitt aus:
Se
4.# 0h.5).
ekche
Det kgl. Teater.
Da de fleste af Partierne i „Tristan
og Isolde“ er saa sviere og omfangsrige,
at det i Sygdomstilfelde vilde vare van¬
skeligt for nye Krafter at indstudere
dem, har Operaledelsen straks fra forste
Ferd dubleret en Del af dem, og ved de
Opferelser der har fundet Sted efter
Premièren, erde alternerende Damer og
Herrer efterhaanden optraadt. Fru UI¬
rich har saaledes sunget Isoldes Parti,
Hr. Müller har erstattet Hr. Nissen som
Marke, Hr. Bruusgaard Hr. Heeberg
som Kurwenal og Frk. Elsted Frk. Kra¬
rup-Hansen som Brangine. Medens de
tre ferste trods deres udmerkede Stem¬
mer og dygtige Sangkunst havde lidt
ondt ved at fordunkle Forgiengerne, var
Frk. Elsteds smukke, fastliggende Stem¬
me og djierve Spillemaade en Gevinst
for Opernen, og Brangenes Parti er det,
hvori den unge Sangerinde hidtil er
naset hojest.
Sondags havde Teatret en Schnitz¬
80
ler-Aften, bestaaende af to Enaktere og
Pantomimen „Pierrettes Sler“ I „Litte.
ratur“ havde Fru Karen Lund som den
noget forkludrede Forfatterinde Margre.
te med de forskellige Elskere en Rolle,
de laa godt for hendes Naturel, selv om
man maa indromme, at den ikke blev
egentlig forfinet i hendes Haand. Her¬
rerne Liebmann og Hofman udferte de¬
res gamle Roller vittigt og i Stykkets
Aand. „Afskeds-Souper“, som herer til
Forfatterens Anatol-Proverber er ogsaa
morson, men ikke seerlig smagfuld, og
blev spillet godt af Frk. Ingeborg Lar¬
sen, Hr. Johs. Poulsen og navnlig ar
Hr. Poul Reumert som den skeptiske
Ven Max. Forestillingen sluttede med
Tragedie-Pantomimen „Pierrettes Slor“
der dirigeredes af Komponisten selv,
Hr. Ernst v. Dohnanyi. Den ikke sterlig
dybtgaaende, men farverige og ofte
stemningsfulde Musik blev dirigeret
med kraftige Beveegelser, der i hej Grad
opildnede Kapellet og henrev Publikum
til sterkt Bifald. Pierrettes Rolle blev
udfert af Wienerinden Fru Galafrés, hvis
Gestespil er noget uforklarligt, da hun
i ingen Henseende kunde maale sig medl
vore egne Fremstillerinder af Rollen;
navniig i Vanvids-Scenen gjorde hendes
klodsedle Beviegelser og lidet yndefulde
Skikkelse kun ringe Fyldest. Publikum
fremkaldte hende af Heflighed efter
X Pantomimens Slutning.