9.
I
—
box 34/8
Cd
elser
101
om:

6
„Dierettes dlor
Teguing af H. E. Meichior


2

#
K
AAnG
Ernst v. Dohnang.
Efter at Folk havde moret sig
behersket — med de to Schnitzlerske
Enakter, kom Turen til) „Pierrettes“
Sler“, den Schnitzlerske Pantomime,
som er en gammel Kending paa det
kgl. Teater.
I Gaar Aftes blev den delvis ny
for vore Hren.
Det bbegyndte med, at en bleg og
mager lille Mand — en Yngling at se
til, moget henimod en teologisk Stu¬
dent, glathaaret, med bart Ansigt og
skarpe Trek — besteg Dirigentplad¬
sen. Og de, der kendte Ernst von
Dohnang fra tidligere Besgg, klap¬
pede, og han bukkede, mens de andre
sagde til sig selv: Herregud det lille
Menneske, han er jo kun halv saa stor
som Hgeberg.
Hvor dygtig han var som Musiker
og Dirigent, larte man snart. Han,
der har skrevet denne livfulde, talen¬
de Musik, er naturligvis den, der
bedst kan dirigere den, saaledes at
hvert af dens tallese, fine og ud¬
tryksfulde Vendinger kommer frem.
Helt ny blev Musiken dog ferst, da
man naaede til Forspillet til andet
„Billede“ — den store Vals — da
rejste Folk sig et Stykke i Saderne og
gned Ojnene. Var det det kgl. Teater
og Kapel? Saaledes kan man altsaa
spille den Vals, naar den rette Trold¬
mand faar Taktstokken i Haanden.
Man glemte nesten at folge med,
hvad der foregik paa Scenen — uagtet
man der harde den nydelige Iscene¬
settelse af 2den Akt og Johannes
Poulsens mesterlige Djevel af en nar¬
ret Brudgom at fryde sig over. Og saa
en Gest, Wienerskuespillerinden Elsa
Galafres, der indtog Hjerterne ved sit
smukke Ansigt med de store udtryks¬
fulde Ojne og ved sit fint udarbeidede