9
box 34/8
Literatur
Peter Nansen) med Interierer ira en Ster¬
Ebba
Prokner
Koncert
Hoyrux
stadsrestaurants Privatkabinelter indehol¬
4 Fellow
finder 0
der om muligt endnu mindre af Vordi. De
Dele.
rtsanger¬
menneskelige Sider, der fremstilles, er
iedvirker.
maaske sgodt seter, selv om det her som
overalt dog til syvende og sidst kommer
Seis
an paa, med hvilke Ojne der ses, paa
S•
er Direktion af
hvad Kikkerten med Vilje er indstillet.
##org Heeberg,
Kg
Og Balletten, Mimedramaet?
Fredag d. 6. Marts, vil Orkestret kom¬
Ja, det er saa lemmelig det varste af det.
me til at bestaa af 100 Musici.
hele, fordi det er usminket kynisk raat,
modbydeligt, vammeligt.
10
—
Naar Fru Price i sin Tid freisie den lille
Pjerette til en Menneskeskikkelse, hvis ble¬
dende Hjerte man felte med, da tjener det
D
kun hendes rige Talent og glimrende Kunst
til Ere, — naar man som i Sendags ser
Sianste
en fremmed -Skuespillerindes, der ikke
magter at staa, gaa og lobe splastiskt over
„Arthur Schnitzler-Aftene paa
en Scene, — hvis hele Apparition har for
det kgl. Teater.
lidt sommerfugleagtigt over sig, — hvis
Arthur Schnitzler-Aflene klinger helt
Mimik i det vesentlige indskrenker sig til
sstilfuldte.
slore, stive Ojne og halvaaben Mund, —
En hel Aften med Arbejder af en be¬
hvis Udtryk for Vanvidsscene med Jud¬
stemt Kunstner mad jo bringe =Stile med
slaget Haare uvilkaarlig bibringer en Fe¬
sig. og -Stile er et Ord, der som en Trylle¬
lelse af Karikatur, saa, — ja, saa burde
stav aabner alle Dere i stetikkens sfor¬
Panlomimen uhjeelpelig virre dodsdemt
nemme: Verden.
som — en Fornermelse mod et virkeligt
Om saa denne Stilt er lil Gavn eller til
dannet Publikum.
ubodelig Skade, sperges der san — ikke
At det er Nationalleatret, der har bragt
altid om, og det uagtet man dog ikke kan
denne Forestilling til Tores, er et uhygge¬
gaa ud fra, at alle kan vere lige sbe¬
ligt Bevis paa den herskende Smag og
festeder everfor alle „Stilarter“. Arthur
lover ikke absolut godt, Forestillingen er
Schnitzler er en Mand, der ubarmhjertig
et Slag i Ansigtet paa den Del af Publikum,
blotter alt det ynkelige hos Menneskene, og
for hvem Estetik ikke er alt, for hvem
han synes kun at have truffet ynkelige In¬
Elik og Religion spiller en Rolle, og for
divider, — og han blotter det ikke for at
hvem det som Folge heraf er magtpaa¬
revse til det bedre, han causerer viltig,
liggende, at Teatret er en opdragende
Jaandfuldte om Tingene, han udleverer lil
Magt i Samfundslivet.
Latter, ikke den mindste Smule af Inter¬
Ej blot til Lyste er Teatrets Motte —
esse for de gode Elementer, der dog fin¬
denne Forestilling var sandelig zikke ti.
des i alle Mennesker, — selv om man un¬
Lystt, — men den Udlagning er vel ikke
dertiden skal grave dybt for at finde det,
Meningen?
sporer man hos ham.,
Hr. Dohnangi dirigerede med hele Krop¬
Menneskekarlighed synes ikke at vare
pen ildfuldt sin ildfulde, men ikke serlig
Drivkraften for hans Tugteris. Men han
vardifulde Musik. Som Kapelmester vir¬
er en dreven og talentfuld Kunstner, og saa
ker han ikke overbevisende, Klavermesie¬
er jo Estelikken tilfreds. Og saa interes¬
ren synes foreiobig at vare at foretrekke.
serer man sig for ham og opferer ham.
Han er fortraffelig.
Men var det ikke engang en astelisk For¬
Egentlig kan man kun beklage, at en
dring, at Kunst ogsaa skulde vare skon?
stor og dyglig Kunstner gider anvende Ev¬
Hvad det etiske angaar, da kan man
ner, Tid og Kundskaber paa sligt Tojeri,
vel med rolig Samvillighed sige, at Sendag¬
som = Pjerrettes Slore er.
aftenens Preve paa den Schnitzlerske
Der man dog vare mere leftende Op¬
Kunst, overhovedet ikke kan ses fra et
gaver, d. v. s. hvis man soger dem. —
elisk Synspunkt uden al forkastes med det
Dette-Gestespile turde vire noget af
samme.
det mest misforstanede, man overhovedet
Hans -Litterature (lidligere opfort) brin¬
kan tanke sig. burde manske egentlig vare
ger et fornuftigte Menneske, der rigtignok
stoppet, om ikke efter forste Preve, saa
skildres som Halvidiot, og lo Bohéme¬
Asger Juni.
individer, som det ikke er vard at beskaf¬
tige sig et eneste Ojeblik med. Mulig, at
Den jydske Folkescene.
de er treffende Eksempler paa wvisse:
Til nAnna Karenine var der ved
Forfaltere, men de Folk, der leser den
Premieren ILordags omtrent udsolgt.
Slags Forfattere, er saamand ikke bedre
Sendag og Mandag har Teatret veret
Forfattere vard.
Stykket opferes i Dag
helt udsolgt.
Og hans Afskedssoupére (oversat af Hr. 1 og 1 Morgen for sidste Gang.
box 34/8
Literatur
Peter Nansen) med Interierer ira en Ster¬
Ebba
Prokner
Koncert
Hoyrux
stadsrestaurants Privatkabinelter indehol¬
4 Fellow
finder 0
der om muligt endnu mindre af Vordi. De
Dele.
rtsanger¬
menneskelige Sider, der fremstilles, er
iedvirker.
maaske sgodt seter, selv om det her som
overalt dog til syvende og sidst kommer
Seis
an paa, med hvilke Ojne der ses, paa
S•
er Direktion af
hvad Kikkerten med Vilje er indstillet.
##org Heeberg,
Kg
Og Balletten, Mimedramaet?
Fredag d. 6. Marts, vil Orkestret kom¬
Ja, det er saa lemmelig det varste af det.
me til at bestaa af 100 Musici.
hele, fordi det er usminket kynisk raat,
modbydeligt, vammeligt.
10
—
Naar Fru Price i sin Tid freisie den lille
Pjerette til en Menneskeskikkelse, hvis ble¬
dende Hjerte man felte med, da tjener det
D
kun hendes rige Talent og glimrende Kunst
til Ere, — naar man som i Sendags ser
Sianste
en fremmed -Skuespillerindes, der ikke
magter at staa, gaa og lobe splastiskt over
„Arthur Schnitzler-Aftene paa
en Scene, — hvis hele Apparition har for
det kgl. Teater.
lidt sommerfugleagtigt over sig, — hvis
Arthur Schnitzler-Aflene klinger helt
Mimik i det vesentlige indskrenker sig til
sstilfuldte.
slore, stive Ojne og halvaaben Mund, —
En hel Aften med Arbejder af en be¬
hvis Udtryk for Vanvidsscene med Jud¬
stemt Kunstner mad jo bringe =Stile med
slaget Haare uvilkaarlig bibringer en Fe¬
sig. og -Stile er et Ord, der som en Trylle¬
lelse af Karikatur, saa, — ja, saa burde
stav aabner alle Dere i stetikkens sfor¬
Panlomimen uhjeelpelig virre dodsdemt
nemme: Verden.
som — en Fornermelse mod et virkeligt
Om saa denne Stilt er lil Gavn eller til
dannet Publikum.
ubodelig Skade, sperges der san — ikke
At det er Nationalleatret, der har bragt
altid om, og det uagtet man dog ikke kan
denne Forestilling til Tores, er et uhygge¬
gaa ud fra, at alle kan vere lige sbe¬
ligt Bevis paa den herskende Smag og
festeder everfor alle „Stilarter“. Arthur
lover ikke absolut godt, Forestillingen er
Schnitzler er en Mand, der ubarmhjertig
et Slag i Ansigtet paa den Del af Publikum,
blotter alt det ynkelige hos Menneskene, og
for hvem Estetik ikke er alt, for hvem
han synes kun at have truffet ynkelige In¬
Elik og Religion spiller en Rolle, og for
divider, — og han blotter det ikke for at
hvem det som Folge heraf er magtpaa¬
revse til det bedre, han causerer viltig,
liggende, at Teatret er en opdragende
Jaandfuldte om Tingene, han udleverer lil
Magt i Samfundslivet.
Latter, ikke den mindste Smule af Inter¬
Ej blot til Lyste er Teatrets Motte —
esse for de gode Elementer, der dog fin¬
denne Forestilling var sandelig zikke ti.
des i alle Mennesker, — selv om man un¬
Lystt, — men den Udlagning er vel ikke
dertiden skal grave dybt for at finde det,
Meningen?
sporer man hos ham.,
Hr. Dohnangi dirigerede med hele Krop¬
Menneskekarlighed synes ikke at vare
pen ildfuldt sin ildfulde, men ikke serlig
Drivkraften for hans Tugteris. Men han
vardifulde Musik. Som Kapelmester vir¬
er en dreven og talentfuld Kunstner, og saa
ker han ikke overbevisende, Klavermesie¬
er jo Estelikken tilfreds. Og saa interes¬
ren synes foreiobig at vare at foretrekke.
serer man sig for ham og opferer ham.
Han er fortraffelig.
Men var det ikke engang en astelisk For¬
Egentlig kan man kun beklage, at en
dring, at Kunst ogsaa skulde vare skon?
stor og dyglig Kunstner gider anvende Ev¬
Hvad det etiske angaar, da kan man
ner, Tid og Kundskaber paa sligt Tojeri,
vel med rolig Samvillighed sige, at Sendag¬
som = Pjerrettes Slore er.
aftenens Preve paa den Schnitzlerske
Der man dog vare mere leftende Op¬
Kunst, overhovedet ikke kan ses fra et
gaver, d. v. s. hvis man soger dem. —
elisk Synspunkt uden al forkastes med det
Dette-Gestespile turde vire noget af
samme.
det mest misforstanede, man overhovedet
Hans -Litterature (lidligere opfort) brin¬
kan tanke sig. burde manske egentlig vare
ger et fornuftigte Menneske, der rigtignok
stoppet, om ikke efter forste Preve, saa
skildres som Halvidiot, og lo Bohéme¬
Asger Juni.
individer, som det ikke er vard at beskaf¬
tige sig et eneste Ojeblik med. Mulig, at
Den jydske Folkescene.
de er treffende Eksempler paa wvisse:
Til nAnna Karenine var der ved
Forfaltere, men de Folk, der leser den
Premieren ILordags omtrent udsolgt.
Slags Forfattere, er saamand ikke bedre
Sendag og Mandag har Teatret veret
Forfattere vard.
Stykket opferes i Dag
helt udsolgt.
Og hans Afskedssoupére (oversat af Hr. 1 og 1 Morgen for sidste Gang.