9. Literatur
box 34/8
(Quellenangabe ohne Gewähr.)
A
##
S. 2, %
Gdaa
——
Det kgl. Teater.
To oftrigste Gester.
Det kgl. Teater bragte Sondag Aften en
sammensat Forestilling — en Arthur
Schnitzler=Aften, der gennemgagende
fattt! Pilblikums Smag, selv om den ene
af de fremmede Gester, til hvis Wre Pro¬
grammet havde faget denne Form, skuffede
noget. Fru Elsa Galafres — der i
Forvejen havde ndtalt sig meget nedseiten¬
de om Ballettens Damer, som hun paastod
ikkk kunde mime — bar i Berlin og Wien
vundet Ry som Fremstillerinde af moder¬
ne Kara#terroller, men som Pierette i
„Pierrettes Slor“, tog hun tungere paa
denne Opgave, end vi herhjemme er bant
til. Med Ellen Pirice og Elna Jergen¬
Jensen kunde hun like maale sig, men bandi
en Sukces d'estime ried Fremkaldelse i sit
Folge.
Derimod bar Ernst von Dohnänyis
Ledelse af Kapellet en ublandet Nydelse —
hans Musik blev nu det elegante Filigran¬
Arbejde, som den skal verre, og baabe Bi¬
fald og Fremkaldelse hilste Dirigent=Kom¬
ponisten.
„Pierrettes Slor“ gensaa man med
sarlig Interesse Johannes Poulsens ka¬
rakterfulde og uhyggelige Arlechino.
A t
N
20
614
M . P. a
900
HO SSR A N
W
*
D
Joh“, Ponlien.
De to Schnitzler ste Lystspil „Litteratur“
og „Afsleds=Souper“, som indledede Aftenen
er hver for sig typiske for der ostrigste Dra¬
matiker, begge blodige i deres Ironi,
nbarmhjertige i deres Vid, som gennem¬
syrer dem fra forste til sidste Replik, enten
han satiriserer over den moderne Litera¬
turs Nogleromaner eller over en letlevende
Wieners erotiste Skuffelser. Begge Styk¬
ker morede — af de udsorende iseer Lieb¬
mann „Litteratur“ og Johannes Poulsen
i „Afsleds=Sonper“.
box 34/8
(Quellenangabe ohne Gewähr.)
A
##
S. 2, %
Gdaa
——
Det kgl. Teater.
To oftrigste Gester.
Det kgl. Teater bragte Sondag Aften en
sammensat Forestilling — en Arthur
Schnitzler=Aften, der gennemgagende
fattt! Pilblikums Smag, selv om den ene
af de fremmede Gester, til hvis Wre Pro¬
grammet havde faget denne Form, skuffede
noget. Fru Elsa Galafres — der i
Forvejen havde ndtalt sig meget nedseiten¬
de om Ballettens Damer, som hun paastod
ikkk kunde mime — bar i Berlin og Wien
vundet Ry som Fremstillerinde af moder¬
ne Kara#terroller, men som Pierette i
„Pierrettes Slor“, tog hun tungere paa
denne Opgave, end vi herhjemme er bant
til. Med Ellen Pirice og Elna Jergen¬
Jensen kunde hun like maale sig, men bandi
en Sukces d'estime ried Fremkaldelse i sit
Folge.
Derimod bar Ernst von Dohnänyis
Ledelse af Kapellet en ublandet Nydelse —
hans Musik blev nu det elegante Filigran¬
Arbejde, som den skal verre, og baabe Bi¬
fald og Fremkaldelse hilste Dirigent=Kom¬
ponisten.
„Pierrettes Slor“ gensaa man med
sarlig Interesse Johannes Poulsens ka¬
rakterfulde og uhyggelige Arlechino.
A t
N
20
614
M . P. a
900
HO SSR A N
W
*
D
Joh“, Ponlien.
De to Schnitzler ste Lystspil „Litteratur“
og „Afsleds=Souper“, som indledede Aftenen
er hver for sig typiske for der ostrigste Dra¬
matiker, begge blodige i deres Ironi,
nbarmhjertige i deres Vid, som gennem¬
syrer dem fra forste til sidste Replik, enten
han satiriserer over den moderne Litera¬
turs Nogleromaner eller over en letlevende
Wieners erotiste Skuffelser. Begge Styk¬
ker morede — af de udsorende iseer Lieb¬
mann „Litteratur“ og Johannes Poulsen
i „Afsleds=Sonper“.