box 36//8
1 Pamphlets, offprints
De korrigerede Linler
bedes uelt gennemlaste.
Kreleng wae Gahiet Gisie
—
in „cin (er kau s
frane Gaue Perkeiaupt Wclr
tee Sgale ige Siaaabaater
de bst.
MODERNE OSTRIGSK LITTERATUR
Af Cand. mag. NIFLS TH. THOMSEN
UAAk man vil give en kortlattet, orienterende Oversigt over moderne
V ostrigsk Litteratur, meder man straks en dobbeit Vanskelighed ¬
bortset fra den, der allerede ligger i Begransningen, hvori den sande
Mester som bekendt heist skal vise sig.
For det ferste: Hvad vil man forstaa ved ostrigsk: Man kunde tro.
at det er ligesaa selvfelgeligt, hvad man vil forstaa ved ostrigsk, som hvad
man vil forstaa ved dansk. Men dete er ingenlunde Tilfaldet. Det frem¬
gaar med stor Tydelighed af en moderne Universalhaandbos som Salmon¬
sens Konversationsleksikon; hvis man slaar op paa ostrigsk Litteratur i dette
Verks 2. Udgave, der lige er naaet til O. saa faar man folgende Besked:
Se under Tyskland.
Indenfor tysk Litteratur sondrer man som Regel ikke skarpt mellem
tyske og estrigske Forlattere; Sprogfallesskabet og flere andre Forhold
ger det naturligt snarere at samle de wskskrivende Digtere under Littera
turhistoriens sadvanlige Grupperinger end at adskille dem efter Hjem¬
sted i snavrere Fortand. Franz Grillparzer f. Eks., der forgudede Göthe.
og som elskede og granskede den tyske Guldalderdigtning, findes i enhver
tysk Litteraturhistorie, men er netop udprarget ostrigsk, knyttet til Wien
og det beromte Burgteater. En helt moderne Forlatter som Franz Werfel.
der er fedt i 1890, betegnedes for nylig som tysk i et af vore store Dag¬
blade, der udferligt gjorde rede for hans interessante Roman „Der Abi¬
turiententag“. Enhver Wiener vilde kalde ham Gstriger. Og begge Dele er
for saa vidt rigtigt. Derimod vil ingen finde paa at kalde den galante Ko¬
medieforfatter Franz Molnär for Tysker; men man kan godt se ham be¬
tegnet som estrigsk, skent han egentlig er Ungarer.
Hermed er man ude over den forste Vanskelighed: Definitionen, idet
man altsaa ved estrigske Forfattere tenker paa dem, der foruden at til¬
here den store tyske Litteratur har noget specielt estrigsk, noget serlig
wiensk over sig.
Den anden formelle Vanskelighed ligger i at angive Rammerne for.
KORREKTUR FRA
GTLDENDALSKE
BOGHANDEL N. F.
FORLAGSTRYKKERIET
KLAREBODERNE 3 - KOBENHAUN Y
1 Pamphlets, offprints
De korrigerede Linler
bedes uelt gennemlaste.
Kreleng wae Gahiet Gisie
—
in „cin (er kau s
frane Gaue Perkeiaupt Wclr
tee Sgale ige Siaaabaater
de bst.
MODERNE OSTRIGSK LITTERATUR
Af Cand. mag. NIFLS TH. THOMSEN
UAAk man vil give en kortlattet, orienterende Oversigt over moderne
V ostrigsk Litteratur, meder man straks en dobbeit Vanskelighed ¬
bortset fra den, der allerede ligger i Begransningen, hvori den sande
Mester som bekendt heist skal vise sig.
For det ferste: Hvad vil man forstaa ved ostrigsk: Man kunde tro.
at det er ligesaa selvfelgeligt, hvad man vil forstaa ved ostrigsk, som hvad
man vil forstaa ved dansk. Men dete er ingenlunde Tilfaldet. Det frem¬
gaar med stor Tydelighed af en moderne Universalhaandbos som Salmon¬
sens Konversationsleksikon; hvis man slaar op paa ostrigsk Litteratur i dette
Verks 2. Udgave, der lige er naaet til O. saa faar man folgende Besked:
Se under Tyskland.
Indenfor tysk Litteratur sondrer man som Regel ikke skarpt mellem
tyske og estrigske Forlattere; Sprogfallesskabet og flere andre Forhold
ger det naturligt snarere at samle de wskskrivende Digtere under Littera
turhistoriens sadvanlige Grupperinger end at adskille dem efter Hjem¬
sted i snavrere Fortand. Franz Grillparzer f. Eks., der forgudede Göthe.
og som elskede og granskede den tyske Guldalderdigtning, findes i enhver
tysk Litteraturhistorie, men er netop udprarget ostrigsk, knyttet til Wien
og det beromte Burgteater. En helt moderne Forlatter som Franz Werfel.
der er fedt i 1890, betegnedes for nylig som tysk i et af vore store Dag¬
blade, der udferligt gjorde rede for hans interessante Roman „Der Abi¬
turiententag“. Enhver Wiener vilde kalde ham Gstriger. Og begge Dele er
for saa vidt rigtigt. Derimod vil ingen finde paa at kalde den galante Ko¬
medieforfatter Franz Molnär for Tysker; men man kan godt se ham be¬
tegnet som estrigsk, skent han egentlig er Ungarer.
Hermed er man ude over den forste Vanskelighed: Definitionen, idet
man altsaa ved estrigske Forfattere tenker paa dem, der foruden at til¬
here den store tyske Litteratur har noget specielt estrigsk, noget serlig
wiensk over sig.
Den anden formelle Vanskelighed ligger i at angive Rammerne for.
KORREKTUR FRA
GTLDENDALSKE
BOGHANDEL N. F.
FORLAGSTRYKKERIET
KLAREBODERNE 3 - KOBENHAUN Y