box 36/8
1. Pamphlets, offprints
NIELS TH. THOMSEN
002
hvad man vil forstaa ved Betegnelsen „moderne“, naar det galder est¬
rigsk Litteratur.
Arthur Schnitzler, som nu er 66 Aar gammel, herer litteriert set til de
saakaldte „Ung-Wienere“ og er netop fedt i det Aar, som indvarsler den
moderne Retning i estrigsk Litteratur, nemlig 1862. Men han producerer
stadig for fuld Kraft. Og for det store Publikum, der ikke felger med i
udenlandske litterare Hovedstremninger eller Programforkyndelser, falder
det ganke naturligt at kalde ham moderne, et Ord, der herhjemme ofte har
en litterar Bitone af noget „vovet“. Men litteraturhistorisk set tilherer
Schnitzler det 19. Aarhundredes hendeende Naturalisme og ikke det
ZOndes Ekspressionisme, Futurisme, Aktivisme eller andre -ismer.
Det vil her vere formaalstjenligt at minde om, hvorledes de europeiske
Forfattere paa et givet Tidspunkt siger sig les fra den Naturalisme, hvis
Hevding var Emile Zola. „Ud af Naturalismens Snaverhed“, lyder det
nye Feltraab. Et litterart Vendepunkt betegner i saa Henseende Fransk¬
manden Karl Huysmanns beremte Roman „La-bas“ fra 1891. 1 dette Ar¬
bejde ger Forfatteren op med Naturalismen, der karakteriseres som en
plat Rationalisme. Indvendingerne samler sig om, at de fanatiske Naturali¬
ster forkaster alt overnaturligt og alt, hvad der kan henferes til Dremme¬
nes Verden; de glemmer, at Kunstneren kan fele det som sit Kald at sette
ind, netop hvor Sansningens Verden holder op; de er blinde for de My¬
sterier, som omgiver os, og vil forklare enhver Lidenskab som et Pro¬
dukt af „Begar og Instinkter“, slet og ret. Opgaven maa blive at bevare
de kunstneriske Landvindinger, man kan takke Naturalisterne for, men
sege at beaande Naturalismen.
Hvad nu specicit Ostrig angaar, saa er det karakteristisk, at Wien
blev forskaanet for de hidsige Partikampe om Naturalismen, der kendes
fra andre Kulturcentrer som Berlin eller München. 1 Östrig gaar den eldre
Periode mere roligt og sindigt over i den nye Tid end andre Steder. En
litterer Begivenhed, der satte Spor, var det, da Henrik lbsen rykkede ind
paa Burgteatret og i 1891 lykkelig og feteret kunde forlade Keiserstaden
ved Donau efter en vellykket Opferelse af „Kongsemnerne“ Og at lbsen
kom til at paavirke Schnitzler betydeligt, er ligesaa givet, som at han blev
en af Forudsetningerne for Bernard Shaws moderne Samfundsskuespil.
Om Schnitzler maa man desverre sige, at Tiden for at give Danskerne
et helt rigtigt og nogenlunde fuldsteendigt Billede af ham, er bleven for¬
passet. Det galder baade hans fortellende Skrifter og hans dramatiske
Arbejder. Og det er egentlig ret besynderligt, naar man betenker, at en
Autoritet som Georg Brandes allerede i 1899 fastslog ham som Ostrigs
mest tiltrakkende Digter og kaldte ham et genialt Menneske.
1. Pamphlets, offprints
NIELS TH. THOMSEN
002
hvad man vil forstaa ved Betegnelsen „moderne“, naar det galder est¬
rigsk Litteratur.
Arthur Schnitzler, som nu er 66 Aar gammel, herer litteriert set til de
saakaldte „Ung-Wienere“ og er netop fedt i det Aar, som indvarsler den
moderne Retning i estrigsk Litteratur, nemlig 1862. Men han producerer
stadig for fuld Kraft. Og for det store Publikum, der ikke felger med i
udenlandske litterare Hovedstremninger eller Programforkyndelser, falder
det ganke naturligt at kalde ham moderne, et Ord, der herhjemme ofte har
en litterar Bitone af noget „vovet“. Men litteraturhistorisk set tilherer
Schnitzler det 19. Aarhundredes hendeende Naturalisme og ikke det
ZOndes Ekspressionisme, Futurisme, Aktivisme eller andre -ismer.
Det vil her vere formaalstjenligt at minde om, hvorledes de europeiske
Forfattere paa et givet Tidspunkt siger sig les fra den Naturalisme, hvis
Hevding var Emile Zola. „Ud af Naturalismens Snaverhed“, lyder det
nye Feltraab. Et litterart Vendepunkt betegner i saa Henseende Fransk¬
manden Karl Huysmanns beremte Roman „La-bas“ fra 1891. 1 dette Ar¬
bejde ger Forfatteren op med Naturalismen, der karakteriseres som en
plat Rationalisme. Indvendingerne samler sig om, at de fanatiske Naturali¬
ster forkaster alt overnaturligt og alt, hvad der kan henferes til Dremme¬
nes Verden; de glemmer, at Kunstneren kan fele det som sit Kald at sette
ind, netop hvor Sansningens Verden holder op; de er blinde for de My¬
sterier, som omgiver os, og vil forklare enhver Lidenskab som et Pro¬
dukt af „Begar og Instinkter“, slet og ret. Opgaven maa blive at bevare
de kunstneriske Landvindinger, man kan takke Naturalisterne for, men
sege at beaande Naturalismen.
Hvad nu specicit Ostrig angaar, saa er det karakteristisk, at Wien
blev forskaanet for de hidsige Partikampe om Naturalismen, der kendes
fra andre Kulturcentrer som Berlin eller München. 1 Östrig gaar den eldre
Periode mere roligt og sindigt over i den nye Tid end andre Steder. En
litterer Begivenhed, der satte Spor, var det, da Henrik lbsen rykkede ind
paa Burgteatret og i 1891 lykkelig og feteret kunde forlade Keiserstaden
ved Donau efter en vellykket Opferelse af „Kongsemnerne“ Og at lbsen
kom til at paavirke Schnitzler betydeligt, er ligesaa givet, som at han blev
en af Forudsetningerne for Bernard Shaws moderne Samfundsskuespil.
Om Schnitzler maa man desverre sige, at Tiden for at give Danskerne
et helt rigtigt og nogenlunde fuldsteendigt Billede af ham, er bleven for¬
passet. Det galder baade hans fortellende Skrifter og hans dramatiske
Arbejder. Og det er egentlig ret besynderligt, naar man betenker, at en
Autoritet som Georg Brandes allerede i 1899 fastslog ham som Ostrigs
mest tiltrakkende Digter og kaldte ham et genialt Menneske.