VI, Allgemeine Besprechungen 2, Ausschnitte 1920–1928, Seite 21

STUDIUM — UGEBLAD FOR STUDERENDE
1923
Form for Moral. For at fuldsteendigge¬
naar han talte om den dybe Slagskygge
Arthur Schnitzler.
af Dedstanker tvers over et Billede,
re Indtrykket anfores i en Artikel paa¬
Af cand. mag Niels Th. Thomsen.
som ellers er rigt paa Sol og Feststem¬
2den Side, 2den Spalte forste Afsnit
ning.
som Citat en lang Udtalelse af Hr.
Paa dette Tidspunkt var Schnitzler
Raft, som heller ingen Steder vil vare at
forlaengst slaaet igennem paa Burgtea¬
finde i det paageldende Interview.
tret; det skete i 1894 med Treakteren
Liebelei, som i 1897 opfortes paa
Saadan ser Lüders ud som Journa¬

Folketeatret under den nerliggende Ti¬
list, men ogsaa som Foreningsleder er

tel Elskovsleg. Man skulde have
hans Karakteristik ganske ejendomme¬
troet, at den Opmerksomhed, dette
lig. Forleden Dag segte Lüders Aner¬
smukke Skuespil vakte, vilde have vir¬
kendelse af Foreningen Forumes Love
ket inciterende og givet Anledning til.
at man i Kobenhavn havde fulgt
i Studenterforeningens Repreesentant¬
Schnitzlers „Teaterg med den storste
Aarvaagenhed. Men selv om vi ogsaa i
som folger med en saadan Anerkendel¬
Tidens Lob har faaet en Del af ham at
se. Representantskabet opfordrede Be¬
se, har det alligevel veeret saa underlig
styrelsen til rent forelobigt at anerken¬
spredt Faegtning. Kontinuiteten i hans
dramatiske Forfatterskab er absolut ik¬
de Forume men forbeholdt sig den en¬
ke traadt frem; man har grebet efter,
delige Anerkendelsesret indtil „Forume
hvad der viste sig at vere sikre Traf¬
fremkom med Love, der var vedtaget af
en Generalforsamling.
Det kgl. Teater kan som en af sine
gode Gerninger pege paa en helt for¬
I et Interview med et andet Besty¬
traffelig Opforelse af en af Schnitzlers
relsesmedlem fra Forumg oplyses det
aller vittigste Enaktere: Literatur
nu, at de behandlede Love var falske.
(af Serien Lebendige Stunden);
De oprindelige Love havde Lüders
her skabte Liebman en Figur, der
smidt veek og paa egen Haand lavede
huskes: Den unge adelige Godsejer Kle¬
mens med den sande Adelsmands ophe¬
han saa et Seet nye.
jede Syn paa Feenomenet Litteratur; og
Fremsettelse af falske og menings¬
det blev atter Aug. Liebman, der stod
lese Paastande, Tilsjofling af Kamme¬
som den centrale Skikkelse i Teatrets
raters Motiver for deres uegennyttige
nyeste Schnitzler - Forestilling Den
I Anledning af Arthur Schnitzlers eventu¬
elle forestanende Beseg skriver Forfatteren
store Scene (af Komödie der
Arbejde, Grovhed i Formen og Gemen¬
cand mag. Niels Th. Thomsen om den be¬
Worte), hvor han skaanselslost udle¬
hed i Overskriften for sine Artikler, fal¬
romte estrigske Forfatter. - neste Nummer
verer Modeskuespilleren Herbot, denne
bringer vi andet Afsnit af Artiklen.
ske Paastande, falske Citater, falske
professionelle Kvindebedaarer, der bio¬
Love, det er, hvad den Lüderske Virk¬
logisk set lever i Polygami, om han end
somhed hidtil har bragt Studenterver¬
rent teoretisk kan betegnes som mono¬
I.
gam, da han dog er gift med en klog og
denen.
I dette Foraar bliver det forhaa¬
indtagende Frue.
Arthur
bentlig til Alvor med
Gemenhed og Skraal fanger altid
Imellem disse to satiriske Enaktere
Schnitzlers Beseg i Kobenhavn.
Folks Ore en kort Overgang og i et Par
ligger en net Opférelse af Afskeds¬
Det er Ostrigs beromteste Forfatter,
Uger opnaaede Lüders virkelig baade
souper (af Anatol-Serien); og
som ventes hertil; og han kommer til en
desuden har man spillet den virknings¬
Afsetning og Omtale. Af den Grund og By, som i Forvejen kender ham og hol¬
fulde Pantomine Pierettes Sler,
paa Grund af hans Stilling som Sekre- der af ham, og hvor Forestillingen om
der blev af Veerdi og bed sig fast i Erin¬
ter og Leder af Foreningen zForumz ham er knyttet til nogle af vore bedste
dringen i Knaft af Fru ElnaJorgen
Navne indenfor Kunst og Litteratur.
var vi en Overgang forpligtet til at be¬
Jensens fantasifulde Udferelse af
Allerede i 1899, da hans store, i sin
skeftige os med hans utiltalende Per¬
Titelpartiet og Johannes Poul¬
Opfattelse vel moderne Renessance¬
sens degenererede Arlequino. Derimod
son. Af Meddelelser i dette og forrige
skuespil Beatrices Sler udkom,
er det desvaerre stadig ikke blevet til
Nummer af Studiumg vil man imidler¬
fastslog Georg Brandes ham i et
noget med den paateenkte Opferelse af
tid se, at hans tidligere Medarbejdere og
kort Essay som Ostrigs mest tiltreek¬
den store Tragikomedie i 5 Akter Das
kende Digter og betaenkte sig ikke paa
Kammerater nu ogsaa tager fuldsteen¬
weite Land (1910). Og det inter¬
at kalde ham et genialt Menneske; al¬
digt Afstand fra ham, udelukker ham
essante Professor Bernhardi
lerede dengang paapegede vor store
med Dr. Mantzius i Hovedrollen
af Forumes Bestyreise og udgiver de- Kritiker de specielt Schnitzlerske Trek,
blev kun spillet nogle faa Gange af et
res eget Blad. Tidspunktet turde da ve¬
privat Ensemble i Koncertpalaeet. Dag¬
re kommet, hvor der siges Slut med
marteatret har bragt tre af Anatol-Se¬
Imedegaaelserne af de Lüderske Skrive¬
for sin Ledelse af Foreningen. Det maa riens spinkle Enaktere frem: Naar
rier, vi har laenge havdet det, hans
manadsporger Skabnen, Af¬
oprigt haabes, at denne Valgkampagne
skedssouperog Anatols Bryl¬
Kammerater har nu indset det og klo¬
maa vise klart og tydeligt, at der igen
lupsmorgen. Men hvad saa mere?
gest vilde det veere om han selv indrom¬
er kommet Velanstandighed, Sandfar¬
Jo, Paracelsus, en middelalderlig
mede det — han egner sig ikke til at dighed og Ansvarsbevidsthed ind i den
Enakter paa Vers om den beromte Hyp¬
fere det store Ord i Studenterverdenens gkademiske Debat. Den Lüderske Era
notiker, er ifelge Brandes ogsaa opfort
Stridigheder.
i Kebenhavn.
ber vere afsluttet, undergravet af sin
For dem, der bryder sig om at lase
Studenterforeningens Valgkampag- egen Ansvarsloshed og Usandfardig¬
Schnitzler paa Dansk, er der sorget gen¬
ne stunder til og Studenterforeningens hed, drebt af Sundheden indenfor Stu¬
nem spredte Udgaver af forskellige stor¬
konservative Styre skal staa til Ansvar denterforeningens Opposition.
re og mindre Arbejder. Forst og frem¬