2. Cuttings
box 38/1
1212-4.
34
G
MODERNE OSTRIGSK LITTERATUR
Af Cand. mag. NIELS TH. THOMFEN
TAAR man vil give en kortfattet, orienterende Oversigt over moderne
ostrigsk Litteratur, moder man straks en dobbelt Vanskelighed —
bortset fra den, der allerede ligger i Begransningen, hvori den sande
Mester som bekendt heist skal vise sig.
For det forste: Hvad vil mian forstaa ved ostrigsk? Man kunde tro,
at det er ligesaa selvfolgeligt, hvad man vil forstaa ved estrigsk, som hvad
man vil forstaa ved dansk. Men dette er ingenlunde Tilfaldet. Det frem¬
gaar med stor Tydelighed al en moderne Universalhaandbog som Salmon¬
sens Konversationsleksikon; hvis man slaar op paa estrigsk Litteratur i dette
Verks 2. Udgave, der lige er naact til □, saa faar man folgende Besked:
Se under Tyskland.
Indenfor tysk Litteratur sondrer man som Regel ikke skarpt mellem
tyske og ostrigske Forlattere; Sprogferllesskabet og flere andre Forhold
ger det naturligt snarere at samle de tyskskrivende Digtere under Littera¬
turhistoriens sadvanlige Grupperinger end at adskille dem efter Hjem¬
sted i snavrere Fortand. Franz Grillparzer f. Eks., der forgudede Göthe,
og som elskede og granskede den tyske Guldalderdigtning, findes i enhver
tysk Litteraturhistorie, men er netop udpraget estrigsk, knyttet til Wien
og det beromte Burgteater. En helt moderne Forfatter som Franz Werfel.
der er fedt i 1890, betegnedes for nylig som tysk i et af vore store Dag¬
blade, der udferligt gjorde rede for hans interessante Roman „Der Abi¬
turiententag“. Enhver Wiener vilde kalde ham Ostriger. Og begge Dele er
for saa vidt rigtigt. Derimod vil ingen finde paa at kalde den galante Ko¬
medieforfatter Franz Molnär for Tysker; men man kan godt se ham be¬
tegnet som estrigsk, skent han egentlig er Ungarer.
Hermed er man ude over den forste Vanskelighed: Definitionen, idet
man altsaa ved ostrigske Forfattere tanker paa dem, der foruden at til¬
here den store tyske Litteratur har noget specielt estrigsk, noget sarlig
wiensk over sig.
Den anden formelle Vanskelighed ligger i at angive Rammerne for.
□
box 38/1
1212-4.
34
G
MODERNE OSTRIGSK LITTERATUR
Af Cand. mag. NIELS TH. THOMFEN
TAAR man vil give en kortfattet, orienterende Oversigt over moderne
ostrigsk Litteratur, moder man straks en dobbelt Vanskelighed —
bortset fra den, der allerede ligger i Begransningen, hvori den sande
Mester som bekendt heist skal vise sig.
For det forste: Hvad vil mian forstaa ved ostrigsk? Man kunde tro,
at det er ligesaa selvfolgeligt, hvad man vil forstaa ved estrigsk, som hvad
man vil forstaa ved dansk. Men dette er ingenlunde Tilfaldet. Det frem¬
gaar med stor Tydelighed al en moderne Universalhaandbog som Salmon¬
sens Konversationsleksikon; hvis man slaar op paa estrigsk Litteratur i dette
Verks 2. Udgave, der lige er naact til □, saa faar man folgende Besked:
Se under Tyskland.
Indenfor tysk Litteratur sondrer man som Regel ikke skarpt mellem
tyske og ostrigske Forlattere; Sprogferllesskabet og flere andre Forhold
ger det naturligt snarere at samle de tyskskrivende Digtere under Littera¬
turhistoriens sadvanlige Grupperinger end at adskille dem efter Hjem¬
sted i snavrere Fortand. Franz Grillparzer f. Eks., der forgudede Göthe,
og som elskede og granskede den tyske Guldalderdigtning, findes i enhver
tysk Litteraturhistorie, men er netop udpraget estrigsk, knyttet til Wien
og det beromte Burgteater. En helt moderne Forfatter som Franz Werfel.
der er fedt i 1890, betegnedes for nylig som tysk i et af vore store Dag¬
blade, der udferligt gjorde rede for hans interessante Roman „Der Abi¬
turiententag“. Enhver Wiener vilde kalde ham Ostriger. Og begge Dele er
for saa vidt rigtigt. Derimod vil ingen finde paa at kalde den galante Ko¬
medieforfatter Franz Molnär for Tysker; men man kan godt se ham be¬
tegnet som estrigsk, skent han egentlig er Ungarer.
Hermed er man ude over den forste Vanskelighed: Definitionen, idet
man altsaa ved ostrigske Forfattere tanker paa dem, der foruden at til¬
here den store tyske Litteratur har noget specielt estrigsk, noget sarlig
wiensk over sig.
Den anden formelle Vanskelighed ligger i at angive Rammerne for.
□