1
2. Custings
—
box 38/1
NIELS TH. THOMSEN
266
hvad man vil forstaa ved Betegnelsen „moderne“, naar det gelder est¬
rigsk Litteratur.
Arthur Schnitzler, som nu er 66 Aar gammel, herer litterart set til de
saakaldte „Ung-Wienere“ og er netop fedt i det Aar, som indvarsler den
moderne Retning i estrigsk Litteratur, nemlig 1862. Men han producerer
stadig for fuld Kraft. Og for det store Publikum, der ikke felger med i
udenlandske litterare Hovedstremninger eller Programforkyndelser, falder
det ganke naturligt at kalde ham moderne, et Ord, der herhjemme ofte har
en litterer Bitone af noget „vovet“. Men litteraturhistorisk set tilherer
Schnitzler det 19. Aarhundredes hendeende Naturalisme og ikke det
2Ondes Ekspressionisme, Futurisme, Aktivisme eller andre -ismer.
Det vil her vere formaalstjenligt at minde om, hvorledes de europeiske
Forfattere paa et givet Tidspunkt siger sig les fra den Naturalisme, hvis
Hevding var Emile Zola. „Ud af Naturalismens Snaverhed“ lyder det
nye Feltraab. Et litterert Vendepunkt betegner i saa Henseende Fransk¬
manden Kurl Huysmanns beremte Roman „Là-bas“ fra 1891. 1 dette Ar¬
bejde ger Forfatteren op med Naturalismen, der karakteriseres som en
plat Rationalisme. Indvendingerne samler sig om, at de fanatiske Naturali¬
ster forkaster alt overnaturligt og alt, hvad der kan henferes til Dremme¬
nes Verden; de glemmer, at Kunstneren kan fele det som sit Kald at sette
ind, netop hvor Sansningens Verden holder op; de er blinde for de My¬
sterier, som omgiver os, og vil forklare enhver Lidenskab som et Pro¬
dukt af „Begar og Instinkter“, slet og ret. Opgaven maa blive at bevare
de kunstneriske Landvindinger, man kan takke Naturalisterne for, men
sege at beaande Naturalismen.
Hvad nu specielt Ostrig angaar, saa er det karakteristisk, at Wien
blev forskaanet for de hidsige Partikampe om Naturalismen, der kendes
fra andre Kulturcentrer som Berlin eller München. I Ostrig gaar den aldre
Periode mere roligt og sindigt over i den nye Tid end andre Steder. En
litterer Begivenhed, der satte Spor, var det, da Henrik lbsen rykkede ind
paa Burgteatret ogi 1891 lykkelig og feteret kunde forlade Kejserstaden
ved Donau efter en vellykket Opfereise af „Kongsemnerne“. Og at lbsen
kom til at paavirke Schnitzler betydeligt, er ligesaa givet, som at han blev
en af Forudsetningerne for Bernard Shaws moderne Samfundsskuespil.
Om Schnitzler maa man desvarre sige, at Tiden for at give Danskerne
et helt rigtigt og nogenlunde fuldstaendigt Billede af ham, er bleven for¬
passet. Det gelder baade hans fortellende Skrifter og hans dramatiske
Arbejder. Og det er egentlig ret besynderligt, naar man betenker, at en
Autoritet som Georg Brandes allerede i 1899 fastslog ham som Ostrigs
mest tiltrakkende Digter og kaldte ham et genialt Menneske.
850
1200
St — eeemmene
2. Custings
—
box 38/1
NIELS TH. THOMSEN
266
hvad man vil forstaa ved Betegnelsen „moderne“, naar det gelder est¬
rigsk Litteratur.
Arthur Schnitzler, som nu er 66 Aar gammel, herer litterart set til de
saakaldte „Ung-Wienere“ og er netop fedt i det Aar, som indvarsler den
moderne Retning i estrigsk Litteratur, nemlig 1862. Men han producerer
stadig for fuld Kraft. Og for det store Publikum, der ikke felger med i
udenlandske litterare Hovedstremninger eller Programforkyndelser, falder
det ganke naturligt at kalde ham moderne, et Ord, der herhjemme ofte har
en litterer Bitone af noget „vovet“. Men litteraturhistorisk set tilherer
Schnitzler det 19. Aarhundredes hendeende Naturalisme og ikke det
2Ondes Ekspressionisme, Futurisme, Aktivisme eller andre -ismer.
Det vil her vere formaalstjenligt at minde om, hvorledes de europeiske
Forfattere paa et givet Tidspunkt siger sig les fra den Naturalisme, hvis
Hevding var Emile Zola. „Ud af Naturalismens Snaverhed“ lyder det
nye Feltraab. Et litterert Vendepunkt betegner i saa Henseende Fransk¬
manden Kurl Huysmanns beremte Roman „Là-bas“ fra 1891. 1 dette Ar¬
bejde ger Forfatteren op med Naturalismen, der karakteriseres som en
plat Rationalisme. Indvendingerne samler sig om, at de fanatiske Naturali¬
ster forkaster alt overnaturligt og alt, hvad der kan henferes til Dremme¬
nes Verden; de glemmer, at Kunstneren kan fele det som sit Kald at sette
ind, netop hvor Sansningens Verden holder op; de er blinde for de My¬
sterier, som omgiver os, og vil forklare enhver Lidenskab som et Pro¬
dukt af „Begar og Instinkter“, slet og ret. Opgaven maa blive at bevare
de kunstneriske Landvindinger, man kan takke Naturalisterne for, men
sege at beaande Naturalismen.
Hvad nu specielt Ostrig angaar, saa er det karakteristisk, at Wien
blev forskaanet for de hidsige Partikampe om Naturalismen, der kendes
fra andre Kulturcentrer som Berlin eller München. I Ostrig gaar den aldre
Periode mere roligt og sindigt over i den nye Tid end andre Steder. En
litterer Begivenhed, der satte Spor, var det, da Henrik lbsen rykkede ind
paa Burgteatret ogi 1891 lykkelig og feteret kunde forlade Kejserstaden
ved Donau efter en vellykket Opfereise af „Kongsemnerne“. Og at lbsen
kom til at paavirke Schnitzler betydeligt, er ligesaa givet, som at han blev
en af Forudsetningerne for Bernard Shaws moderne Samfundsskuespil.
Om Schnitzler maa man desvarre sige, at Tiden for at give Danskerne
et helt rigtigt og nogenlunde fuldstaendigt Billede af ham, er bleven for¬
passet. Det gelder baade hans fortellende Skrifter og hans dramatiske
Arbejder. Og det er egentlig ret besynderligt, naar man betenker, at en
Autoritet som Georg Brandes allerede i 1899 fastslog ham som Ostrigs
mest tiltrakkende Digter og kaldte ham et genialt Menneske.
850
1200
St — eeemmene