2. Cutt
ings
—.—
box 38/1
268
NIELS TH. THOMSEN
der, som viser, at Digteren har tankt paa Danmark, som han jo har
gestet flere Gange, sidst i 1923, og som han omfatter med Sympati.
Tredje Akt af hans Skuespil „Forferelsens Komedie“, der skildrer Stem¬
ninger og Tilstande lige inden Krigens Udbrud i 1914, foregaar saaledes
1 Gilleleje, et Navn, som havde charmeret den estrigske Digter rent
musikalsk. Under et Beseg hos ham i Wien har jeg hert ham udtale det
med den mest dvelende Betonir g. „Hvilken Melodi i det Ord!“ siger en
af Personerne i Stykket, Kammersangeren Fenz. — Og i den gaade¬
fulde „Dremmenovelle“, en koncentreret Roman om forspildte Mulighe¬
der iser paa det erotiske Omraade, har Forfatteren haft det groteske Ind¬
fald at benytte Navnet Danmark som en Parole, et Lesen, der giver
Adgang til en mystisk Nattefest. Denne mesterlige Novelle, hvor Fantasi
og Intellekt i en sjeelden Grad afbalancerer hinanden, er noget af det
allerbedste fra Schnitzlers senere Aar, skrevet i hans udsegte, fleilsblede
Sprog og fuld af den Melankoli, det Vemod, der nesten altid fortoner
sig i Baggrunden for hans Skildringer. Den tilsigter at vise, at ingen
Drem er helt Drom, og ingen Virkelighed hele Virkeligheden.
Det mest omfattende om end nappe mest verdifulde af disse Ver¬
ker er den store Forteelling fra 1928, „Therese“, en Bog paa ca. 400 Si¬
der; paa en Gang dyb og stark. „En Kvindetilverelses Kronik“ kalder
Forfatteren den; han kunde have kaldt den en moderne Hverdagshistorie;
for Therese lever en halvfattig Privatlererindes banale Hverdagsliv; men
samtidig med at Schnitzler her renoncerer paa ethvert mondaent Raffine¬
ment, viser han paany, at han kender alle Sieelens Schatteringer, og godt¬
ger sin sjaldne Evne til at trange psykologisk tilbunds i en Kvindes Men¬
talitet, efterfele hende Foleiser. Som ogsaa fremhavet af den tyske
Kritik viser denne Roman, at Tiden ikke er lebet fra Arthur Schnitzler.
Alle disse Arbejder er udkommen paa Fischers Forlag i Berlin med
Undtagelse af Novellen „Freken Else“, der behandler et delikat Emne,
og ligesom de beremte ironisk-satiriske „Reigen“-Dialoger er udgivet i
Wien. Ogsaa et interessant Trak, at Östrigs beremteste nulevende Forfat¬
ter har udsendt nesten hele sin Produktion paa et Berlinerforlag. Det
hanger i nogen Grad sammen med den estrigske Anti-Semitisme, som
Schnitzler til Tider har faaet ret kraftigt at fole. Og det illustrerer, at
man Richard Spechts glimrende Studie, der indtil Dato er Standardverket
om Schnitzler, saa finder man, at den munder ud i en uforbeholden Verd¬
settelse af et Forfatterskab, der giver „den fineste Essens af det estrig¬
ske Landskab, den estrigske Aand og den estrigske Kultur. Vor Digter“.
En Guy de Maupassant i Wienerstil, kunde man kalde ham. En estrigsk
10
3
ings
—.—
box 38/1
268
NIELS TH. THOMSEN
der, som viser, at Digteren har tankt paa Danmark, som han jo har
gestet flere Gange, sidst i 1923, og som han omfatter med Sympati.
Tredje Akt af hans Skuespil „Forferelsens Komedie“, der skildrer Stem¬
ninger og Tilstande lige inden Krigens Udbrud i 1914, foregaar saaledes
1 Gilleleje, et Navn, som havde charmeret den estrigske Digter rent
musikalsk. Under et Beseg hos ham i Wien har jeg hert ham udtale det
med den mest dvelende Betonir g. „Hvilken Melodi i det Ord!“ siger en
af Personerne i Stykket, Kammersangeren Fenz. — Og i den gaade¬
fulde „Dremmenovelle“, en koncentreret Roman om forspildte Mulighe¬
der iser paa det erotiske Omraade, har Forfatteren haft det groteske Ind¬
fald at benytte Navnet Danmark som en Parole, et Lesen, der giver
Adgang til en mystisk Nattefest. Denne mesterlige Novelle, hvor Fantasi
og Intellekt i en sjeelden Grad afbalancerer hinanden, er noget af det
allerbedste fra Schnitzlers senere Aar, skrevet i hans udsegte, fleilsblede
Sprog og fuld af den Melankoli, det Vemod, der nesten altid fortoner
sig i Baggrunden for hans Skildringer. Den tilsigter at vise, at ingen
Drem er helt Drom, og ingen Virkelighed hele Virkeligheden.
Det mest omfattende om end nappe mest verdifulde af disse Ver¬
ker er den store Forteelling fra 1928, „Therese“, en Bog paa ca. 400 Si¬
der; paa en Gang dyb og stark. „En Kvindetilverelses Kronik“ kalder
Forfatteren den; han kunde have kaldt den en moderne Hverdagshistorie;
for Therese lever en halvfattig Privatlererindes banale Hverdagsliv; men
samtidig med at Schnitzler her renoncerer paa ethvert mondaent Raffine¬
ment, viser han paany, at han kender alle Sieelens Schatteringer, og godt¬
ger sin sjaldne Evne til at trange psykologisk tilbunds i en Kvindes Men¬
talitet, efterfele hende Foleiser. Som ogsaa fremhavet af den tyske
Kritik viser denne Roman, at Tiden ikke er lebet fra Arthur Schnitzler.
Alle disse Arbejder er udkommen paa Fischers Forlag i Berlin med
Undtagelse af Novellen „Freken Else“, der behandler et delikat Emne,
og ligesom de beremte ironisk-satiriske „Reigen“-Dialoger er udgivet i
Wien. Ogsaa et interessant Trak, at Östrigs beremteste nulevende Forfat¬
ter har udsendt nesten hele sin Produktion paa et Berlinerforlag. Det
hanger i nogen Grad sammen med den estrigske Anti-Semitisme, som
Schnitzler til Tider har faaet ret kraftigt at fole. Og det illustrerer, at
man Richard Spechts glimrende Studie, der indtil Dato er Standardverket
om Schnitzler, saa finder man, at den munder ud i en uforbeholden Verd¬
settelse af et Forfatterskab, der giver „den fineste Essens af det estrig¬
ske Landskab, den estrigske Aand og den estrigske Kultur. Vor Digter“.
En Guy de Maupassant i Wienerstil, kunde man kalde ham. En estrigsk
10
3