2. Cuttings
—
box 38/1
275
MODERNE OSTRIGSK LITTERATUR
har i det musikelskende Ostrig bidraget til, at hans Navn er trangt ud i
Krese, hvor det ikke fer var kendt.
Ur-Opfereisen af hans ferste selvstandige dramatiske Arbejde, Tra¬
gedien „Bukke-Sang“, fandt Sted paa Raimundteatret i Wien 1922 og
vakte Opmarksomhed gennem Stykkets romantisk-fantastiske Handling og
der vegtige Tankeindhold. Skent Skuespillet foregaar i en sydslavisk
Landsby i det 18. Aarhundrede, opfattedes det som et Forseg paa at klar¬
lagge et saa moderne Tidsfanomen som Kommunismens Vesen. — Paa
lignende Maade siger Werfel en hel Del almene Sandheder om Jedefol¬
ket i sit nyeste sceniske Arbejde „Paulus mellem Jederne“, en drama¬
#lisk Legende, hvis starkt bevegede Handling er henlagt til Kejser Cali¬
gulas Tid, og som blev en litterer Sukces paa selve Burgteatret. Det er i
dette Drama, han bl. a. udtaler: „Ingen eisker Israel, ikke engang Israel
selv.“ — I hans eksotisk farvede „dramatiske Historie“ „Juarez og Maxi¬
milian“ fejrede hans dramatiske Teknik Triumfer, skendt han tilsynela¬
dende krenker Scenens Love. Gennem hele det lange Skuespil herer man
kun tale om Juarez, men ser ham ikke; og da man endelig er sikker
paa, at nu kommer han, faar man ham dog ikke at se, — men skuffes
alligevel ikke. Man behover ikke at have leest ret meget af Werfel for at
fatte, at han er kommen til at staa som en Slags Ordferer for Ostrigs ny
Ungdom. (Hans Grundsyn kan minde om Jukob Wassermanns).
Allerede disse Antydninger viser, hvor magtig en Forskel der er paa
Werfel og Schnitzler, om hvem Josef Körner saa traffende skriver i sin
Monografi: „Arthur Schnitzlers Skikkelser og Problemer“: „Hans Rige er
af denne Verden. Livet er for ham det hojeste Gode ... Han er Sen af
en positivistisk Epoke, Adept af den naturalistiske Verdensanskuelse, der
var eneherskende i hans Ungdom.. Ingen metafysisk Drift driver ham
ud over Erkendelsen ... Om Werfel kan man nasten sige det stik mod¬
satte!
Richard Specht, hvis udmarkede Veerk om Schnitzler jeg allerede har
omtalt, har ogsaa skrevet en stor Biografi om Werfel ud fra det Syns¬
punkt, at denne Digter i en ung Alder har ydet mere end nogen anden
indenfor sin Generation og derfor med Rette kan veelges som represen¬
tativ Skikkelse, naar man vil forsege at afspejle vor moderne Tid. Ny.
dansk Litteratur teller nappe nogen enkelt Forfatterpersonlighed af saa
stort et Format og med saa ideel en Streben.
At kalde Werfel for Ekspressionist vilde vare misvisende; han lader
sig ikke saadan rubricere; og som Anatole France saa vittigt pointerer i
en beromt Dialog om Chefen for den naturalistiske Skole, Emile Zola:
„Det er sjaldent, at en Mester i lige saa hej Grad som sine Disciple til¬
—
box 38/1
275
MODERNE OSTRIGSK LITTERATUR
har i det musikelskende Ostrig bidraget til, at hans Navn er trangt ud i
Krese, hvor det ikke fer var kendt.
Ur-Opfereisen af hans ferste selvstandige dramatiske Arbejde, Tra¬
gedien „Bukke-Sang“, fandt Sted paa Raimundteatret i Wien 1922 og
vakte Opmarksomhed gennem Stykkets romantisk-fantastiske Handling og
der vegtige Tankeindhold. Skent Skuespillet foregaar i en sydslavisk
Landsby i det 18. Aarhundrede, opfattedes det som et Forseg paa at klar¬
lagge et saa moderne Tidsfanomen som Kommunismens Vesen. — Paa
lignende Maade siger Werfel en hel Del almene Sandheder om Jedefol¬
ket i sit nyeste sceniske Arbejde „Paulus mellem Jederne“, en drama¬
#lisk Legende, hvis starkt bevegede Handling er henlagt til Kejser Cali¬
gulas Tid, og som blev en litterer Sukces paa selve Burgteatret. Det er i
dette Drama, han bl. a. udtaler: „Ingen eisker Israel, ikke engang Israel
selv.“ — I hans eksotisk farvede „dramatiske Historie“ „Juarez og Maxi¬
milian“ fejrede hans dramatiske Teknik Triumfer, skendt han tilsynela¬
dende krenker Scenens Love. Gennem hele det lange Skuespil herer man
kun tale om Juarez, men ser ham ikke; og da man endelig er sikker
paa, at nu kommer han, faar man ham dog ikke at se, — men skuffes
alligevel ikke. Man behover ikke at have leest ret meget af Werfel for at
fatte, at han er kommen til at staa som en Slags Ordferer for Ostrigs ny
Ungdom. (Hans Grundsyn kan minde om Jukob Wassermanns).
Allerede disse Antydninger viser, hvor magtig en Forskel der er paa
Werfel og Schnitzler, om hvem Josef Körner saa traffende skriver i sin
Monografi: „Arthur Schnitzlers Skikkelser og Problemer“: „Hans Rige er
af denne Verden. Livet er for ham det hojeste Gode ... Han er Sen af
en positivistisk Epoke, Adept af den naturalistiske Verdensanskuelse, der
var eneherskende i hans Ungdom.. Ingen metafysisk Drift driver ham
ud over Erkendelsen ... Om Werfel kan man nasten sige det stik mod¬
satte!
Richard Specht, hvis udmarkede Veerk om Schnitzler jeg allerede har
omtalt, har ogsaa skrevet en stor Biografi om Werfel ud fra det Syns¬
punkt, at denne Digter i en ung Alder har ydet mere end nogen anden
indenfor sin Generation og derfor med Rette kan veelges som represen¬
tativ Skikkelse, naar man vil forsege at afspejle vor moderne Tid. Ny.
dansk Litteratur teller nappe nogen enkelt Forfatterpersonlighed af saa
stort et Format og med saa ideel en Streben.
At kalde Werfel for Ekspressionist vilde vare misvisende; han lader
sig ikke saadan rubricere; og som Anatole France saa vittigt pointerer i
en beromt Dialog om Chefen for den naturalistiske Skole, Emile Zola:
„Det er sjaldent, at en Mester i lige saa hej Grad som sine Disciple til¬