2. Cuttings
——
box 38/1
NIELS TH. THOMSEN
276
herer den Skole, han selv har grundlagt.“ To typiske Representanter for
estrigsk Ekspressionisme har man derimod i Huns Kalteneker og Franz
Theodor Csokor. Den forste, der var Sen af en estrigsk General, dede
kun 21 Aar gammel; det tyske Folketeater i Wien har spillet hans Tra¬
gedie „Offeret“, et Passionsspil, der viste Paavirkning af alle de yngste.
fra Walter Husenclever til Werfel og Wildgans. Samme litterare Indfly¬
delse spores tydeligt hos Franz Csokor, hvis moderne gteskabstragedie
„Den rede Gade“ er spillet paa Raimundteatret; endnu ejendommeligere er
hans Mysteriespil „Den store Kamp“. I hypermoderne Wienerblade som
„Die Muskete“ ser man hans Navn under smaa pessimistiske Poesier. —
Tidstypisk Efterslet fra Krigen og den estrigske Revolution er den unge
Carl Julius Haidvogels tre kraftige Revolutionsakter: „Den genfedte Kain“.
Meget betegnende er de udkommen i en wiensk Serie, der hedder „Bo¬
ger af Tiden“.
Hermed er giort et Forseg paa i store Trak at fere moderne estrigsk
Litteratur up to date og pege paa nogle af Udviklingslinjerne. Jo mere man
fordyber sig i Emnet, desto klarere kommer det til at staa for en, at
ostrigsk Litteratur har sin egen Karakter, sit bestemte Serprag, sine egne
Valerer og ingenlunde ber opfattes som en Filial af den tyske, selv om
Haandbeger og Litteraturhistorier af gammel Vane og af praktiske Grunde
behandler den under Tyskland. Og navnlig maa man ikke lade sig for¬
lede til at tro, at estrigsk Litteratur skulde ligge som en mindre Enklave
indenfor den tyske. Forholdet mellem tysk og estrigsk kan, naar det gel¬
der Opgereisen af det litterare Fallesbo, minde lidt om vort idylliske
litterere Forhold til det kere Norge. Et enkelt karakteristisk Trek er
det, at Wien litterart set staar München nermere end Berlin.
I Kraft af en vis Gemytternes Overensstemmelse kan det endelig siges,
at estrigsk Litteratur i seerlig Grad taler til dansk Sind og Temperament.
Derfor er der al god Grund til at gere opmarksom paa de mange nye
estrigske Forfattere, der er dukket op. Sagen er jo nemlig den, at naar
man ser bort fra Specialisterne, Universitetets, Teatrets, Pressens og Litte¬
raturens Folk, er den eneste af den nu omtalte Snes Forfattere, hvis
Navn herhjemme virkelig er kendt, Arthur Schnitzler. Og det, skont Dan¬
skerne maaske er den mest litterart interesserede og mest lesende af alle
Nationer
——
box 38/1
NIELS TH. THOMSEN
276
herer den Skole, han selv har grundlagt.“ To typiske Representanter for
estrigsk Ekspressionisme har man derimod i Huns Kalteneker og Franz
Theodor Csokor. Den forste, der var Sen af en estrigsk General, dede
kun 21 Aar gammel; det tyske Folketeater i Wien har spillet hans Tra¬
gedie „Offeret“, et Passionsspil, der viste Paavirkning af alle de yngste.
fra Walter Husenclever til Werfel og Wildgans. Samme litterare Indfly¬
delse spores tydeligt hos Franz Csokor, hvis moderne gteskabstragedie
„Den rede Gade“ er spillet paa Raimundteatret; endnu ejendommeligere er
hans Mysteriespil „Den store Kamp“. I hypermoderne Wienerblade som
„Die Muskete“ ser man hans Navn under smaa pessimistiske Poesier. —
Tidstypisk Efterslet fra Krigen og den estrigske Revolution er den unge
Carl Julius Haidvogels tre kraftige Revolutionsakter: „Den genfedte Kain“.
Meget betegnende er de udkommen i en wiensk Serie, der hedder „Bo¬
ger af Tiden“.
Hermed er giort et Forseg paa i store Trak at fere moderne estrigsk
Litteratur up to date og pege paa nogle af Udviklingslinjerne. Jo mere man
fordyber sig i Emnet, desto klarere kommer det til at staa for en, at
ostrigsk Litteratur har sin egen Karakter, sit bestemte Serprag, sine egne
Valerer og ingenlunde ber opfattes som en Filial af den tyske, selv om
Haandbeger og Litteraturhistorier af gammel Vane og af praktiske Grunde
behandler den under Tyskland. Og navnlig maa man ikke lade sig for¬
lede til at tro, at estrigsk Litteratur skulde ligge som en mindre Enklave
indenfor den tyske. Forholdet mellem tysk og estrigsk kan, naar det gel¬
der Opgereisen af det litterare Fallesbo, minde lidt om vort idylliske
litterere Forhold til det kere Norge. Et enkelt karakteristisk Trek er
det, at Wien litterart set staar München nermere end Berlin.
I Kraft af en vis Gemytternes Overensstemmelse kan det endelig siges,
at estrigsk Litteratur i seerlig Grad taler til dansk Sind og Temperament.
Derfor er der al god Grund til at gere opmarksom paa de mange nye
estrigske Forfattere, der er dukket op. Sagen er jo nemlig den, at naar
man ser bort fra Specialisterne, Universitetets, Teatrets, Pressens og Litte¬
raturens Folk, er den eneste af den nu omtalte Snes Forfattere, hvis
Navn herhjemme virkelig er kendt, Arthur Schnitzler. Og det, skont Dan¬
skerne maaske er den mest litterart interesserede og mest lesende af alle
Nationer