2. Cuttings
box 38/2
DOBSERVERG
I. österr. behördl. konzessioniertes
Unternehmen für Zeitungs-Ausschnitte
WIEN. I., WOLLZELLE 11
TELEPHON R-23-0-43
Ausschnitt aus:
Aarhus Stiftstidende
skriver den
— JAN 1932
7
Men da jeg nogen Tid senere besggte
STREIFTOG
ham i hans Hjem, var der en Ting, han
maatte forteelle om Fedseisdagen, og
(Nogle Minder om
han rakte mig et Brev fra en Universi¬
tetsprofessor i Tokio, der meddelte ham,
Arthur Schnitzter. at han pas Fodselsdagen havde holdt
Schnitzler-Foredrag paa Universitetet.
Af Axel Fraenckel.
Blomsterkranset havde hans Billede
staaet paa Katedret. Han havde alt¬
Forfatteren Auel Fraen¬
ckel, der hande et personligt
saa, denne Vellystning, Publikum i Uni¬
Bekendtskab til den fornylig
versitetskredse, og vel at marke i et
afdede estrigske Forfatter Ar¬
Land, hvor det moralske og idealisti¬
thur Schnitzler, ferer her et
ske, selvforglemmende prager Folk og
storkt Forsvar for hans ofte
Undervisning. De har aabenbart lest
angrebne Forfatterskab.
mere af ham end den danske Professor.
I Sorgen over den store Digters
Schnitzler talte ikke gerne om sig
pludselige Ded var det for dem, der
selv, navnlig ikke til Offentligheden.
ikke blot holdt af hans Beger, men af
Helst talte han om Venner. Bergrte han
ham selv, lidt af en Trest at finde for¬
paa andres Tilskyndelse sin Produktion,
staaende Ord om ham og hans Vark.
var det, som om han ikke uvenligt, men
Dette var i Danmark bl. a. Tilfaldet
overbarende omtalte en hel anden. At
med Artikler af Julius Clausen og Svend
han paa det sidste omarbejdede et Skue¬
Borberg, mens Prof. Hans Brir’s Arti¬
spil fra yngre Aar er ret betegnende.
kel i NDagens Nyhederg kan betegnes
Jeg overvarede i Foraaret 102z en For¬
med det Ord, han tillader sig at bruge
steopferelse af Den sidste Vilje. „Naa,
om nogle Smaating fra Schnitzlers Ung¬
var De der, sagde han; jeg vil ikke se
dom: Fordervelse. Professoren i dansk
det og bad om, at man lod vare at
Litteratur kan ikke have last mere af
spille det.s Og- nu gennemkritiserede
den afdede Forfatters over 4o Beger,
han — paa en Sporvogn — dette ud¬
hvoraf zr kom efter Krigen. Thi han
markede, men lidt for skematiske Styk¬
Isiger, at hans Storhed forsvinder, mens
ke og sagde, at han nu neje vidste, hvor¬
Nekrologen skrives. Dansk Kritik
dan det burde vere. Det lidt for op¬
staar ret lavt; men nu véd vi da, at
stillede betegnede han Ord til andet,
Lavmaalet er naaet. Hans Brix tanker
som to af mine Venner, ganske unge
paa den blaserte Anatol, der var Schnitz¬
Folk, Aftenen inden havde gjort. Der¬
lers ferste lille Bog, igvrigt fin og ele¬
imod tog han ikke Afstand fra Smaa¬
gant og vittig og harmlds. Og han tan
tingene fra Ungdommen — navnlig
ker paa Lesedramaet Reigen, der ikke
Anatol — som overfladiske Mennesker,
er for unge Mennesker i Overgangsal¬
der ikke fulgte hans rige Udvikling,
deren, men for Voksne, et talentfuldt og
endog efter hans Ded gjorde til hans
sandfaerdigt Rids af de menneskelige
Hovedvark. Men det er interessant i
Drifters Natur. Efter Krigen opferte
disse Dage i et Brev, der er citeret for¬
man det rundt omkring, og visse ret
leden i Neue Freie Presse, at lase hans
tomhiernede Fanatikere, der ikke kei