ee
Jeg overvarede i Foraaret 1ozz en For¬
med det Ord, han tillader sig at bruge
steopferelse af Den sidste Vilje. -Naa,
om nogle Smaating fra Schnitzlers Ung¬
var De der, sagde han; jeg vil ikke se
dom: Forderveise. Professoren i dansk
det og bad om, at man lod vere at
Litteratur kan ikke have last mere af
spille det.s Og nu gennemkritiserede
den afdede Forfatters over 4o Beger,
han — paa en Sporvogn — dette ud¬
hvoraf r kom efter Krigen. Thi han
markede, men lidt for skematiske Styk¬
siger, at hans Storhed forsvinder, mens
ke og sagde, at han nu noje vidste, hvor¬
dan det burde vare. Det lidt for op¬
staar ret lavt; men nu véd vi da, at
stillede betegnede han Ord til andet,
Lavmaalet er naaet. Hans Brix tanker
som to af mine Venner, ganske unge
paa den blaserte Anatol, der var Schnitz¬
Folk, Aftenen inden havde gjort. Der¬
lers ferste lille Bog, isvrigt fin og ele¬
imod tog han ikke Afstand fra Smaa¬
gant og vittig og harmles. Og han tan¬
tingene fra Ungdommen — navnlig
ker paa Lasedramaet Reigen, der ikke
Anatol — som overfladiske Mennesker,
er for unge Mennesker i Overgangsal¬
der ikke fulgte hans rige Udvikling,
deren, men for Voksne, et talentfuldt og
endog efter hans Ded gjorde til hans
sandferdigt Rids af de menneskelige
Hovedvark. Men det er interessant i
Drifters Natur. Efter Krigen opferte
disse Dage i et Brev, der er citeret for¬
man det rundt omkring, og visse ret
leden i Neue Freie Presse, at lese hans
tomhjernede Fanatikere, der ikke kend¬
Svar til den store gstrigske Skuespiller
te en Linie af Schnitzler, lavede for¬
Sonnenthal, da denne havde kritiseret
skellige Skandaler, der kom Schnitzler
disse Smaastykker: Jeg bred mig ikke
som en Overraskelse og berorte ham
om at veere Anatol, men jeg kan abso¬
smerteligt.
lut ikke beklage at have skrevet nogle
Et Minde tranger sig paa: Kort efterfordringsiese Dialoger (Plauderlien),
Optgjerne fulgte jeg ham en Aften til
ihvilken denne Herre forekommer. Hvis
et Wienerteater. Udenfor nidstirrede
Granserne for mit Vesen skulde afstik¬
en Person Schnitzler paa en saa hade¬
kes med den Bogs indre Oplevelser og
fuld Maade, at jeg maatte gere ham
Resultater, saa vilde det ggre mig endt.
opmarksom derpaa. Det forstemte
Men jeg haaber at kunne aflagge Bevis
ham lidt; men han skrev jo ikke for
paa at naa videreg. (1892).
Pebelen, og hans Begers Millionoplag
For et Par Aar siden tillod han mig
viste, at der var en Del, der kendte no¬
et Interview, som skreves ned under et
get andet end et Par Smaabeger fra
Par Samtaler og straks efter. Jeg fik
Ungdommen. Det var paa den Tid,
ikke Anvendelse derfor og vilde under
Thomas Mann om Schnitzler skrev, at
et Beseg i Vinter have bedt ham forny
Tiden tilbragt med at lase ham eller
det. Jeg gengiver nu nogle Linjer, sik¬
se ham spillet betegnede den lykkeligt
ker paa, at det er i hans Aand.
forhsjet Livsfelelseg. Frank Wede¬
Man bebrejder Dem af og til, at
kind, der stod ham fjernere, kaldte ham
De lidt for ofte gentager Dem. Man
sen tysk Klassikers. Og Gerhardt siger, De nu burde rere ved sociale Pro¬
Hauptmann skrev: sAt have Sans fofblemer, ved Krigen.
Schnitzler er at have Kultur. &
Det er en Anmasselse, svarede
Under et langt Ophold i Ostrig for Schnitzler, at ville foreskrive en Forfat¬
en halv Snes Aar siden gjorde jeg Ar-Iter Emnerne. Trak af de samme Per¬
tur Schnitzlers Bekendtskab. Jeg laste
soner gaar igen. Men det ger de over¬
ien Avis, han skulde til Sverige og fik
alt baade i Digtning og Kunst. Se paa
da Studentersamfundets Bemyndigelse
Botticellis og Luinis Billeder — de sam¬
til at bede ham ogsaa komme til Dan¬
me Hoveder forekommer ofte. Enhver
mark. Det var i 10zz. Ved et tilial¬
maa udfere, hvad han evner. Mine Te¬
digt Uheld maatte Rejsen udsettes et
maer er Karligheden og Deden, de har
Aar.
intet med Klassekamp at gere. Da jeg
Han holdt ikke af offentlig Optra-havde skrevet Libelei — der udtrykte
den og var lidt nervos og gnaven for¬
noget af den Tids Klassekamp — kom
inden. Da jeg tilbed at vere ham be¬
en Cirkusartist, jeg flygtigt var forestil¬
hjelpelig med et og andet i Kebenhavn, Ilet for, hen til mig paa en Kafé og ud¬
led Svaret: Las op for mig i Aften.
bred: SUdmarket! Men nu noget nyt!e
Han gjorde Lykke og laste igen et Par
— Folk vil absolut give mig en Maske,
Dage efter et andet Sted i Byen. Jeg
man har lavet paa Grundlag af et Par
viste ham, saa godt jeg kunde, Maleri¬

1
samlingen i Selvgade, seerlig Hammers¬
lensen Gl. Munkeg. 17
hej og Zahrtmann interesserede ham.

leverer
Ellers saa jeg ham ikke meget, da jeg
let hurtigste
skulde reise. Mine Samtaler med ham


og fineste
har mest Wien som Baggrund.
Amatorfoto¬
Aaret inden, var han blevet 6o og til¬
Arbejde.
bragte Dagen alene i Nürnberg -

daarlig Stemning sagde han bagefter.1 Spec.: Porsterreiser eft. Amaterfilm.