VI, Allgemeine Besprechungen 2, Ausschnitte 1933, undatiert, Seite 27




imellen, Delegerede for de forskellige Re¬
Det litermre Radioprogram for den
Forfatterens 60 Aars Fedselsdag, fik jeg
geringsmyuligbeder, harde Radiorandet
kommende Uge indeholder to Uesendelser
ingen Indfindelse. Den endelige Forde¬
af sterlig Interesse. For det forste en
ling af Bolgelangderne skal ligeledes fore¬
Opliesning ved Dr. phil. Egill Rostrup af
tages af Regeringerne paa en Kongres,
Tom Kristensen'ske Poesier, repreesente¬
der skal afholdes i Prag den 3. April i
rende alle Hovedstadier i Digterens Ud¬
Aar.
vikling med Undtagelse af det sidste og
farligste — „Frimands“-Maskepiet —
Da det af Hr. Hansen reiste Spergs¬
maal saaledes altsaa er en Generaldirekto¬
som han forhaabentlig vil vide at ar¬
ratet for Post- og Telegrafvesnet ved¬
bejde sig ud af uden at tage Skade paa
kommende Sag, maa Radioraadet henvise
sin literere Personlighed. For det andet
ham til at rette sin Klage til denne Myn¬
et Foredrag af Magister Carl Gad om
den tyske Digter og Romanforfatter Her¬
dighed.
mann Hesse.
Nest efter den med os gemytsbeslag¬
tede Nordtysker Thomas Mann har maa¬
ske ingen moderne tysk Skribent saa store
Betingelser for at blive forstaaet og paa¬
Moderne estrigsk
skennet her i Landet som Halv-Schweize¬
ren Hesse.
Hans „Peter Camenzind“, der for
Literatur.
leengst er oversat til Dansk, er her i Lan¬
det saa almindeligt beundret, at en Yn¬
Arthur Schnitzler.
Magister Niels Th. Thomsen
der af hans Forfatterskab kan blive na¬
skriver felgende Tilknytning til
endelig et pompest Indtryk af officiel Ve¬
sten skinsyg paa den ligeledes oversatte,
det Radioforedrag, han paa
neration for Östrigs sterste nulevende
men knap saa sikkert lancerede „Ross.
Tirsdag skal holde i Radicen:
Digter og blev beriget med uvisnelige
halde“ s Vegne — en Egteskabsroman,
En straalende Sommersendag for seks
Minder om den heje, wienske Teaterkul¬
lige fremragende ved sin dybtgaaende
Aar siden korte jeg med en overfyldt!
tur, den fineste Blomst af estrigsk Va¬
Menneskildring og sin fint poetiske Stem¬
Sporvogn ud gennem den uendelig lan¬
sen.
ningskunst.
ge Mariahilfer Strasse i Wien. Lige
Men samtidig med disse utvetydige
Hermann Hesse, der er beremt som
over for mig sad der to smaa „Verkäufer¬
Vidnesbyrd om Schnitzlers stadige Popu¬
Prosaist, er af Naturen Poet. Hans faa
innen“, som aabenbart skulde ud at ligge
laritet var der Tegn, som viste, at et
Digtsamlinger er ikke en Romanforfat¬
paa Landet — i Schönbrunns Slotspark.
nyt Digterkuld kempede sig frem. Paa
ters Forvildelse ind paa et fremmed Ge¬
De var niermest tarveligt kladt, men de
Raimundteatret fandt netop Uropferel¬
bet, men et rent og oprindeligt lyrisk
havde den naturlige „Wiener-Anmut“,
sen Sted af Lyrikeren Frauz Werfels Tra¬
Udtryk for hans Personlighed, der er gen¬
man saa hyppigt treffer i alle Befolk¬
gedie „Bocksgesang“; og selv ret konser¬
nemreflekteret og selv i Ironien felsomt
ningslag dernede. Foruden Madpakker¬
vativt anlagte Blade fastslog Forfatteren
blid. Karakteristisk for Grundtonen 1
ne harde de ogsaa lidt aandelg Fede for
som en af de starkeste Begavelser inden
hans Sind er dette rent vemodige Ung¬
Dagen med. Jeg tenkte mig noget i
for den unge, estrigske Digtergeneration.
domsdigt — „1 Natten“:
Retning af Courts-Mahler, men blev be¬
Og nu er den kun 38aarige Werfel alle¬
Hvor tidt har denne Tanke holdt mig
hageligt overrasket ved at opdage, at de
rede knesat af Burgteatret.
vaagen,
to „süsse Mädel“ sad med hver sin No¬
Det literere Oplysningsforedrag, jeg
at nu en Skude skerer gennem Taagen,
velle af Arthur Schnitzler; den ene hav¬
og staar til Havs og seger mod en Kyst,
hvis blotte Luft var mig en Hjertetrest.
At nu i Egne, ingen Semand kender,
det rede Nordlys ubetragtet brander.
UDLANDETS BEGIVENHEDER
At nu en dejlig fremmed Jomfru-Arm
i raadvild Omhed presser Puden varm.
Malmslät. 20,00: Operaen Lakmé af De¬
Lerdag den 5. Januar.
At nu en Sjel, som fedtes mig til Fraende,
libes.
London oo Darentry 15.10: Fodboldkam¬
paa fjerne Vande fandt sin Banes Ende.
pen mellem London og det seirende Berlin og Könioswrusterhausen 20.00: Ope¬
raen Menandra af Kann.
Ogat i Sevne nu min Mor, hvis Farn
Landshold.
Berlin 19.00: Foredrag: De forskellige
jeg aldrig fandt, maaske har nsevnt mit
Torsdag d. 10. Januar.
Statsformers Porhold til Krig oo Fred.
Narn
Wien 19.30: Klaversoli af Ionas Friedman¾ Prag 19.30: Symfonikoncert (bl. a. Smeta¬
nas Symfoni Hakon Jarl).
Samme skeelvende Sind som i disse
Budapest 19,30: Operetten Alerandra.
Stuttgart 20.15: Operetten En Bolnat al Berlin, Königswusterhausen og Hamborg
unge Vers — der for den danske Leeser
19,30: Foredrag af Tryggve Gran: Hvor¬
Oskar Straus.
minder slaaende om Kai Hoffmanns klas¬
ledes jeg fandt Scott i Sudpolene Iser¬
siske Strofer til Eleonora Duse — gen¬
Sendag den 6. Januar.
ken.
Srerige 14,00: Orkesterkoncert (Beethove.?“
finder man i en af Hesses seneste Pro¬
Schubert-Brahms). 19, 15: Det arabi¬
Fredag den 11. Januar.
sabeger, det smukke Bind „Wanderun¬
Berlin og Eönigswusterhausen 19.30: Fore¬
ske Pulver af Holberg. 20,15: Grieg.
gen“, der udkom for fem, seks Aar siden
drag af Tryggve Gran: Hvorledes ui seg¬
Koncert.
en Samling Impressioner og Grublerier
Warssaud 14,40: Richard Strauss-Aften.
te efter Amundsen.
paa kun et Par Sider hver, men saa for¬
Königswusterhausen 20,00: Beethoven-Kon¬
Hamborg 19.25: Operetten Boccaccio.
cert.
teettet poetiske, at de i hejeresGrad end
Mandag den 7. Januar.
Leipsig 20.00: Operaen Das Fest am Par¬
mangt og meget, der gaar under denne
Frankfurt 19.30: Operaen Carmen af Bizet.
nass af Händel (Ur-Opf.).
Betegnelse, fortjente Titlen af Digte i
Tirsdag den 8. Januar.
Sverige 20,15: Kurt Atterbergs 6. Sym¬
Frankfurt 20.00: Umberto Urbano-Koncert.
foni (prisbelennet ved den internatio¬
Prosa.
Berlin, Worssawa og Kattowitz 20,30: In¬
nale Schubert-Konkurrence. Dirigent:
For en Digter af Hesses Type maatte
ternational Koncert.
Komponisten).
Verdenskrigen uvilkaarligt tage sig ud
Langenberg 20,15: Lystspillet Pakkarien
Onsdag den 9. Januar.
som Werdens Undergang. I Modsetning
Galy Gaus Forrandling i Miitarbarok¬
Hamboro 16,30: Sange med obligate Instru¬
til saa uhyre mange af sine skrivende
ken ved Kilkoa 1 Aaret 1925.
menter.
Köniosberg 21,05: Kammermusik. Derefter
Landsmeend forstod han alle Krigsaare¬
Sverige 19,15: Foredrag af Kapt. Lund¬
Brahms' Zigejnersange.
borg: En Dag hos 3. Flyverkorps paa
ne igennem at forblive tro imod sin alt
1#
1. Gug dtusg ubhr ##ne.
4
Uigebe
Ma# l.
—.—
Da Vinderne biev udtrukke
Vi har egentlig lidt on
viesnet, der fik en ganske fel
Travlhed midt i Udbringning
aarsbrevene — mellen. to og
Lesninger indkom som Res#
Nytaars-Rebus, med en 4 Laj
tager som Hovedpremie.
over disse Linjer ser man den
fra Radio-Driftslederens Kon#
de paataget sig Rollen som
bedens Gudinde — hun sta
dybt sed i Bunken af Brev
en lille, beskeden Konvolut.
andet end krigeriske Perso
ikke at besmitte Aandens
at bruge dem til Verge
uden nandeligt Indbold. H.
som Verdensborger og ytred#
lelse i et Digt (hveraf en
fremkom i „Politiken“s Spa
hver Linje har samme Prag
Oprigtigbed som haus intim
Lyrik. Den ferste store
de tragiske Begivenheder a#
bar den betegnende Overskri
ner, ikke den Tone!“ og ##
Formaning til de nevtrale 1
tionen — „alle hine,
Lerere, Kunstnere og Liten
Opgave at arbeide i Fredens
skehedens Tjeneste“. Disse i
som den Gang ikke gav Genh
re nu, da den tyske Krig
modsat Tendens, son
nerende, ikke kan gere sig
gen bedre Skeebne end at
igen for at genopstan
skrevet Papir — til-Brug
visere Skritter som Herman
trachtungen“.
Kai Fri#
Hvor stor er „Levetiden
mindeligt Gitterbatteri?
Normalt fungerer det #
de 6—8 Maaneder og i ma
udover dette Tidsrum. Ma
halvt Aars Tid efter Anska
sege dets Tilstand, idet en
Celle kan viere Aarsag til
1 Modtageren.
Det er af stor Vigtighe
Hensyn til Renhed i Gengin
Hensyn til Anodespending
Gitterspeendingen er rigtigt
mange Tilfselde er Anodeba
slidt forbavsender hurtigt o
af for lan Gitterspending.
B