unge Wiener fra 1890. Nej, det va
tvertimod ferst ved ham, at en ny
Wienertype opstod.
box 39/3
goth Birthdar
Faar man straks med sine forste
Veerker Sukces og bliver beromt,
kommer man til at bede derfor, og
Schnitzler maatte i de felgende ti
Ar finde sig i at blive betragtet
som de sede Pigers Digter, den spe¬
Igende Erotiker, den legende Psy¬
Tkolog, en Karakteristik, som man
til Kedsommelighed kunde treffe
Arthur Schnitzler.
saavel i Vittighedsbladene som i
Literaturhistorierne. Forst lidt ef¬
eee
ter lidt fik han tildelt en ny Lite¬
Iraturetikette: Dedsproblemets Dig¬
82800
ter. Thi han havde i Mellemtiden
W
W
7
offentliggjort den novellistisk kli¬
n
e
niske Svindsot-Studie Sterben,
N
Duelproblem-Stykket Freiwild og
420
S
den ugifte Moders Drama Ver¬
r
mächtnis.
I Skuespillet Der einsame Weg
siger en af Personerne de for##
Schnitzlers hele digteriske Verdens¬
SR
betragtning saa karakteristiske Ord
lom Deden: „Giebt es einen anstän¬
digen Menschen, der in irgend
einer guten Stunde in tiefster Seele
an etwas anderes denkt?“ Nesten
0
alt, hvad Schnitzler har skrevet ef¬
ter dette Skuespil, altsaa siden han
har fyldt de 50, er ligesom vokset
af den samme sjeelelige Rod. Den&
Tensomme Alderdom, Eksperimente¬
Iren med Karlighed, Troskab og#
Ded, Skepsis over for al Patos ven¬
der stadig tilbage i hans Verker.
Tydeligst kommer dette frem 1 Das
weite Land, hans betydaligste, end¬
nu for lidet vurderede dramatiske
Arbejde.—
Det er ikke muligt at samle alt,
hvad der kan siges om Schnitzler,
iet kort Essay. Man burde skildre
det Indtryk, han ger, paa enhver,
(der beseger ham i hans Villa 1
Arthur Schnitzler.
Sternwartestrasse, hvor han leverf
Den estrigske Digter Arthur Medicin, Assistent hos sin Fader,
en Videnskabsmands stille Liv,
Schnitzler fylder i Dag 60 Aar.der var en beromt Laryngolog i
fjern fra al Literatur og Selskabe¬
I den Anlednirg har den wienske Wien, skrev faglige Afhandlinger
Publicist Ludwig Hirschfeld,
lighed, skyende enhver Sensation,
til medicinske Tidsskrifter og prak¬
Chefredakter af „Moderne Welt“,
hvert Interview og hver offentlig
tiserede en Tid som Lage. Desuden
sendt os nedenstaaende Karak¬
Debat, Hvem der taler med Schnitz¬
skal her i sine yngre Aar have vae¬
teristk.
ler her, leerer i ham at kende et
ret en Slags Levemand, der an¬
Arthur Schnitzler har en Gang
virkelig fornemt, klogt smilende og)
vendte megen Omhu paa sit efter
fortalt mig, at han begyndte at
for enhver falsk Beskedenhed, en¬
parisisk Mönster tildannede Vdre.
„digte“ allerede som niaarig Dreng.
hver Selvovervurdering, enhver Li¬
I Begyndelsen af Halvfemserne
Det var Teaterstykker, og de fulg¬
teraturpose frit Menneske.
tes af Ynglingealderens lyriskeli forrige Aarhundrede dannede der
Arthur Schnitzler er det star¬
sig imidlertid om den fra Paris og
Digte. Lange varede det dog, fer
keste aandelige og kunstneriske
han tenkte paa at gere Literaturen Berlin hjemvendte Hermann Bahr
Itil sit Kald. Han blev Doktor ilen ny Literaturgruppe: Det ungel Udtryk for Wien i de sidste tredivel!
(elthn Ona; 1977
tvertimod ferst ved ham, at en ny
Wienertype opstod.
box 39/3
goth Birthdar
Faar man straks med sine forste
Veerker Sukces og bliver beromt,
kommer man til at bede derfor, og
Schnitzler maatte i de felgende ti
Ar finde sig i at blive betragtet
som de sede Pigers Digter, den spe¬
Igende Erotiker, den legende Psy¬
Tkolog, en Karakteristik, som man
til Kedsommelighed kunde treffe
Arthur Schnitzler.
saavel i Vittighedsbladene som i
Literaturhistorierne. Forst lidt ef¬
eee
ter lidt fik han tildelt en ny Lite¬
Iraturetikette: Dedsproblemets Dig¬
82800
ter. Thi han havde i Mellemtiden
W
W
7
offentliggjort den novellistisk kli¬
n
e
niske Svindsot-Studie Sterben,
N
Duelproblem-Stykket Freiwild og
420
S
den ugifte Moders Drama Ver¬
r
mächtnis.
I Skuespillet Der einsame Weg
siger en af Personerne de for##
Schnitzlers hele digteriske Verdens¬
SR
betragtning saa karakteristiske Ord
lom Deden: „Giebt es einen anstän¬
digen Menschen, der in irgend
einer guten Stunde in tiefster Seele
an etwas anderes denkt?“ Nesten
0
alt, hvad Schnitzler har skrevet ef¬
ter dette Skuespil, altsaa siden han
har fyldt de 50, er ligesom vokset
af den samme sjeelelige Rod. Den&
Tensomme Alderdom, Eksperimente¬
Iren med Karlighed, Troskab og#
Ded, Skepsis over for al Patos ven¬
der stadig tilbage i hans Verker.
Tydeligst kommer dette frem 1 Das
weite Land, hans betydaligste, end¬
nu for lidet vurderede dramatiske
Arbejde.—
Det er ikke muligt at samle alt,
hvad der kan siges om Schnitzler,
iet kort Essay. Man burde skildre
det Indtryk, han ger, paa enhver,
(der beseger ham i hans Villa 1
Arthur Schnitzler.
Sternwartestrasse, hvor han leverf
Den estrigske Digter Arthur Medicin, Assistent hos sin Fader,
en Videnskabsmands stille Liv,
Schnitzler fylder i Dag 60 Aar.der var en beromt Laryngolog i
fjern fra al Literatur og Selskabe¬
I den Anlednirg har den wienske Wien, skrev faglige Afhandlinger
Publicist Ludwig Hirschfeld,
lighed, skyende enhver Sensation,
til medicinske Tidsskrifter og prak¬
Chefredakter af „Moderne Welt“,
hvert Interview og hver offentlig
tiserede en Tid som Lage. Desuden
sendt os nedenstaaende Karak¬
Debat, Hvem der taler med Schnitz¬
skal her i sine yngre Aar have vae¬
teristk.
ler her, leerer i ham at kende et
ret en Slags Levemand, der an¬
Arthur Schnitzler har en Gang
virkelig fornemt, klogt smilende og)
vendte megen Omhu paa sit efter
fortalt mig, at han begyndte at
for enhver falsk Beskedenhed, en¬
parisisk Mönster tildannede Vdre.
„digte“ allerede som niaarig Dreng.
hver Selvovervurdering, enhver Li¬
I Begyndelsen af Halvfemserne
Det var Teaterstykker, og de fulg¬
teraturpose frit Menneske.
tes af Ynglingealderens lyriskeli forrige Aarhundrede dannede der
Arthur Schnitzler er det star¬
sig imidlertid om den fra Paris og
Digte. Lange varede det dog, fer
keste aandelige og kunstneriske
han tenkte paa at gere Literaturen Berlin hjemvendte Hermann Bahr
Itil sit Kald. Han blev Doktor ilen ny Literaturgruppe: Det ungel Udtryk for Wien i de sidste tredivel!
(elthn Ona; 1977