box 41/2
1. Miscellaneous
—
15 Geuoft¬.
uch ihrerseits rege Tätigkeit zu entsalte.,
m Sommer 1910 Bedeutendes und Anziehende
alle zusammenwirken, kann der Erfolg nicht ausbleiden und wird
Wien hinter München nicht allzuweit zurückstehen.
100
Hermann Bahr:
M
Das Geheimnis der Münchner ist: sie wissen, was den
Fremden anzieht, und das bieten sie ihm, manchmal im stillen bei
sich ganz verwundert, wie ihm denn „so was“ eigentlich ge¬
fallen kann.
Wir hätten in Wien manches in unserer Kunst, um den
Fremden anzuziehen. Machen wir doch eine Mahler=Woche zum
Beispiel! Machen wir eine Schönherr=Woche! Gebt den Leuten von
der Kunstschau die Mittel, ein Gartentheater nach ihrem Sinn zu
machen! Führt einen Monat lang uns auf! Den ganzen Schnitzler,
den ganzen Hofmannsthal, den ganzen Schönherr, Beer=Hofmann
und mich! Und statt auf uns zu schimpfen, sagt den Fremden:
„Das ist das Beste, was wir haben, und in dieser Art können Sie
nirgends was Besseres sehen!" Im Winter, wenn die Fremden
wieder fort und wir wieder unter uns sind, könnt Ihr ja wieder
auf uns schimpfen!
ling, men det samme gelder on
Donaustadens kvindelige Ind¬
vaanere.
Af de fleste anses hun for for¬
nejelseslysten og behagesyg. Men
naar hun sanledes frakendes alle
husmoderlige Dyder, maa Grunden
til dette seges hos hendes Lands
Digtere, som har indiert hende i
Literaturen. Ved evig og altid
at fortelle om hendes Skenhed,
Elskveerdigbed og letrerte Natur
har de bibragt det evrige Europa
den Forestilling, at hun over¬
hovedet ikke duer til andet end!
at vaere smuk og elskverdig. Sei
I. Eks. paa „das süsse Mädel“.
Hun eksisterer kun hos Arthur
Schnitzler og i de agte wienske
Operetter.
Trods det, at den unge Wiener¬
inde elsker Solskin, baade det
meteorologiske og det ude i Livet,
og trods det, at hun hellere lytter
til sit Hjerte end dil sin Forstand,
kan hun meget vel vere en god
og dygtig Husmoder, som passer
eit Hus fra Morgen til Alten.
Wienerinden, som ikke bestiller!
andet end at ligge paa en Sola
hele den lange Dag eller at fore¬
tage Koreture i en Fiacre med
med Gummihjul har lige saa mege1
e.Tmed Virkeligheden at gere som
„das süsse Mädel“.
At regne ud, dreje-paa Skil¬
lingen og spare, det kan Wiener¬
inden lige saa godt som anden.
Hun stiller heller ikke store For¬
dringer. En almindelig Spad¬
seredragt, en Silke- og en Battist-
bluse udger ofte hendes Garderobe.
Men den Maade, paa hvilken hun
berer dette relativt simple Skrud
er der ingen i hele Verden
der ger hende efter med Und¬
tagelse al Pariserinden.
Saadan er Wienerinden. Sin
sollyse Livsglaede, sin varme Fe¬
Tlelse ferer hun med sig ind i
Familjen. Naar Manden er glad,
deler hun hans Gliede, og naar
han er nedtrykt, gaar hun i Tavs¬
bed hen og pantsetter sine Bren¬
ringe for at kunne skaffe ham
hans Yndlingsretter. Naar hendes!
Barn greder, tager hun det med
ud paa „Prateren“ og viser det,
hvor rart der er i deres Fedeby
og i hele Verden i det hele taget.
Og naar en Fremmed treder ind
over hendes Dertaerskel og ger
sin dybeste Bojning for hende,
tager hun Hatten ud af Haanden
paa ham og siger:
Vier saa god og siet Dem
ned og lad som om De var
hjemme!