1
box 41/2
ine0t
18
Miscel
10 Schoff....
uch ihrerseits rege Tätigkeit zu entsal..,
m Sommer 1910 Bedeutendes und Anziehende
alle zusammenwirken, kann der Erfolg nicht ausbleiden und wird
Wien hinter München nicht allzuweit zurückstehen.
X40 0)
Hermann Bahr:
T
Das Geheimnis der Münchner ist: sie wissen, was den
Fremden anzieht, und das bieten sie ihm, manchmal im stillen bei
sich ganz verwundert, wie ihm denn „so was“ eigentlich ge¬
fallen kann.
Wir hätten in Wien manches in unserer Kunst, um den
Fremden anzuziehen. Machen wir doch eine Mahler=Woche zum
Beispiel! Machen wir eine Schönherr=Woche! Gebt den Leuten von
der Kunstschau die Mittel, ein Gartentheater nach ihrem Sinn zu
machen! Führt einen Monat lang uns auf! Den ganzen Schnitzler,
den ganzen Hofmannsthal, den ganzen Schönherr, Beer=Hofmann
und mich! Und statt auf uns zu schimpfen, sagt den Fremden:
„Das ist das Beste, was wir haben, und in dieser Art können Sie
nirgends was Besseres sehen!“ Im Winter, wenn die Fremden
wieder fort und wir wieder unter uns sind, könnt Ihr ja wieder
auf uns schimpfen!
Vertretungen
in Serlin, Budapest, Chicago, Christiania, Gent, Kopen¬
hagen. London, Madrid. Jailand, Minneapolis, New-Vork,
Paris. Kom, San Francisco, Stockholm, St. Petersburg.
(Guelienpbgabe ohpe Gewähr).
Ausschuilt aus: Pee datee
vonge
de Koseut.
Set
Wienerinden.
— 0—
Det er ikke blot om Wieneren,
at man har eni Reglen ikke med!
Sandheden stemmende Forestil¬
ling, men det samme gelder om!
Donaustadens krindelige Ind¬
vaanere.
Af de fleste anses hun for for¬
nejelseslysten og behagesyg. Men
naar hun sanledes frakendes alle
husmoderlige Dyder, maa Grunden
til dette seges hos hendes Lands
Digtere, som har indfert hende i
Literaturen. Ved evig og altid
Elskveerdighed og letrerte Natur
bar de bibragt det evrige Europa
den Forestilling, at hun over¬
hovedet ikke duer til andet end
at vare smuk og elskveerdig. Se
I. Eks. paa „das süsse Mädel“.
Hun eksisterer kun hos Arthur
Schnitzler og i de agte wienske
Operetter.
Trods det, at den unge Wiener¬
inde elsker Solskin, baade det
meteorologiske og det ude i Livet,
og trods det, at hun hellere lytter
til sit Hjerte end til sin Forstand,
kan hun meget vel vare en god
og dygtig Husmoder, som passer
eit Hus fra Morgen til Aften.
Wienerinden, som ikke bestiller!
andet end at ligge paa en Sola
hele den lange Dag eller at fore¬
tage Kereture i en Fiacre med
med Gummihiul har lige saa meget
e.med Virkeligheden at gere som
„das süsse Mädel“.
At regne ud, dreje-paa Skil¬
lingen og spare, det kan Wiener¬
inden lige saa godt som anden.
Hun stiller heller ikke store For¬
dringer. En almindelig Spad¬
seredragt, en Silke- og en Battist¬
bluse udger ofte hendes Garderobe.
Men den Maade, paa hvilken hun
berer dette relativt simple Skrud
er der ingen i hele Verden
der ger hende efter med Und¬
tagelse af Pariserinden.
Saadan er Wienerinden. Sin
sollyse Livsglade, sin varme Fo¬
lelse ferer hun med sig ind i
Familjen. Naar Manden er glad,
deler hun hans Glide, og naar
box 41/2
ine0t
18
Miscel
10 Schoff....
uch ihrerseits rege Tätigkeit zu entsal..,
m Sommer 1910 Bedeutendes und Anziehende
alle zusammenwirken, kann der Erfolg nicht ausbleiden und wird
Wien hinter München nicht allzuweit zurückstehen.
X40 0)
Hermann Bahr:
T
Das Geheimnis der Münchner ist: sie wissen, was den
Fremden anzieht, und das bieten sie ihm, manchmal im stillen bei
sich ganz verwundert, wie ihm denn „so was“ eigentlich ge¬
fallen kann.
Wir hätten in Wien manches in unserer Kunst, um den
Fremden anzuziehen. Machen wir doch eine Mahler=Woche zum
Beispiel! Machen wir eine Schönherr=Woche! Gebt den Leuten von
der Kunstschau die Mittel, ein Gartentheater nach ihrem Sinn zu
machen! Führt einen Monat lang uns auf! Den ganzen Schnitzler,
den ganzen Hofmannsthal, den ganzen Schönherr, Beer=Hofmann
und mich! Und statt auf uns zu schimpfen, sagt den Fremden:
„Das ist das Beste, was wir haben, und in dieser Art können Sie
nirgends was Besseres sehen!“ Im Winter, wenn die Fremden
wieder fort und wir wieder unter uns sind, könnt Ihr ja wieder
auf uns schimpfen!
Vertretungen
in Serlin, Budapest, Chicago, Christiania, Gent, Kopen¬
hagen. London, Madrid. Jailand, Minneapolis, New-Vork,
Paris. Kom, San Francisco, Stockholm, St. Petersburg.
(Guelienpbgabe ohpe Gewähr).
Ausschuilt aus: Pee datee
vonge
de Koseut.
Set
Wienerinden.
— 0—
Det er ikke blot om Wieneren,
at man har eni Reglen ikke med!
Sandheden stemmende Forestil¬
ling, men det samme gelder om!
Donaustadens krindelige Ind¬
vaanere.
Af de fleste anses hun for for¬
nejelseslysten og behagesyg. Men
naar hun sanledes frakendes alle
husmoderlige Dyder, maa Grunden
til dette seges hos hendes Lands
Digtere, som har indfert hende i
Literaturen. Ved evig og altid
Elskveerdighed og letrerte Natur
bar de bibragt det evrige Europa
den Forestilling, at hun over¬
hovedet ikke duer til andet end
at vare smuk og elskveerdig. Se
I. Eks. paa „das süsse Mädel“.
Hun eksisterer kun hos Arthur
Schnitzler og i de agte wienske
Operetter.
Trods det, at den unge Wiener¬
inde elsker Solskin, baade det
meteorologiske og det ude i Livet,
og trods det, at hun hellere lytter
til sit Hjerte end til sin Forstand,
kan hun meget vel vare en god
og dygtig Husmoder, som passer
eit Hus fra Morgen til Aften.
Wienerinden, som ikke bestiller!
andet end at ligge paa en Sola
hele den lange Dag eller at fore¬
tage Kereture i en Fiacre med
med Gummihiul har lige saa meget
e.med Virkeligheden at gere som
„das süsse Mädel“.
At regne ud, dreje-paa Skil¬
lingen og spare, det kan Wiener¬
inden lige saa godt som anden.
Hun stiller heller ikke store For¬
dringer. En almindelig Spad¬
seredragt, en Silke- og en Battist¬
bluse udger ofte hendes Garderobe.
Men den Maade, paa hvilken hun
berer dette relativt simple Skrud
er der ingen i hele Verden
der ger hende efter med Und¬
tagelse af Pariserinden.
Saadan er Wienerinden. Sin
sollyse Livsglade, sin varme Fo¬
lelse ferer hun med sig ind i
Familjen. Naar Manden er glad,
deler hun hans Glide, og naar