Arthur Schnitzler. Arthur Schnitzler.
Den beromte ostrigske Forfatter Den beromte ostrigske Forfatter
og Dramatiker, Lægen Arthur og Dramatiker, Lægen Arthur
Schnitzler er igaar dod af et Schnitzler er igaar dod af et
Slagtilfælde, 69 Aar gammel. Slagtilfælde, 69 Aar gammel.
Baade den danske Læseverden og Baade den danske Læseverden og
det danske Teaterpublikum kender det danske Teaterpublikum kender
den aldodes elegante Stil og be¬ den aldodes elegante Stil og be¬
hændige Jongleren med Kærlignedens hændige Jongleren med Kærlignedens
Problemer. Sidst fik vi i 1930 Over¬ Problemer. Sidst fik vi i 1930 Over¬
sættelsen af Forfatterens Novelle sættelsen af Forfatterens Novelle
„Fraülein Else, der er en blæenden¬ „Fraülein Else, der er en blæenden¬
de skrevet Sjæleskildring, som spæn¬ de skrevet Sjæleskildring, som spæn¬
der over faa Timer af en ung Piges der over faa Timer af en ung Piges
sidste Dag. I denne Bog har vi sidste Dag. I denne Bog har vi
Schnitzler i al hans Dygtighed paa Schnitzler i al hans Dygtighed paa
Novellens og Novellettens Omraade, Novellens og Novellettens Omraade,
„Anatol"-Enakterne har været op¬ „Anatol"-Enakterne har været op¬
ført paa Dagmarteatret i København, ført paa Dagmarteatret i København,
Radio og „Reigen" fik sin Opfø- Radio og „Reigen" fik sin Opfø-
relse hos Betty Nansen, hvorved relse hos Betty Nansen, hvorved
hans Indsats som Dramatiker blev hans Indsats som Dramatiker blev
slaaet fast ogsaa her i Landet. slaaet fast ogsaa her i Landet.
Schnitzlers Kunst kunde være far¬ Schnitzlers Kunst kunde være far¬
Maj 1862 i Wien, som Son al en be¬ Maj 1862 i Wien, som Son al en be¬
romt Halslæge og arbejdede efter romt Halslæge og arbejdede efter
endt Uddannelse i flere lar som As¬ endt Uddannelse i flere lar som As¬
sistent paa Faderens Klinik, fik Ry sistent paa Faderens Klinik, fik Ry
som en dygtig Lage og skrev en¬ som en dygtig Lage og skrev en¬
gang en Afhandling om nervose Ta¬ gang en Afhandling om nervose Ta¬
elidelser. elidelser.
Men i 30-Aarsalderen opgav han Men i 30-Aarsalderen opgav han
ludselig uden 'orklaring sin Læge¬ ludselig uden 'orklaring sin Læge¬
erning. isolerede sig fra sin Familie erning. isolerede sig fra sin Familie
g begyndte at skrive paa sit forste g begyndte at skrive paa sit forste
Skuespil, „Das Märchen. 1 1893 fik Skuespil, „Das Märchen. 1 1893 fik
han sine Enaktere „Anatol“ udgi¬ han sine Enaktere „Anatol“ udgi¬
vet i Bogform, og selv om han har vet i Bogform, og selv om han har
skrevet mange andre Skuespil, har skrevet mange andre Skuespil, har
disse elegante S naastykker aldrig disse elegante S naastykker aldrig
mistet deres Popularitet her i Euro¬ mistet deres Popularitet her i Euro¬
pa og opfores endnu nasten hver pa og opfores endnu nasten hver
Sæson i Wien. Sæson i Wien.
Schnitzlers lørste store Sukces Schnitzlers lørste store Sukces
var „Liebelei", som fik sin Ur-Op¬ var „Liebelei", som fik sin Ur-Op¬
forelse paa Burgteatret i Wien i Ef¬ forelse paa Burgteatret i Wien i Ef¬
feraaret 1895. Forfatterens Skuespil feraaret 1895. Forfatterens Skuespil
handler ofte om det samme Emne — handler ofte om det samme Emne —
Elskeren og en eller to Fruer. „Kriti¬ Elskeren og en eller to Fruer. „Kriti¬
kerne siger, at jeg altid har saa me¬ kerne siger, at jeg altid har saa me¬
get at sige om Kvinders Dyd", ud¬ get at sige om Kvinders Dyd", ud¬
talte Schnitzler engang, „og deri har talte Schnitzler engang, „og deri har
de sikkert Ret, fordi jeg finder, at de de sikkert Ret, fordi jeg finder, at de
fleste af Livets lidensiabelige Dra¬ fleste af Livets lidensiabelige Dra¬
opstaar opstaar
maer — og Tragedier maer — og Tragedier
paa Grund af Kvinders Dyd — eller paa Grund af Kvinders Dyd — eller
deres Mangel derpaa.“ Hans sær'i¬ deres Mangel derpaa.“ Hans sær'i¬
Interesse har altid været den psy¬ Interesse har altid været den psy¬
kologiske Side af Personernes Ka- kologiske Side af Personernes Ka-
rakterer. rakterer.
Paa Dansk foreligger bl. a. „Af Li¬ Paa Dansk foreligger bl. a. „Af Li¬
vets Komedie. Udv. Noveller og En¬ vets Komedie. Udv. Noveller og En¬
aktere" (1902), „Vejen til Frihed" aktere" (1902), „Vejen til Frihed"
(1909). „Fru Berta Garland" (1910), (1909). „Fru Berta Garland" (1910),
„Fru Beate og hendes Søn „Fru Beate og hendes Søn
(1913), (1913),
og „Froken Else (1930). og „Froken Else (1930).
Noter. Noter.
Schnitzler boede i en smuk Villa Schnitzler boede i en smuk Villa
paa Sternwarterstrasse, hvorfra han paa Sternwarterstrasse, hvorfra han
havde Udsigt over det meste af Wien havde Udsigt over det meste af Wien
Den storste Del af Aaret tilbragte Den storste Del af Aaret tilbragte
han her optaget af sine literære Ar¬ han her optaget af sine literære Ar¬
bejder. Naar han tog fat paa et nyt bejder. Naar han tog fat paa et nyt
Arbejde,ekunde han ofte isolere sig Arbejde,ekunde han ofte isolere sig
helt fra Familien og begrave sig i sit helt fra Familien og begrave sig i sit
Studereværelse, hvor hans Maaltider Studereværelse, hvor hans Maaltider
blev serveret og ingen fik Lov at for¬ blev serveret og ingen fik Lov at for¬
styrre ham undtagen hans Sekretær. styrre ham undtagen hans Sekretær.
Den afdode Forfatter var lykke- Den afdode Forfatter var lykke-
ligst, naar han var beskæftiget ved ligst, naar han var beskæftiget ved
sit Skrivebord. I Ferierne længtes sit Skrivebord. I Ferierne længtes
han altid tilbage til Arbejdet, som han altid tilbage til Arbejdet, som
han udforte med den største Omhu. han udforte med den største Omhu.
Hver Side blev gennemgaaet flere Hver Side blev gennemgaaet flere
Gange og det hændte ikke sjældent, Gange og det hændte ikke sjældent,
at han lagde et færdigt Værk ned i at han lagde et færdigt Værk ned i
Skrivebordsskuffen og først efter Skrivebordsskuffen og først efter
flere Maaneders Forløb tog det frem flere Maaneders Forløb tog det frem
til fornyet Revision, inden det fik til fornyet Revision, inden det fik
Lov at gaa i Trykken. Lov at gaa i Trykken.
Baade Filmen og Radioen havde Baade Filmen og Radioen havde
ofte Bud efter Schnitzlers Værker. ofte Bud efter Schnitzlers Værker.
Saaledes har „Frøken Else være Saaledes har „Frøken Else være
opfort som Film her i Byen, og Ana¬ opfort som Film her i Byen, og Ana¬
tol-Seriens Enaktere har flere Gange tol-Seriens Enaktere har flere Gange
været fremfort i Radio, hvor de er været fremfort i Radio, hvor de er
ypperligt egnede ved deres specielle ypperligt egnede ved deres specielle
Hørespil-agtige Karakter med et Hørespil-agtige Karakter med et
skarpt og vittigt Replikskifte. skarpt og vittigt Replikskifte.
Unternehmen für Zeitungs-Ausschnitte Unternehmen für Zeitungs-Ausschnitte
WIE WIE
WOLLZEILE 11 WOLLZEILE 11
TELEPHON R-23-0-43 TELEPHON R-23-0-43
Ausschnitt aus: Ausschnitt aus:
Aftonbladet Aftonbladet
1020 1020
Arthur Schnitzler Arthur Schnitzler
död. död.
Wien den 21 okt. (TT) Wien den 21 okt. (TT)
Arthur Schnitzler avled här vid 7- Arthur Schnitzler avled här vid 7-
tiden på onsdagsaftonen. Dä förfat- tiden på onsdagsaftonen. Dä förfat-
taren på eftermiddagen ätervände taren på eftermiddagen ätervände
från en promenad, drabbades han av från en promenad, drabbades han av
slaganfall och avled utan att ha âter slaganfall och avled utan att ha âter
fått medvetandet. Schnitzler var född fått medvetandet. Schnitzler var född
15 maj 1862. 15 maj 1862.
Arthur Schuitzler var Wienbarn Arthur Schuitzler var Wienbarn
liksom Hjalmar Söderberg Stock¬ liksom Hjalmar Söderberg Stock¬
holmsbarn och Anatole France upp¬ holmsbarn och Anatole France upp¬
född vid de parisiska bokkajerna. född vid de parisiska bokkajerna.
Skådeplatsen för nästan alla hans Skådeplatsen för nästan alla hans
dramer, noveller och romaner är dramer, noveller och romaner är
Wien och dess närmaste omgivningar. Wien och dess närmaste omgivningar.
och om också någon av hans hjältar och om också någon av hans hjältar
företar en cykelfärd ned till Krains företar en cykelfärd ned till Krains
och Kärntens blåa berg eller en hem¬ och Kärntens blåa berg eller en hem¬
lig utflykt ned till Italien, så kan lig utflykt ned till Italien, så kan
man vara viss att om ett par veckor man vara viss att om ett par veckor
åter träffa honom på Ringstrasse, glad åter träffa honom på Ringstrasse, glad
att vara hemma igen; även i det lju- att vara hemma igen; även i det lju-
vaste sällskap har han borta från sin vaste sällskap har han borta från sin
stad känt en försmak av landsflyk- stad känt en försmak av landsflyk-
tens förbannelse. tens förbannelse.
Charmen i Schnitzlers böcker, näs¬ Charmen i Schnitzlers böcker, näs¬
tan alltid närvarande, var hemstäm- tan alltid närvarande, var hemstäm-
ningen av Wien, låt oss tillägga hem- ningen av Wien, låt oss tillägga hem-
stämningen hos en värld före kriget. stämningen hos en värld före kriget.
Här slog emot oss den milda höstluf- Här slog emot oss den milda höstluf-
ten bland vinkullarna bortom staden ten bland vinkullarna bortom staden
med de gråblá mjuka bergsryggarna i med de gråblá mjuka bergsryggarna i
fjärran och de tusen ljusen, som re- fjärran och de tusen ljusen, som re-
dan stråla där nere i skymningen. dan stråla där nere i skymningen.
Här livade oss den rörliga, älskvärda, Här livade oss den rörliga, älskvärda,
friska och outsinliga konversationen, friska och outsinliga konversationen,