2. Schnitzler's Death 2. Schnitzler's Death
box 43/20 box 43/20
OBSERVER“ OBSERVER“
I. österr. behördl. konzessioniertes I. österr. behördl. konzessioniertes
Unternehmen für Zeitungs-Ausschnitte Unternehmen für Zeitungs-Ausschnitte
WIEN, I., WOLLZEILE 11 WIEN, I., WOLLZEILE 11
TELEPHON R-23-0-43 TELEPHON R-23-0-43
Ausschnitt aus: Ausschnitt aus:
Bladet: Bladet:
Socialdemokraten Socialdemokraten
vom vom
skriver ded 2. OK T. 1931 skriver ded 2. OK T. 1931
Arthur Schnitzler døa. Arthur Schnitzler døa.
WIEN, Onsdag. WIEN, Onsdag.
Den beremte estrigske dra. Den beremte estrigske dra.
matiske Forfatter, Lægen matiske Forfatter, Lægen
ARTHUR SCHNITZLER, er ARTHUR SCHNITZLER, er
Kl. 7 i Aften ded af et Slag¬ Kl. 7 i Aften ded af et Slag¬
tilfælde. tilfælde.
Arthur Schnitzler har i en Menne¬ Arthur Schnitzler har i en Menne¬
kealder staaet i forste Række blandt kealder staaet i forste Række blandt
de tysktalende Landes literære Nav¬ de tysktalende Landes literære Nav¬
ne. I 1890 debuterede Schnitzler 30 ne. I 1890 debuterede Schnitzler 30
Aar gammel som Dramatiker med Aar gammel som Dramatiker med
»Anatol, syv dramatiske Billeder, en »Anatol, syv dramatiske Billeder, en
levende Skildring fra Datidens Wien levende Skildring fra Datidens Wien
med den »letsindige Melankolikere, med den »letsindige Melankolikere,
den unge letlevende Anatol, tegnet den unge letlevende Anatol, tegnet
med let ironiserende Forstaaelse, som med let ironiserende Forstaaelse, som
Arthur Schnitzler. Arthur Schnitzler.
Hovedfigur. Med Skuespillet »El¬ Hovedfigur. Med Skuespillet »El¬
skorslege 1894 slog Schnitzler sit der ikke kan se andet i hans Kunst) skorslege 1894 slog Schnitzler sit der ikke kan se andet i hans Kunst)
Navn fast som Navn fast som
tum tum
leligt leligt
end Frivolitet. end Frivolitet.
viser, at Schnitzler snarere frygter viser, at Schnitzler snarere frygter
end søger Sensationen. end søger Sensationen.
Ved Aarhundredskiftet mistede Ved Aarhundredskiftet mistede
Schnitzler sin Stilling som Militær¬ Schnitzler sin Stilling som Militær¬
læge paa Grund af sin satiriske No¬ læge paa Grund af sin satiriske No¬
velle »Lieutenant Gustle. Den fore¬ velle »Lieutenant Gustle. Den fore¬
gaar saa at sige ! Hjernen paa en gaar saa at sige ! Hjernen paa en
ostrigsk Officer. Den varer en Nat ostrigsk Officer. Den varer en Nat
og giver Lojtnant Gustls rædselsslag¬ og giver Lojtnant Gustls rædselsslag¬
ne Tanker over en Civilists Fornær¬ ne Tanker over en Civilists Fornær¬
melser, der ikke lader sig afvaske melser, der ikke lader sig afvaske
med Duel og Blod. En aandrig Hud¬ med Duel og Blod. En aandrig Hud¬
fletning af stupide Officersidealer, fletning af stupide Officersidealer,
præget af Foragt, og straalende gen¬ præget af Foragt, og straalende gen¬
nemført. En tilsvarende Teknik har nemført. En tilsvarende Teknik har
Schnitzler benyttet i Novellen »Fre¬ Schnitzler benyttet i Novellen »Fre¬
ken Else«, der udkom for to Aar si¬ ken Else«, der udkom for to Aar si¬
den i Schnitzlers heje Alderdom den i Schnitzlers heje Alderdom
men dog et ungdomsfrisk Arbeide. men dog et ungdomsfrisk Arbeide.
Georg Brandes har kaldt Schnitz¬ Georg Brandes har kaldt Schnitz¬
ler et Geni, og Betegnelsen genial ka¬ ler et Geni, og Betegnelsen genial ka¬
rakteri-erer en lang Række af hans rakteri-erer en lang Række af hans
orer 40 Værker — bl. a. »Det vide orer 40 Værker — bl. a. »Det vide
Land«, »Ordenes Komedie«, »Den Land«, »Ordenes Komedie«, »Den
store Scene«, »Beatrices Slor-. store Scene«, »Beatrices Slor-.
Den dybeste Psykologi og tillige Den dybeste Psykologi og tillige
den reneste Folelse finder vi maaske den reneste Folelse finder vi maaske
i den mærkeligt milde og dog saa i den mærkeligt milde og dog saa
stærke Skildring =Sterben-, »Døc, stærke Skildring =Sterben-, »Døc,
Bogen om Kvindens hensygnende Bogen om Kvindens hensygnende
Kærlighed til den doende Mand. In¬ Kærlighed til den doende Mand. In¬
tim Medviden i Menneskesindets tim Medviden i Menneskesindets
skjulte Rorelser, fornem Stilkunst 2g skjulte Rorelser, fornem Stilkunst 2g
fin Poesi faar selve Livet til at leve fin Poesi faar selve Livet til at leve
Læseren i Mode fra denne redelige, Læseren i Mode fra denne redelige,
menneskelige Bog. menneskelige Bog.
Rech. Rech.
NOTER NOTER
Schnitzler, der blev 71 Aar gammel, Schnitzler, der blev 71 Aar gammel,
forblev produktiv næsten til sin Død. forblev produktiv næsten til sin Død.
For et Par Aar siden havde han i Ta¬ For et Par Aar siden havde han i Ta¬
bet af en Datter en saa stor Sorg, at bet af en Datter en saa stor Sorg, at
han mæsten var Deden nær efter han mæsten var Deden nær efter
Slaget. Slaget.
Schnitzier besegte gentagne Gange Schnitzier besegte gentagne Gange
Danmark, om hvis »menneskelige Danmark, om hvis »menneskelige
Atmosfære« han udtalte, at alene den Atmosfære« han udtalte, at alene den
gjorde hans Hjerte godt. Det sidste gjorde hans Hjerte godt. Det sidste
Besøg fandt Sted i 1923, hvor Schnitz Besøg fandt Sted i 1923, hvor Schnitz
der var »Studentersamfundetes Gast. der var »Studentersamfundetes Gast.
Da Schnitzler i 1896 besogte Ko¬ Da Schnitzler i 1896 besogte Ko¬
benhavn, resulterede Opholdet bl. a. benhavn, resulterede Opholdet bl. a.
i Novellen »Den vises Hustru-, der i Novellen »Den vises Hustru-, der
foregaar i Skodsborg. foregaar i Skodsborg.
Schnitzlers Arbejder bliver stadig Schnitzlers Arbejder bliver stadig
spillet paa utallige Scener Verden spillet paa utallige Scener Verden
over. Paa »Det kgl. Teater« staar bl. over. Paa »Det kgl. Teater« staar bl.
a. »Den store Scene« endnu i de sid¬ a. »Den store Scene« endnu i de sid¬
ste Aar paa Repertoiret. ste Aar paa Repertoiret.
box 43/20 box 43/20
OBSERVER“ OBSERVER“
I. österr. behördl. konzessioniertes I. österr. behördl. konzessioniertes
Unternehmen für Zeitungs-Ausschnitte Unternehmen für Zeitungs-Ausschnitte
WIEN, I., WOLLZEILE 11 WIEN, I., WOLLZEILE 11
TELEPHON R-23-0-43 TELEPHON R-23-0-43
Ausschnitt aus: Ausschnitt aus:
Bladet: Bladet:
Socialdemokraten Socialdemokraten
vom vom
skriver ded 2. OK T. 1931 skriver ded 2. OK T. 1931
Arthur Schnitzler døa. Arthur Schnitzler døa.
WIEN, Onsdag. WIEN, Onsdag.
Den beremte estrigske dra. Den beremte estrigske dra.
matiske Forfatter, Lægen matiske Forfatter, Lægen
ARTHUR SCHNITZLER, er ARTHUR SCHNITZLER, er
Kl. 7 i Aften ded af et Slag¬ Kl. 7 i Aften ded af et Slag¬
tilfælde. tilfælde.
Arthur Schnitzler har i en Menne¬ Arthur Schnitzler har i en Menne¬
kealder staaet i forste Række blandt kealder staaet i forste Række blandt
de tysktalende Landes literære Nav¬ de tysktalende Landes literære Nav¬
ne. I 1890 debuterede Schnitzler 30 ne. I 1890 debuterede Schnitzler 30
Aar gammel som Dramatiker med Aar gammel som Dramatiker med
»Anatol, syv dramatiske Billeder, en »Anatol, syv dramatiske Billeder, en
levende Skildring fra Datidens Wien levende Skildring fra Datidens Wien
med den »letsindige Melankolikere, med den »letsindige Melankolikere,
den unge letlevende Anatol, tegnet den unge letlevende Anatol, tegnet
med let ironiserende Forstaaelse, som med let ironiserende Forstaaelse, som
Arthur Schnitzler. Arthur Schnitzler.
Hovedfigur. Med Skuespillet »El¬ Hovedfigur. Med Skuespillet »El¬
skorslege 1894 slog Schnitzler sit der ikke kan se andet i hans Kunst) skorslege 1894 slog Schnitzler sit der ikke kan se andet i hans Kunst)
Navn fast som Navn fast som
tum tum
leligt leligt
end Frivolitet. end Frivolitet.
viser, at Schnitzler snarere frygter viser, at Schnitzler snarere frygter
end søger Sensationen. end søger Sensationen.
Ved Aarhundredskiftet mistede Ved Aarhundredskiftet mistede
Schnitzler sin Stilling som Militær¬ Schnitzler sin Stilling som Militær¬
læge paa Grund af sin satiriske No¬ læge paa Grund af sin satiriske No¬
velle »Lieutenant Gustle. Den fore¬ velle »Lieutenant Gustle. Den fore¬
gaar saa at sige ! Hjernen paa en gaar saa at sige ! Hjernen paa en
ostrigsk Officer. Den varer en Nat ostrigsk Officer. Den varer en Nat
og giver Lojtnant Gustls rædselsslag¬ og giver Lojtnant Gustls rædselsslag¬
ne Tanker over en Civilists Fornær¬ ne Tanker over en Civilists Fornær¬
melser, der ikke lader sig afvaske melser, der ikke lader sig afvaske
med Duel og Blod. En aandrig Hud¬ med Duel og Blod. En aandrig Hud¬
fletning af stupide Officersidealer, fletning af stupide Officersidealer,
præget af Foragt, og straalende gen¬ præget af Foragt, og straalende gen¬
nemført. En tilsvarende Teknik har nemført. En tilsvarende Teknik har
Schnitzler benyttet i Novellen »Fre¬ Schnitzler benyttet i Novellen »Fre¬
ken Else«, der udkom for to Aar si¬ ken Else«, der udkom for to Aar si¬
den i Schnitzlers heje Alderdom den i Schnitzlers heje Alderdom
men dog et ungdomsfrisk Arbeide. men dog et ungdomsfrisk Arbeide.
Georg Brandes har kaldt Schnitz¬ Georg Brandes har kaldt Schnitz¬
ler et Geni, og Betegnelsen genial ka¬ ler et Geni, og Betegnelsen genial ka¬
rakteri-erer en lang Række af hans rakteri-erer en lang Række af hans
orer 40 Værker — bl. a. »Det vide orer 40 Værker — bl. a. »Det vide
Land«, »Ordenes Komedie«, »Den Land«, »Ordenes Komedie«, »Den
store Scene«, »Beatrices Slor-. store Scene«, »Beatrices Slor-.
Den dybeste Psykologi og tillige Den dybeste Psykologi og tillige
den reneste Folelse finder vi maaske den reneste Folelse finder vi maaske
i den mærkeligt milde og dog saa i den mærkeligt milde og dog saa
stærke Skildring =Sterben-, »Døc, stærke Skildring =Sterben-, »Døc,
Bogen om Kvindens hensygnende Bogen om Kvindens hensygnende
Kærlighed til den doende Mand. In¬ Kærlighed til den doende Mand. In¬
tim Medviden i Menneskesindets tim Medviden i Menneskesindets
skjulte Rorelser, fornem Stilkunst 2g skjulte Rorelser, fornem Stilkunst 2g
fin Poesi faar selve Livet til at leve fin Poesi faar selve Livet til at leve
Læseren i Mode fra denne redelige, Læseren i Mode fra denne redelige,
menneskelige Bog. menneskelige Bog.
Rech. Rech.
NOTER NOTER
Schnitzler, der blev 71 Aar gammel, Schnitzler, der blev 71 Aar gammel,
forblev produktiv næsten til sin Død. forblev produktiv næsten til sin Død.
For et Par Aar siden havde han i Ta¬ For et Par Aar siden havde han i Ta¬
bet af en Datter en saa stor Sorg, at bet af en Datter en saa stor Sorg, at
han mæsten var Deden nær efter han mæsten var Deden nær efter
Slaget. Slaget.
Schnitzier besegte gentagne Gange Schnitzier besegte gentagne Gange
Danmark, om hvis »menneskelige Danmark, om hvis »menneskelige
Atmosfære« han udtalte, at alene den Atmosfære« han udtalte, at alene den
gjorde hans Hjerte godt. Det sidste gjorde hans Hjerte godt. Det sidste
Besøg fandt Sted i 1923, hvor Schnitz Besøg fandt Sted i 1923, hvor Schnitz
der var »Studentersamfundetes Gast. der var »Studentersamfundetes Gast.
Da Schnitzler i 1896 besogte Ko¬ Da Schnitzler i 1896 besogte Ko¬
benhavn, resulterede Opholdet bl. a. benhavn, resulterede Opholdet bl. a.
i Novellen »Den vises Hustru-, der i Novellen »Den vises Hustru-, der
foregaar i Skodsborg. foregaar i Skodsborg.
Schnitzlers Arbejder bliver stadig Schnitzlers Arbejder bliver stadig
spillet paa utallige Scener Verden spillet paa utallige Scener Verden
over. Paa »Det kgl. Teater« staar bl. over. Paa »Det kgl. Teater« staar bl.
a. »Den store Scene« endnu i de sid¬ a. »Den store Scene« endnu i de sid¬
ste Aar paa Repertoiret. ste Aar paa Repertoiret.