OBSERVER OBSERVER
J. österr. behördl. konzessioniertes J. österr. behördl. konzessioniertes
Unternehmen für Zeitungs-Ausschnitte Unternehmen für Zeitungs-Ausschnitte
WIEN, I., WOLLZEILE 11 WIEN, I., WOLLZEILE 11
TELEPHON R-23-0-43 TELEPHON R-23-0-43
Ausschnitt aus: Ausschnitt aus:
Bladet: Bladet:
Socinldemokraten Socinldemokraten
vom vom
skriver ded 2. 0KT. 1931 skriver ded 2. 0KT. 1931
Arthur Schnitzier aøa. Arthur Schnitzier aøa.
WIEN, Onsdag. WIEN, Onsdag.
Den beromte estrigsRe dra. Den beromte estrigsRe dra.
matiske Forfatter, Lægen matiske Forfatter, Lægen
ARTHUR SCHNITZLER, er ARTHUR SCHNITZLER, er
Kl. 7 i Aften ded af et Slag¬ Kl. 7 i Aften ded af et Slag¬
tilfælde. tilfælde.
Arthur Schnitzler har i en Menne Arthur Schnitzler har i en Menne
kealder staaet i første Række blandt kealder staaet i første Række blandt
de tysktalende Landes literære Nav¬ de tysktalende Landes literære Nav¬
ne. I 1890 debuterede Schnitzler 30 ne. I 1890 debuterede Schnitzler 30
Aar gammel som Dramatiker med Aar gammel som Dramatiker med
»Anatol, syv dramatiske Billeders, en »Anatol, syv dramatiske Billeders, en
levende Skildring fra Datidens Wien levende Skildring fra Datidens Wien
med den »letsindige Melankolikers, med den »letsindige Melankolikers,
den unge letlevende Anatol, tegnet den unge letlevende Anatol, tegnet
med let ironiserende Forstaaelse, som med let ironiserende Forstaaelse, som
Arthur Schnitzler. Arthur Schnitzler.
Hovedfigur. Med Skuespillet »El¬ Hovedfigur. Med Skuespillet »El¬
skorslege 1894 elog Schnitzler sit der ikke kan se andet i hans Kunst) skorslege 1894 elog Schnitzler sit der ikke kan se andet i hans Kunst)
Navn fast som et umiskendeligt og end Frivolitet. Navn fast som et umiskendeligt og end Frivolitet.
betydende Talent. betydende Talent.
Schnitzler skildrede realistisk Kafr¬ Schnitzler skildrede realistisk Kafr¬
I disse forste som i mange af lighedslivet uden Hensyn til Borger¬ I disse forste som i mange af lighedslivet uden Hensyn til Borger¬
Schnitzlers senere Værker er det cen-skabets moralske Pigtraad — nen Schnitzlers senere Værker er det cen-skabets moralske Pigtraad — nen
trale den sorglsse lette eller maaske aldrig for Sensationen; Skyld. Stokst trale den sorglsse lette eller maaske aldrig for Sensationen; Skyld. Stokst
letsindige Erotik. Hovedpersonen er Forargelse vakte det beromte »Rel¬ letsindige Erotik. Hovedpersonen er Forargelse vakte det beromte »Rel¬
gene, der herhjemme opfortes af gene, der herhjemme opfortes af
gerne den unge flagrende Kvinde gerne den unge flagrende Kvinde
eiler Mand, der livsglad danser sig Betty Nansen for 5—6 Aar siden. eiler Mand, der livsglad danser sig Betty Nansen for 5—6 Aar siden.
ind i Armene paa den elskede for saa Dets ti erotiske Scener mellem en ind i Armene paa den elskede for saa Dets ti erotiske Scener mellem en
Mand og en Kvinde er tegnet med ær¬ Mand og en Kvinde er tegnet med ær¬
at danse videre til den næ te, en Ty at danse videre til den næ te, en Ty
lig Foragt for Bigotteri, Borgermoral lig Foragt for Bigotteri, Borgermoral
pe, der i schnitzlersk Renkultur var pe, der i schnitzlersk Renkultur var
og Angst for Sandheden. Schnitzler og Angst for Sandheden. Schnitzler
taget lige ud af Forkrigstidens glade taget lige ud af Forkrigstidens glade
skrev dette Arbejde i 1896, men forst skrev dette Arbejde i 1896, men forst
Wienerliv. Dette Moment i Schnitz- Wienerliv. Dette Moment i Schnitz-
mange Aar senere kom det frem for mange Aar senere kom det frem for
lers Produktion har skaffet ham er lers Produktion har skaffet ham er
stor Skere indignerede Modstandere, Offentligheden — et Ek empel, de stor Skere indignerede Modstandere, Offentligheden — et Ek empel, de
ne Tanker over en Civilists Fornær¬ ne Tanker over en Civilists Fornær¬
melcer, der ikke lader sig afvaske melcer, der ikke lader sig afvaske
med Duel og Blod. En aandrig Hud¬ med Duel og Blod. En aandrig Hud¬
fletning af stupide Officersidealer, fletning af stupide Officersidealer,
præget af F'oragt, og straalende gen¬ præget af F'oragt, og straalende gen¬
nemfort. En tilsvarende Teknik har nemfort. En tilsvarende Teknik har
Schnitzler benyttet i Novellen »Frs¬ Schnitzler benyttet i Novellen »Frs¬
ken Else«, der udkom for to Aar si¬ ken Else«, der udkom for to Aar si¬
den i Schnitzlers hoje Alderdom den i Schnitzlers hoje Alderdom
men dog et ungdomsfrisk Arbejde. men dog et ungdomsfrisk Arbejde.
Georg Brandes har kaldt Schnitz¬ Georg Brandes har kaldt Schnitz¬
ler et Geni, og Betegnelsen genial ka¬ ler et Geni, og Betegnelsen genial ka¬
rakteriserer en lang Række af hans rakteriserer en lang Række af hans
over 40 Værker — bl. a. »Det vide over 40 Værker — bl. a. »Det vide
Land«, »Ordenes Komedie«, »Den Land«, »Ordenes Komedie«, »Den
store Scene«, »Beatrices Slor. store Scene«, »Beatrices Slor.
Den dybeste Psykologi og tillige Den dybeste Psykologi og tillige
den reneste Folelse finder vi maaske den reneste Folelse finder vi maaske
i den mærkeligt milde og dog saa i den mærkeligt milde og dog saa
stærko Skildring »Sterben=, »Doc, stærko Skildring »Sterben=, »Doc,
Bogen om Kvindens heneygnende Bogen om Kvindens heneygnende
Kærlighed til den doende Mand. In¬ Kærlighed til den doende Mand. In¬
tim Modvideni Menneskesindets tim Modvideni Menneskesindets
skjulte Rorelser, fornem Stilkunst og skjulte Rorelser, fornem Stilkunst og
fin Poesi faar selve Livet til at leve fin Poesi faar selve Livet til at leve
Læseren i Mode fra denne redelige, Læseren i Mode fra denne redelige,
menneskelige Bog. menneskelige Bog.
Reoh. Reoh.
NOTER NOTER
Sohnitzler, der blev 71 Aar gammel, Sohnitzler, der blev 71 Aar gammel,
forblev produktiv næsten til sin Dod. forblev produktiv næsten til sin Dod.
For et Par Aar siden havde han i Ta¬ For et Par Aar siden havde han i Ta¬
bet af en Datter en saa stor Sorg, at bet af en Datter en saa stor Sorg, at
han næsten var Deden nær efter han næsten var Deden nær efter
Slaget, Slaget,
Schnitzler besegte gentagne Gange Schnitzler besegte gentagne Gange
Danmark, om hvis »menneskelige Danmark, om hvis »menneskelige
Atmosfære« han udtalte, at alene den Atmosfære« han udtalte, at alene den
gjorde hans Hjerte godt. Det sidste gjorde hans Hjerte godt. Det sidste
Bocøg fandt Sted i 1923, hvor Schnitz- Bocøg fandt Sted i 1923, hvor Schnitz-
ler var »Studentersamfundet-s Gæst. ler var »Studentersamfundet-s Gæst.
Da Schnitzler i 1896 besogte Ko¬ Da Schnitzler i 1896 besogte Ko¬
benhavn, resulterede Opholdet bl. a. benhavn, resulterede Opholdet bl. a.
i Novellen »Den vises Hustrus, der i Novellen »Den vises Hustrus, der
foregaar i Skodsborg. foregaar i Skodsborg.
Schnitzlers Arbejder bliver stadig Schnitzlers Arbejder bliver stadig
spillet paa utallige Scener Verden spillet paa utallige Scener Verden
over. Paa »Det kgl. Teater- staar bl. over. Paa »Det kgl. Teater- staar bl.
a. »Den store Scene« endnu i de sid¬ a. »Den store Scene« endnu i de sid¬
ste Aar paa Repertoiret. ste Aar paa Repertoiret.
J. österr. behördl. konzessioniertes J. österr. behördl. konzessioniertes
Unternehmen für Zeitungs-Ausschnitte Unternehmen für Zeitungs-Ausschnitte
WIEN, I., WOLLZEILE 11 WIEN, I., WOLLZEILE 11
TELEPHON R-23-0-43 TELEPHON R-23-0-43
Ausschnitt aus: Ausschnitt aus:
Bladet: Bladet:
Socinldemokraten Socinldemokraten
vom vom
skriver ded 2. 0KT. 1931 skriver ded 2. 0KT. 1931
Arthur Schnitzier aøa. Arthur Schnitzier aøa.
WIEN, Onsdag. WIEN, Onsdag.
Den beromte estrigsRe dra. Den beromte estrigsRe dra.
matiske Forfatter, Lægen matiske Forfatter, Lægen
ARTHUR SCHNITZLER, er ARTHUR SCHNITZLER, er
Kl. 7 i Aften ded af et Slag¬ Kl. 7 i Aften ded af et Slag¬
tilfælde. tilfælde.
Arthur Schnitzler har i en Menne Arthur Schnitzler har i en Menne
kealder staaet i første Række blandt kealder staaet i første Række blandt
de tysktalende Landes literære Nav¬ de tysktalende Landes literære Nav¬
ne. I 1890 debuterede Schnitzler 30 ne. I 1890 debuterede Schnitzler 30
Aar gammel som Dramatiker med Aar gammel som Dramatiker med
»Anatol, syv dramatiske Billeders, en »Anatol, syv dramatiske Billeders, en
levende Skildring fra Datidens Wien levende Skildring fra Datidens Wien
med den »letsindige Melankolikers, med den »letsindige Melankolikers,
den unge letlevende Anatol, tegnet den unge letlevende Anatol, tegnet
med let ironiserende Forstaaelse, som med let ironiserende Forstaaelse, som
Arthur Schnitzler. Arthur Schnitzler.
Hovedfigur. Med Skuespillet »El¬ Hovedfigur. Med Skuespillet »El¬
skorslege 1894 elog Schnitzler sit der ikke kan se andet i hans Kunst) skorslege 1894 elog Schnitzler sit der ikke kan se andet i hans Kunst)
Navn fast som et umiskendeligt og end Frivolitet. Navn fast som et umiskendeligt og end Frivolitet.
betydende Talent. betydende Talent.
Schnitzler skildrede realistisk Kafr¬ Schnitzler skildrede realistisk Kafr¬
I disse forste som i mange af lighedslivet uden Hensyn til Borger¬ I disse forste som i mange af lighedslivet uden Hensyn til Borger¬
Schnitzlers senere Værker er det cen-skabets moralske Pigtraad — nen Schnitzlers senere Værker er det cen-skabets moralske Pigtraad — nen
trale den sorglsse lette eller maaske aldrig for Sensationen; Skyld. Stokst trale den sorglsse lette eller maaske aldrig for Sensationen; Skyld. Stokst
letsindige Erotik. Hovedpersonen er Forargelse vakte det beromte »Rel¬ letsindige Erotik. Hovedpersonen er Forargelse vakte det beromte »Rel¬
gene, der herhjemme opfortes af gene, der herhjemme opfortes af
gerne den unge flagrende Kvinde gerne den unge flagrende Kvinde
eiler Mand, der livsglad danser sig Betty Nansen for 5—6 Aar siden. eiler Mand, der livsglad danser sig Betty Nansen for 5—6 Aar siden.
ind i Armene paa den elskede for saa Dets ti erotiske Scener mellem en ind i Armene paa den elskede for saa Dets ti erotiske Scener mellem en
Mand og en Kvinde er tegnet med ær¬ Mand og en Kvinde er tegnet med ær¬
at danse videre til den næ te, en Ty at danse videre til den næ te, en Ty
lig Foragt for Bigotteri, Borgermoral lig Foragt for Bigotteri, Borgermoral
pe, der i schnitzlersk Renkultur var pe, der i schnitzlersk Renkultur var
og Angst for Sandheden. Schnitzler og Angst for Sandheden. Schnitzler
taget lige ud af Forkrigstidens glade taget lige ud af Forkrigstidens glade
skrev dette Arbejde i 1896, men forst skrev dette Arbejde i 1896, men forst
Wienerliv. Dette Moment i Schnitz- Wienerliv. Dette Moment i Schnitz-
mange Aar senere kom det frem for mange Aar senere kom det frem for
lers Produktion har skaffet ham er lers Produktion har skaffet ham er
stor Skere indignerede Modstandere, Offentligheden — et Ek empel, de stor Skere indignerede Modstandere, Offentligheden — et Ek empel, de
ne Tanker over en Civilists Fornær¬ ne Tanker over en Civilists Fornær¬
melcer, der ikke lader sig afvaske melcer, der ikke lader sig afvaske
med Duel og Blod. En aandrig Hud¬ med Duel og Blod. En aandrig Hud¬
fletning af stupide Officersidealer, fletning af stupide Officersidealer,
præget af F'oragt, og straalende gen¬ præget af F'oragt, og straalende gen¬
nemfort. En tilsvarende Teknik har nemfort. En tilsvarende Teknik har
Schnitzler benyttet i Novellen »Frs¬ Schnitzler benyttet i Novellen »Frs¬
ken Else«, der udkom for to Aar si¬ ken Else«, der udkom for to Aar si¬
den i Schnitzlers hoje Alderdom den i Schnitzlers hoje Alderdom
men dog et ungdomsfrisk Arbejde. men dog et ungdomsfrisk Arbejde.
Georg Brandes har kaldt Schnitz¬ Georg Brandes har kaldt Schnitz¬
ler et Geni, og Betegnelsen genial ka¬ ler et Geni, og Betegnelsen genial ka¬
rakteriserer en lang Række af hans rakteriserer en lang Række af hans
over 40 Værker — bl. a. »Det vide over 40 Værker — bl. a. »Det vide
Land«, »Ordenes Komedie«, »Den Land«, »Ordenes Komedie«, »Den
store Scene«, »Beatrices Slor. store Scene«, »Beatrices Slor.
Den dybeste Psykologi og tillige Den dybeste Psykologi og tillige
den reneste Folelse finder vi maaske den reneste Folelse finder vi maaske
i den mærkeligt milde og dog saa i den mærkeligt milde og dog saa
stærko Skildring »Sterben=, »Doc, stærko Skildring »Sterben=, »Doc,
Bogen om Kvindens heneygnende Bogen om Kvindens heneygnende
Kærlighed til den doende Mand. In¬ Kærlighed til den doende Mand. In¬
tim Modvideni Menneskesindets tim Modvideni Menneskesindets
skjulte Rorelser, fornem Stilkunst og skjulte Rorelser, fornem Stilkunst og
fin Poesi faar selve Livet til at leve fin Poesi faar selve Livet til at leve
Læseren i Mode fra denne redelige, Læseren i Mode fra denne redelige,
menneskelige Bog. menneskelige Bog.
Reoh. Reoh.
NOTER NOTER
Sohnitzler, der blev 71 Aar gammel, Sohnitzler, der blev 71 Aar gammel,
forblev produktiv næsten til sin Dod. forblev produktiv næsten til sin Dod.
For et Par Aar siden havde han i Ta¬ For et Par Aar siden havde han i Ta¬
bet af en Datter en saa stor Sorg, at bet af en Datter en saa stor Sorg, at
han næsten var Deden nær efter han næsten var Deden nær efter
Slaget, Slaget,
Schnitzler besegte gentagne Gange Schnitzler besegte gentagne Gange
Danmark, om hvis »menneskelige Danmark, om hvis »menneskelige
Atmosfære« han udtalte, at alene den Atmosfære« han udtalte, at alene den
gjorde hans Hjerte godt. Det sidste gjorde hans Hjerte godt. Det sidste
Bocøg fandt Sted i 1923, hvor Schnitz- Bocøg fandt Sted i 1923, hvor Schnitz-
ler var »Studentersamfundet-s Gæst. ler var »Studentersamfundet-s Gæst.
Da Schnitzler i 1896 besogte Ko¬ Da Schnitzler i 1896 besogte Ko¬
benhavn, resulterede Opholdet bl. a. benhavn, resulterede Opholdet bl. a.
i Novellen »Den vises Hustrus, der i Novellen »Den vises Hustrus, der
foregaar i Skodsborg. foregaar i Skodsborg.
Schnitzlers Arbejder bliver stadig Schnitzlers Arbejder bliver stadig
spillet paa utallige Scener Verden spillet paa utallige Scener Verden
over. Paa »Det kgl. Teater- staar bl. over. Paa »Det kgl. Teater- staar bl.
a. »Den store Scene« endnu i de sid¬ a. »Den store Scene« endnu i de sid¬
ste Aar paa Repertoiret. ste Aar paa Repertoiret.