blevet ensom og tungsindig. blevet ensom og tungsindig.
Universitetsboghandelen i den høj¬ Universitetsboghandelen i den høj¬
Men Schnitzler var dengang en katolske Stad Innsbruch og udbad Men Schnitzler var dengang en katolske Stad Innsbruch og udbad
trediveaarig ung Mand, en glac trediveaarig ung Mand, en glac
mig en af hans nys udkomne Bøger. mig en af hans nys udkomne Bøger.
Wiener, men for hvert Værk han si Wiener, men for hvert Værk han si
Jeg fik det Svar: „Den Slags Litte¬ Jeg fik det Svar: „Den Slags Litte¬
den skrev — Romaner, Dramaer, No den skrev — Romaner, Dramaer, No
ratur fører vi ikke — Schnitzler kan ratur fører vi ikke — Schnitzler kan
veller — blev Tonen dybere og alvor¬ veller — blev Tonen dybere og alvor¬
De vist faa i Kiosken paa Jernbane- De vist faa i Kiosken paa Jernbane-
ligère. Schnitzler var oprindelig Læ¬ stationen“. Man kunde være over¬ ligère. Schnitzler var oprindelig Læ¬ stationen“. Man kunde være over¬
ge, og dette mærkes gennem hele maade konservativ i det gamle Østrig. ge, og dette mærkes gennem hele maade konservativ i det gamle Østrig.
hans Produktion. Der er ikke det hans Produktion. Der er ikke det
Og konservativ var Schnitzler Og konservativ var Schnitzler
Spørgsmaal, som en alvorlig Lage Spørgsmaal, som en alvorlig Lage
mindst af alt. Han var ganske for¬ mindst af alt. Han var ganske for¬
stilles over for, som han ikke har be¬ stilles over for, som han ikke har be¬
domsfri og talte naturligt om natur¬ domsfri og talte naturligt om natur¬
rørt rørt
mest direkte i Skuespillet lige Ting. Men han blev langt mere mest direkte i Skuespillet lige Ting. Men han blev langt mere
„Professor Bernhardi“. Men der er end en elegant og naturalistisk ind¬ „Professor Bernhardi“. Men der er end en elegant og naturalistisk ind¬
flere Elementer til at danne netop stiliet Novelle-Forfatter, som man flere Elementer til at danne netop stiliet Novelle-Forfatter, som man
den Forfatter med det stærke og ud den Forfatter med det stærke og ud
ofte har villet rubricere ham. I Kraft ofte har villet rubricere ham. I Kraft
prægede Fysiognomi, som Schnitzle prægede Fysiognomi, som Schnitzle
af sit Sinds Dybde og sin ubændige af sit Sinds Dybde og sin ubændige
blev. blev.
Trang til Analyse af alle Menneske¬ Trang til Analyse af alle Menneske¬
Han begyndte at skrive, da den hjertets Hemmeligheder blev han og- Han begyndte at skrive, da den hjertets Hemmeligheder blev han og-
naturalistiske Digtning var i fuld saa en Digter. Kølig udad, men med naturalistiske Digtning var i fuld saa en Digter. Kølig udad, men med
Gang. Maaske vil man nævne Mau¬ Gang. Maaske vil man nævne Mau¬
den hellige Glød i sit Hjerte. den hellige Glød i sit Hjerte.
passant som et Forbillede, men rig¬ passant som et Forbillede, men rig¬
Julius Clausen. Julius Clausen.
tignok med den Forskel, som der er tignok med den Forskel, som der er
mellem en Pariser og en Wiener. Thi mellem en Pariser og en Wiener. Thi
Noter. Noter.
næsten alt, livad Schnitzler har skre¬ næsten alt, livad Schnitzler har skre¬
Før Krigen tilbragte Arthur Schnitzler Før Krigen tilbragte Arthur Schnitzler
vet, har Lokalkolorit. Tonen fra Alt- vet, har Lokalkolorit. Tonen fra Alt-
et Par Somre i Nordsjælland. Han fær- et Par Somre i Nordsjælland. Han fær-
dedes dengang navnlig i Kredsen, der dedes dengang navnlig i Kredsen, der
Wien, snart munter, snart sentimen¬ Wien, snart munter, snart sentimen¬
samlede sig omkring Peter Nansen. Af samlede sig omkring Peter Nansen. Af
tal, klinger igennem. Og der er At¬ tal, klinger igennem. Og der er At¬
hans Bekendte fra den Tid er der næppe hans Bekendte fra den Tid er der næppe
mosfæren fra Prateren og Wiener mosfæren fra Prateren og Wiener
mange tilbage. Mindet om disse Som¬ mange tilbage. Mindet om disse Som¬
wald eller ude fra Semmering og merbesog sogte Schnitzler at fæstne ved wald eller ude fra Semmering og merbesog sogte Schnitzler at fæstne ved
Salzkammergut. Men paa Bunden af at henlægge en af Akterne i et af sine Salzkammergut. Men paa Bunden af at henlægge en af Akterne i et af sine
sidste Skuespil til et Badested Nord for sidste Skuespil til et Badested Nord for
den glatte og behagelige Verdens¬ den glatte og behagelige Verdens¬
Kobenhavn. Gennemlæser man hans Kobenhavn. Gennemlæser man hans
mandstone, der dog kun er Overfla¬ mandstone, der dog kun er Overfla¬
Regie til denne Akt, viser det sig imid¬ Regie til denne Akt, viser det sig imid¬
den og Indramningen, gemmer sig den og Indramningen, gemmer sig
lertid, at det ikke er noget paafaldende lertid, at det ikke er noget paafaldende
Schnitzlers dybe og indtrængende Schnitzlers dybe og indtrængende
præecist Billede, han havde bevaret fra præecist Billede, han havde bevaret fra
psykologiske Sans. Han ser lige ind psykologiske Sans. Han ser lige ind
Danmark. Danmark.
til Hjertets — allerhelst Kvindehjer- til Hjertets — allerhelst Kvindehjer-
tets — Motiver og Følelser, og han tets — Motiver og Følelser, og han
Schnitzler var endnu i de senere Aar Schnitzler var endnu i de senere Aar
borer Sonden deri med en forstaaende en meget spillet Dramatiker. Ikke blot borer Sonden deri med en forstaaende en meget spillet Dramatiker. Ikke blot
i tysktalende Lande, men ogsaa i Ame- i tysktalende Lande, men ogsaa i Ame-
og medfølende Lidenskab. og medfølende Lidenskab.
rika opføres hans Stykker overordentlig rika opføres hans Stykker overordentlig
Tag den vidunderlige lille Tragedie Tag den vidunderlige lille Tragedie
hyppigt. Herhjemme var den, sidste hyppigt. Herhjemme var den, sidste
om „Berta Garlan“, en af Schnitzlers Schnitzier-Nyhed vistnok det omdispu¬ om „Berta Garlan“, en af Schnitzlers Schnitzier-Nyhed vistnok det omdispu¬
mest skattede Bøger, eller læs den terede „Reigen“, som Fru Betty Nansen mest skattede Bøger, eller læs den terede „Reigen“, som Fru Betty Nansen
efter haard forudgaaende Pennefejde efter haard forudgaaende Pennefejde
prægtige Roman „Vejen til Frihed“ prægtige Roman „Vejen til Frihed“
(„Der Weg ins Freie"); grib i Flang fik Censors Tilladelse til at opfore paa („Der Weg ins Freie"); grib i Flang fik Censors Tilladelse til at opfore paa
mellem hans samlede Værker, og den sit l'eater. mellem hans samlede Værker, og den sit l'eater.
ene Perle knytter sig til den anden i ene Perle knytter sig til den anden i
den lange Kæde. Der er den rørende den lange Kæde. Der er den rørende
Historie om de to blinde Brødre, som Historie om de to blinde Brødre, som
forgangen Aar blev oversat her til forgangen Aar blev oversat her til
Fordel for Blindesagen — og hvilken Fordel for Blindesagen — og hvilken
mere talende Propaganda kunde den mere talende Propaganda kunde den
ønske sig! Der er „Løjtnant Gusti“, ønske sig! Der er „Løjtnant Gusti“,
der er Badelægen Dr. Grässler, der er der er Badelægen Dr. Grässler, der er
alle de Kvinder, hvis Hemmelighed alle de Kvinder, hvis Hemmelighed
han har forraadt med øm og varsom han har forraadt med øm og varsom
Forstaaelse og Omhed som i det store Forstaaelse og Omhed som i det store
fem Akts Skuespil „Das weite Land“. fem Akts Skuespil „Das weite Land“.
der trods Lofter aldrig blev spillet hos der trods Lofter aldrig blev spillet hos
os; og der er den unge Frøken Else, os; og der er den unge Frøken Else,
der ved sit Legeme redder sin Fader der ved sit Legeme redder sin Fader
fra Ruin, og som endda blev fra Ruin, og som endda blev
filmatiseret. Ja der er nok at tage filmatiseret. Ja der er nok at tage
af. Og meget af, hvad han har skre¬ af. Og meget af, hvad han har skre¬
vet, bærer Mærke af Mesterens vet, bærer Mærke af Mesterens
Haand. Haand.
Schnitzler fik en Aarrække Ord for Schnitzler fik en Aarrække Ord for
at være en Kyniker. Og hans sam¬ at være en Kyniker. Og hans sam¬
menkæedede Række af dristige Sce¬ menkæedede Række af dristige Sce¬
ner, som han dobte „Reigen", var jo ner, som han dobte „Reigen", var jo