I, Erzählende Schriften 23, Der Weg ins Freie. Roman (Die Entrüsteten), Seite 332

box 3/4
23. Der Neg ins Freie

Telephes 12.891.
99
BSERVEN
I. österr. behördl. konz. Unternehmen für Zeitungs-Ausschaltte
Wien, I., Concordiaplatz 4.
Vertretungen
in Berlin, Basel, Budapest, Chicago, Cleveland, Chststiania,
Genf, Kopenhagen, London, Madrid, Mailand, Minnespolta,
New-Vork, Paris, Rom, Sen Francisco, Stockholm, St. Petess¬
S
Ausschnitt aus:
Senn
von#
10 15
1
2
Boger.
Arthur Schnitzler Bejen til Frihed.
G. B. N. F. 359 S.
Det er en bred Bog, og Bredden er
paa sine Steder ikke fri for at virke tret¬
tende. Men er man forst kommet ind i
Bogen, byder den den teenkende Leser et
syldigt Stof til Eftertanke over „moderne
Problemer“, i forste Raekke Forholdet mel¬
lem Mand og Koinde.
Sin storste Betydning for nordiste La¬
sere vil den store Bog hive derved, at den
tegner et mangsoldigt, med livlige Farver
og ikke ringe Stilkunst gennemfort, noget
kalejdoskopagtigt Billede af fremtreedende
Typer i det moderne Ostrig: Antisemiter,
Zionister, Forfattere, Kunstnere, jevnere
Borgere o. s. v. Selve Hovedpersonen,
Friherre og Komponist Wergenthin, der
knytter et Elskovsforhold til en ung Pige,
som foder ham et Barn, der dor ved Fods¬
len, og som derefter slap og svag lader
hende sidde ene tilbage, kan — hvad enten
Forfatteren nu har ment det saadan eller
ej — staa som et asstreekkende i Virkelig¬
heden uhyggeligt Eksempel paa, hvorledes
en veg og energiles, for vedkommende selv
halvt ubevidst „Overmennestemoral“ kan saa
et dygtigt og ogsaa solsomt Menneste til
villielost at glide ud i det, som den mere
„gammeldags“ Opfattelse kalder samvittig¬
hedslos Handling, men som sor ham bliver
„V.jen til Frihed“.
Overseettelsen er smagsuldt og bygtigt
besorget af Elise Koppel.
r
(Quelfenangabe ohne Gewähr).
Ausschmtt ausr Jerdursese
TBaD
6nsß S. An

To af de beremteste
nye tyske Romaner.
er i den sidste Tid udkomne paa Gyldendalske
Boghandel, Nordisk Forlag.
Den ene er Arthur Schnitzlers
Slimrende Wiener-Roman „VeientilErt¬
hed“. Allfor faa Mennesker herhjemme
kender mere end ganske overlladisk Artliur
Schnitzlers Litteratur. Nesten Ingen kender
hans Romaner, der horer til det allerypperste
i den moderne Verdenslitteratur. Sin ser¬
egne Charme faar Schnitzler ved at vire et
rge Barn af Österrigs gamle, livsglade og
fornemme Hovedstad. En Charme, der til¬
med for Danske er serlig stor gennem den
utvivisomme Lighed, der paa mange Punkter
er inellem dansk og esterrigsk Naturel.
„Vejen til Frihed“ forer Leseren ind
i saavel Wiens fornemme Verden som de
rige jediske Handelsfamilier og de kunsine¬
risk-litierere Kredse. I denne rige og mang¬
foldige Roman fremferes de mest forskellig¬
arlede Typer af Mand og Kvinder. Navnlig
Kvinder. Schnilzler er en Forsterangs Skil¬
drer af moderne Kvinder, Og han viser os
i sin Bog en Mangde skonne Kvinder af
saare forskelligt Vesen og saare forskellig¬
arlede Tillokkelser: baade de, der trofast ofrer
sig, og de, for hvem Mandene kun er Objekter
for drislig Leg og forlinet Flirt.
Ferst og fremmest larer man i Schnitzlers
Roman Wien at kende som i ingen anden Bog.
Wien lever og aander i denne Bog. Man ser
dens Gader og Parker, man er i dens Husc og
Stuer, man lever med i dens Sendagsliv i de
muntre Forstads-Restauranter.
Og bedre
725
end gennem 100 Avisarlikler forstaar man af
denne Roman de sociale og poliliske Bryd¬
ninger i det moderne esterrigske Samfund
ikke mindst den stadig ulmende Kamp mod
de Fremmede, mod Jederne, der be¬
hersker Bersen og Kunsten og Litteraturen.
Den anden beremte moderne, iyske Roman
er Sudermanns „Hejsangen“.
For Folk, der elsker Romanen i dette
Ords gamle Forstaaelse, er her da endelig en
Bog, som byder paa alt det, de kan enske.
Her er Handling og Spanding i Guds Velsig¬
nelse. Her er slore Lidenskaber, store Laster,
her er Knald og Fald. De dejligste unge Kvin¬
der, de fornemste Mand. Herregaardsliv,
Hovedstads-Fordeervelse, vanvittig Pragt, us¬
sel Armod. Intriger, Legn, Forstillelse, del¬
bed, Opofrelse, Dueller, Selvmord, alt, hvad
der overhovedel tankes kan af Sensation.
Og all delle arrangeret med Mesterhaand,
alt levende- og virkelig-gjort, saa det virker
som selve Livel.
Intet Under, al denne Roman, Romanen
over alle Romaner, i sit Hjemland og andet¬
sieds har haft en rent ud svimlende Succes.
Ingch, der begynder at lase „Hejsan¬
gen, kan laegge den fra sig, fer den er last
lil Ende. Den er li Gange mere spendende
end nogen Detektiv-Roman. Og den er skre¬
vel af en virkelig stor Skibent og Stillist,
Den byder paa samme Tid Underholdning og
Kunst.