box 3275
26.1. Konoedie der Norte zyklus
Nehiese
oebe
42.5.72/.
G4u
brudt blinkende Verve og i denltil fortreffeligt Komediespil. Det
Det kgl. reater.
klegtige og maliciose Forberedel-overraskende Opger mellem Eg¬
se af Pointerne. Naar disse Poin-teparret, som blev spillet af Reu¬
u Won
ter knalder af, faar de deres Kul-mert og Fru Bloch, var et Strind¬
Erkendeisens Komedie
minationspunkter; og naar man bergopger en miniature, Strind¬
og Den store Scone.
tenker tilbage paa dem, er det berg havde ikke ladet Kvinden
To Enaktere af Arthur Sehnitzler, Ilangt fra med det Behag eller den slippe saa let, men Egtemandens
Begge de to Komedier gjorde
Interesse, hvormed man ferste
Had og Hayngerrighed var virke¬
Aftes stor Lykke. Hvor Folk var
Gang oplevede dem.
lig i den store, forbitrede Sven¬
oplagte! Hvor de anstrangte sig
Schnitzler er ikke overfladisk,
skers Aand.
for at faa alting med, hvor de lyt¬
han har en langt finere, mere
Endnu morsommere var den
tede opmarksomt og paaskennede sammensat Erfaring end de parisi-anden Komedie: Den store
hver aabenlys og hver underfun¬
ske Boulevard-Dramatikere; menScene. Ogsaa her var det Fru
Cx. Vittighed, hvert overraskende han er alligevel fremfor alt en! Bloch, som havde den kvindelige
eifund, hver vel tilspidset Po-[brillerende Skribent, og det er nu Hovedrolle, og hun gennemferte
itel
engang ikke med de brillerende
den med Aandrighed og en Inten¬
Men Det kgl. Teaters Kunstnere,
Digtere, at Ens Erindring sysler
sitet, der vilde have virket hen
disse slagferdige og rutinerede
med inderligt Behag; det opfor¬
overbevisende, hvis den havde
Debatterer, boltrede sig ogsaa med drer ikke til Eftertanke og Fordy-kunnet befri sig for Krampagtig.
Elegance og med en fuldendt Sik-belse.
hedernes Overdrivelser.
kerhed i disse durkdrevne og me¬
Men det teaterinteresserede Pu¬
Hr. Liebman var Egteman¬
sterligt turnerede Dialoger.
blikum ber ikke undlade at se
den, den fejrede tragiske Skuespfl¬
Det galder om Schnitzlers som
denne Forestilling, der er serdeles
ler, og han vandt i denne tragiko¬
om hans franske Aandsfrenders
fengende og saa at sige uafbrudt
miske Rolle en virkelig Sejr. Det
Produkter, at de slet ikke egner Funderholdende.
er meget lange siden, denne dyg¬
sig til at refererc“. Ikke blot Duf¬
Psykologien i „Erkendelsens #tige Skuespiller har fundet en saa¬
ten, men selve Aanden gaar af
Skole“ er sterkt paradoksal, mas¬
dan Anvendelse for sin fantasiful¬
dem. De har deres Force ikke i
ske kan den slet ikke staa for en
de Humor.
Idéernes eller Personernes Nyhed, nejere Analyse, men den giver
Han gennemferte den store
Kraft og Dybde, men forst og[Fru Bloch og Poul Reu-[uhyggeligt komiske Lyrescene
Ifremmest i Replikskifternes unf-Imert, ogsaa Roose. Anledning limed fuldendt Bravour: hats Dik.—
tion var i den nejeste Overens¬
stemmelse med hans Maske. Det
var et forferdende mudret Ansigt,
det var dygtigt tilsslet i Legnens
og Forfengelighedens Skarn. Det¬
te Skuespilleransigt var en Plat¬
tenslagers og en Skeges. Og dog
tvivlede man ikke paa, at dette
forkludrede og sjeleligt forsum¬
pede Menneske var et kunstnerisk
Talent.
Hr. Liebman gjorde med Rette
stor Lykke.
Chr. R.
26.1. Konoedie der Norte zyklus
Nehiese
oebe
42.5.72/.
G4u
brudt blinkende Verve og i denltil fortreffeligt Komediespil. Det
Det kgl. reater.
klegtige og maliciose Forberedel-overraskende Opger mellem Eg¬
se af Pointerne. Naar disse Poin-teparret, som blev spillet af Reu¬
u Won
ter knalder af, faar de deres Kul-mert og Fru Bloch, var et Strind¬
Erkendeisens Komedie
minationspunkter; og naar man bergopger en miniature, Strind¬
og Den store Scone.
tenker tilbage paa dem, er det berg havde ikke ladet Kvinden
To Enaktere af Arthur Sehnitzler, Ilangt fra med det Behag eller den slippe saa let, men Egtemandens
Begge de to Komedier gjorde
Interesse, hvormed man ferste
Had og Hayngerrighed var virke¬
Aftes stor Lykke. Hvor Folk var
Gang oplevede dem.
lig i den store, forbitrede Sven¬
oplagte! Hvor de anstrangte sig
Schnitzler er ikke overfladisk,
skers Aand.
for at faa alting med, hvor de lyt¬
han har en langt finere, mere
Endnu morsommere var den
tede opmarksomt og paaskennede sammensat Erfaring end de parisi-anden Komedie: Den store
hver aabenlys og hver underfun¬
ske Boulevard-Dramatikere; menScene. Ogsaa her var det Fru
Cx. Vittighed, hvert overraskende han er alligevel fremfor alt en! Bloch, som havde den kvindelige
eifund, hver vel tilspidset Po-[brillerende Skribent, og det er nu Hovedrolle, og hun gennemferte
itel
engang ikke med de brillerende
den med Aandrighed og en Inten¬
Men Det kgl. Teaters Kunstnere,
Digtere, at Ens Erindring sysler
sitet, der vilde have virket hen
disse slagferdige og rutinerede
med inderligt Behag; det opfor¬
overbevisende, hvis den havde
Debatterer, boltrede sig ogsaa med drer ikke til Eftertanke og Fordy-kunnet befri sig for Krampagtig.
Elegance og med en fuldendt Sik-belse.
hedernes Overdrivelser.
kerhed i disse durkdrevne og me¬
Men det teaterinteresserede Pu¬
Hr. Liebman var Egteman¬
sterligt turnerede Dialoger.
blikum ber ikke undlade at se
den, den fejrede tragiske Skuespfl¬
Det galder om Schnitzlers som
denne Forestilling, der er serdeles
ler, og han vandt i denne tragiko¬
om hans franske Aandsfrenders
fengende og saa at sige uafbrudt
miske Rolle en virkelig Sejr. Det
Produkter, at de slet ikke egner Funderholdende.
er meget lange siden, denne dyg¬
sig til at refererc“. Ikke blot Duf¬
Psykologien i „Erkendelsens #tige Skuespiller har fundet en saa¬
ten, men selve Aanden gaar af
Skole“ er sterkt paradoksal, mas¬
dan Anvendelse for sin fantasiful¬
dem. De har deres Force ikke i
ske kan den slet ikke staa for en
de Humor.
Idéernes eller Personernes Nyhed, nejere Analyse, men den giver
Han gennemferte den store
Kraft og Dybde, men forst og[Fru Bloch og Poul Reu-[uhyggeligt komiske Lyrescene
Ifremmest i Replikskifternes unf-Imert, ogsaa Roose. Anledning limed fuldendt Bravour: hats Dik.—
tion var i den nejeste Overens¬
stemmelse med hans Maske. Det
var et forferdende mudret Ansigt,
det var dygtigt tilsslet i Legnens
og Forfengelighedens Skarn. Det¬
te Skuespilleransigt var en Plat¬
tenslagers og en Skeges. Og dog
tvivlede man ikke paa, at dette
forkludrede og sjeleligt forsum¬
pede Menneske var et kunstnerisk
Talent.
Hr. Liebman gjorde med Rette
stor Lykke.
Chr. R.