box 32/5
N
26.1. Konedie der ortezyklus
Teaters stirke Side i Gjeblikket — hvad han hende til Teatret — hans eneste, trods
der ogsaa kommer tilstrektgt frem i en alle de andre! „Ordene lyver“.
pseudo-religies Iscenese#tel af Operaen! Det Stykke spilledes virkeligt festligt med
„De dede Sjne“ —# bare vaere kri Liebman som Skuespilleren, den fineste og
for at faa mere Svene###e-Veesen, han er naiveste Komik, fuld af Lune og Pudsighed
i Sandhed ingen Preiet — men en slem
og Teatralskhed og han sekunderedes
sentimer Kulissesmorer!
godt af Fru Bloch og af Neitendum som en
noget sieleligt bediervet Teaterdirektor!
WSC
I dette Spil var det kgl. Teater selv noget
##7: Saf den store Scene; men skonnere var det
KSLIINIIZIER: ORDENES
ArE
jo, om det bedre havde magtet en af
KONEDT
Nordens Grublere fremfor Wiens store Spot¬
6# 14
### Wet bel. Tenter.
ter og Replikvirtuos!
Det er et läpgt Spring fra Strindberg
Vilh. Saxtorph.
til Schnitzler, der Mystik og Transcendens,
her Logik og Dagligtliv — man tor ikke
nagte, at Teatret bedre spiller det sidste
end det ferste.
Et Sted i den ene Enakter af de to, som
spilles: „Erkendelsens Time“, siges: „Or¬
dene lyver“ — det er Hovedmotivet; her
behandlet tragisk, i det andet Stykke: „Den
store Scene“, komisk; i det ferste er alle
Ordene Udtryk for Hjarternes skjulte Liv,
som aldrig er blevet til Virkelighed, og de
kommer enten for sent eller bliver ikke
forstaaet; paa et falsk Grundlag har Man¬
den ventet i 10 Aar „med at tage Havf
over sin utro Kone; for at freise sit Hjem.
som hun altsaa slet ikke fyldte for Manden,
har Hustruen undladt at kaste sig i sin El¬
skedes Arme, som aldrig har ejet hende,
og som troede, det var, fordi hun ikke elskede
ham nok, medens det netop var, fordi hun el¬
skede ham saa starkt, at hun frygtede, at han
skulde tage Magten fra hende! Han reiser,
hun forlader Manden — Manden fik altsaal
—
dog ikke sin Havn —
„Ordene ly¬
ver“! — En Tragikomedie, en besk og ram
Spot med Menneskehjeerter i en elegant!
Form — vel spillet af Fru Bloch og Reu¬
mert som Agteparret, medens Roose mang¬
lede Charme og Kynisme som den heit¬
elskede Ikke-Eisker.
„Den store Scene“ er en stor Skuespillers
Paradebehandling af en hederlig ung Mand,
hvis Forlovede han har elsket; j den lyver
Ordene ogsaa, idet han baade beroliger den
Mand, som frygter for sin re, og tilmed ef
terhaanden selv tror paa de Logne, han di¬
sker op med; en morsomt forlojet Skikkelse.
som virkelig ikke ved, om han taler Sand¬
hed eller ej; men dette oprorer hans Hu¬
stru, saa hun er ved at gaa fra ham
ikke Utroskaben, men netop Forlojetheden!
Men det hele ender i Fryd og Glede! I
Hamletkustyme og moderne Frakke med
Pelskrave, med Kaarden i Haand henter
N
26.1. Konedie der ortezyklus
Teaters stirke Side i Gjeblikket — hvad han hende til Teatret — hans eneste, trods
der ogsaa kommer tilstrektgt frem i en alle de andre! „Ordene lyver“.
pseudo-religies Iscenese#tel af Operaen! Det Stykke spilledes virkeligt festligt med
„De dede Sjne“ —# bare vaere kri Liebman som Skuespilleren, den fineste og
for at faa mere Svene###e-Veesen, han er naiveste Komik, fuld af Lune og Pudsighed
i Sandhed ingen Preiet — men en slem
og Teatralskhed og han sekunderedes
sentimer Kulissesmorer!
godt af Fru Bloch og af Neitendum som en
noget sieleligt bediervet Teaterdirektor!
WSC
I dette Spil var det kgl. Teater selv noget
##7: Saf den store Scene; men skonnere var det
KSLIINIIZIER: ORDENES
ArE
jo, om det bedre havde magtet en af
KONEDT
Nordens Grublere fremfor Wiens store Spot¬
6# 14
### Wet bel. Tenter.
ter og Replikvirtuos!
Det er et läpgt Spring fra Strindberg
Vilh. Saxtorph.
til Schnitzler, der Mystik og Transcendens,
her Logik og Dagligtliv — man tor ikke
nagte, at Teatret bedre spiller det sidste
end det ferste.
Et Sted i den ene Enakter af de to, som
spilles: „Erkendelsens Time“, siges: „Or¬
dene lyver“ — det er Hovedmotivet; her
behandlet tragisk, i det andet Stykke: „Den
store Scene“, komisk; i det ferste er alle
Ordene Udtryk for Hjarternes skjulte Liv,
som aldrig er blevet til Virkelighed, og de
kommer enten for sent eller bliver ikke
forstaaet; paa et falsk Grundlag har Man¬
den ventet i 10 Aar „med at tage Havf
over sin utro Kone; for at freise sit Hjem.
som hun altsaa slet ikke fyldte for Manden,
har Hustruen undladt at kaste sig i sin El¬
skedes Arme, som aldrig har ejet hende,
og som troede, det var, fordi hun ikke elskede
ham nok, medens det netop var, fordi hun el¬
skede ham saa starkt, at hun frygtede, at han
skulde tage Magten fra hende! Han reiser,
hun forlader Manden — Manden fik altsaal
—
dog ikke sin Havn —
„Ordene ly¬
ver“! — En Tragikomedie, en besk og ram
Spot med Menneskehjeerter i en elegant!
Form — vel spillet af Fru Bloch og Reu¬
mert som Agteparret, medens Roose mang¬
lede Charme og Kynisme som den heit¬
elskede Ikke-Eisker.
„Den store Scene“ er en stor Skuespillers
Paradebehandling af en hederlig ung Mand,
hvis Forlovede han har elsket; j den lyver
Ordene ogsaa, idet han baade beroliger den
Mand, som frygter for sin re, og tilmed ef
terhaanden selv tror paa de Logne, han di¬
sker op med; en morsomt forlojet Skikkelse.
som virkelig ikke ved, om han taler Sand¬
hed eller ej; men dette oprorer hans Hu¬
stru, saa hun er ved at gaa fra ham
ikke Utroskaben, men netop Forlojetheden!
Men det hele ender i Fryd og Glede! I
Hamletkustyme og moderne Frakke med
Pelskrave, med Kaarden i Haand henter