eS S
1
25.hargi
cnenangabe oge GenEI
2 Du Uen
#
1
-Dubmieun
Scenisk Samfund.
„Professor Bernhardi“, Skue¬
spil i 5 Akter af Arthur Schnitz¬
G Ougrant a A Ncene
sättelsen ved Dr. Karl Mantzius.
Skent Professor Bernhardi fore¬
gaar paa et Hospital, og skont nesten
alle Personerne paa den lange Liste
er Leeger, er den Konflikt, som udger
Stykkets Akse, ikke af hegevidenskabe
lig Natur, men har sin Rod i religisse,
politiske, almenmenneskelige Spergs
maal.
Professor Bernhardi, der er Direk¬
ter af et Hospital i Wien, negter Ho¬
spitalets Praest Adgang til en deende
Kvinde. Hans Motivering er, at den
Syge, der ikke aner, at hun skal de,
vil faa Vished, naar Prasten treder
ind med Sakramentet, og at hendes
sidste lykkelige Ojeblikke da vil for¬
merkes ved Tanken om Dedens Gru.
Denne hans Handling bliver et
Vaaben i Haenderne paa hans Fjender
indenfor Hospitalet. Bernhardi er
Jsde, og hans Venner hevder, at det
er denne Omsttendighed, der ger, at
en saa uskyldig Tildragelse pustes op
til en stor Affere. Mens hans Mod¬
standere paa deres Side havder, at det
er Bernhardis Vaabenfaller, som i de¬
res Iver for at lugte Antisenritisme
alle Vegne barer Ansvaret for den
skebnesvangre Skerpelse af Modstet¬
ningerne.
Skabnesvanger bliver Affuren for
3ernhardi, da der efterhaanden gaar
Politik i Sagen. Det klerikale Parti
Tremstiller aabenlyst Bernhardi som
zn bevidst Religionsfjende og beskyl¬
der ham for at have forhaanet et hel¬
ligt Sakramente — en Uforsigtighed,
som han, Jeden, seerlig skulde have
vogtet sig for. En saa magtig Stem¬
ning reiser sig mod ham, at selv Kul¬
tusministeren, en Ungdomsven af
Bernhardi, der har lovet at forsvare
ham, slaar om under Paavirkning af
denne Stemning og ender med at kra¬
ve Sagen henvist til kriminel Under¬
sggelse.
Sniglobet af sine Kolleger, suspen¬
deret fra sit Embede vandrer han i
Fangsel, men den Bitterhed og Harme,
han under hele den lumpne Affare og
box 31/1
spillede den med hele sin kunstneriske
Ligevigt, sin kolige Ro, sin klare, vid¬
nderlige Replik, sin dybe Forstaaelse
af Opgaven.. ja, saa lod det sig ikke
skjule, at Aftenens Resultat ikke blev
fuldt ud tilfredsstillende, fordi man
paa afgorende Poster havde sat Folk
der ikke kunde forsvare dem.
Dogskal det indrommes, at flere af
Dr. Mantzius’s Medspillende havdede
sig smukt ved Siden af dennes Kunst
Hr. Gunnar Sommerfeldt som Pra¬
sten. Hr. Robert Neitendam som Pro¬
fessor Ebenwald og Hr. Jacob
Terière som Dr. Lovenstein, for blot
at nayne et Par Navne. Hr. Peter
Fielstrup kunde have ydet det udmer¬
kede, blot hans Spil ikke havne vieret
hemmet og skemmet af Memorerings¬
vanskeligheder.
Den interessante Forestilling trak
ud täl over Midnat, og Mellemakterne
gav rigelig Tid til Eftertanke.
P. S.
1
25.hargi
cnenangabe oge GenEI
2 Du Uen
#
1
-Dubmieun
Scenisk Samfund.
„Professor Bernhardi“, Skue¬
spil i 5 Akter af Arthur Schnitz¬
G Ougrant a A Ncene
sättelsen ved Dr. Karl Mantzius.
Skent Professor Bernhardi fore¬
gaar paa et Hospital, og skont nesten
alle Personerne paa den lange Liste
er Leeger, er den Konflikt, som udger
Stykkets Akse, ikke af hegevidenskabe
lig Natur, men har sin Rod i religisse,
politiske, almenmenneskelige Spergs
maal.
Professor Bernhardi, der er Direk¬
ter af et Hospital i Wien, negter Ho¬
spitalets Praest Adgang til en deende
Kvinde. Hans Motivering er, at den
Syge, der ikke aner, at hun skal de,
vil faa Vished, naar Prasten treder
ind med Sakramentet, og at hendes
sidste lykkelige Ojeblikke da vil for¬
merkes ved Tanken om Dedens Gru.
Denne hans Handling bliver et
Vaaben i Haenderne paa hans Fjender
indenfor Hospitalet. Bernhardi er
Jsde, og hans Venner hevder, at det
er denne Omsttendighed, der ger, at
en saa uskyldig Tildragelse pustes op
til en stor Affere. Mens hans Mod¬
standere paa deres Side havder, at det
er Bernhardis Vaabenfaller, som i de¬
res Iver for at lugte Antisenritisme
alle Vegne barer Ansvaret for den
skebnesvangre Skerpelse af Modstet¬
ningerne.
Skabnesvanger bliver Affuren for
3ernhardi, da der efterhaanden gaar
Politik i Sagen. Det klerikale Parti
Tremstiller aabenlyst Bernhardi som
zn bevidst Religionsfjende og beskyl¬
der ham for at have forhaanet et hel¬
ligt Sakramente — en Uforsigtighed,
som han, Jeden, seerlig skulde have
vogtet sig for. En saa magtig Stem¬
ning reiser sig mod ham, at selv Kul¬
tusministeren, en Ungdomsven af
Bernhardi, der har lovet at forsvare
ham, slaar om under Paavirkning af
denne Stemning og ender med at kra¬
ve Sagen henvist til kriminel Under¬
sggelse.
Sniglobet af sine Kolleger, suspen¬
deret fra sit Embede vandrer han i
Fangsel, men den Bitterhed og Harme,
han under hele den lumpne Affare og
box 31/1
spillede den med hele sin kunstneriske
Ligevigt, sin kolige Ro, sin klare, vid¬
nderlige Replik, sin dybe Forstaaelse
af Opgaven.. ja, saa lod det sig ikke
skjule, at Aftenens Resultat ikke blev
fuldt ud tilfredsstillende, fordi man
paa afgorende Poster havde sat Folk
der ikke kunde forsvare dem.
Dogskal det indrommes, at flere af
Dr. Mantzius’s Medspillende havdede
sig smukt ved Siden af dennes Kunst
Hr. Gunnar Sommerfeldt som Pra¬
sten. Hr. Robert Neitendam som Pro¬
fessor Ebenwald og Hr. Jacob
Terière som Dr. Lovenstein, for blot
at nayne et Par Navne. Hr. Peter
Fielstrup kunde have ydet det udmer¬
kede, blot hans Spil ikke havne vieret
hemmet og skemmet af Memorerings¬
vanskeligheder.
Den interessante Forestilling trak
ud täl over Midnat, og Mellemakterne
gav rigelig Tid til Eftertanke.
P. S.