M 1
— Sig mig, Onkel Per, hvor gaur nu
sen som Student Kejser. Den unge
de Klorner hen? Har de noget Hjem?
Sanger har saa behagelig en Tenor,
Per Prud.
ferer sig san iet og har saa upaakla¬
Det ny Teater: Potifurs Hustru,
gelig en Replik, at det er saare for¬
en international Komedie i 4 Ak¬
nuftigt at bruge ham til Vandeville¬
ter af Carl Gandrup.
Eisker. HIan var helt flink iaftes.
Ch. K.
Det er meget uklogt af Hr. Lind¬
strom at give Teaterskattens Forkam.
1 Foyeren.
pere et san billigt Vaaben i Hande
En lidt merkelig Menu, Pjerrette og
som Potifars Hustru. Paa et Tids¬
Dpret eller Recensentens Sler, omtrent som
punkt, hvor den dramatiske Kultur
blodig Dyreryg med Champignopragout og
er starkt truet, burde Direktererne
derefter Sedsuppe med Svedsker. De stod
vire de sidste til at senke Teatrenes
ikke til hinanden de to Retter. Men der
Ivar for Publikum alligevel noget dragende i
Niveau, og Hr. Gandrups internatio¬
den Dobbelt-Metamorfose, som skulde forer nale Komedie var et godt Stykke under
Igaa: Fru Ellen Price som Skuespillerinde,, Lavmaalet.
Hr. Johannes Poulsen som Balletdanser —
Betegnelsen er igvrigt ganske mis
var det ikke en Lerdag Aften verd!
visende. Internationalt er Potifars
IIele Foyeren var virkelig medt i For¬
ventning om Ballet og Hr. Johannes Poul¬
Hustru langtfra. Replikerne har rant
Isen som Solodanser, og saa oplevede man
og uforfalsket den beske Duft af
Tendnu en Gang at se, hvor udmerket Hr.
Rendesten, der slaar ud fra de kjoben¬
Poulsen er som Skuespiller. Men saa stort
havnske Smaagyder. Mange af dem
er den kgl. danske Ballets Renommé, at
vakte Latter, fordi denne Bisse-Jargon
man, skent Bladene til Overflod havde for¬
talt Indholdet af Schnitzlers blodige og
har et vist forsorent Sving, som rum¬
bitre Pantomime, alligevel havde taget Bern mer en umiddelbar Komik, men en
med i Teatret. Det vrimlede med Born i
fonografisk Gengivelse af sproglige
Loger og Parket. Ferst et Par uskyldige
Degenerationer har intet med Kunst
Pas af vor egen Danselerer, Hans Beck,
at skaffe. Det hjelper ikke, at For¬
Vog de yndige Brandpiger, og som Dessert
Dr. Mantzius i Recensentens barnlige fatteren uvilkaarlig feler Trang til at
Lojer
demonstrere sin egen Dannelse ved
Det gik ganske anderledes.
at lade en af sine Figurer slaa om sig
I seive Kongelogen sad den lille Prins
med latinske Fraser og fordybe sig 1
Frederik ved Siden af sin Bedstefa’r, sine
Carlyte.
Tanter Thyra og Dagmar, Onkel Harald og
g Oee Gie 1e.
Onkel Gustar. Den vordende Majestrt sad
En Komedie er Potifars Husru
lidt aandsfravarende ud, da Arlechino skaa¬
endnu mindre, heft regnet en dramati¬
Teatrene.
lede med den dede Pjerrot og under Pjer¬
seret Ekstrakt af en af Skillingsbla¬
rettes Vanvidsdans.
denes saakaldte Storstadsskildringer.
Det kgl. Teater: Pjerrétte Sler,
Der sad i Ngrheden af Fru Carl Mo¬
De tre ferste Akter er kun Anslag,
resco en anden Dreng, der sad ganske dimi¬
Pantomime i 3 Akter af Arthur
sidste Akt slaar over i Farce og ender
nutiv ud i Teatrets migtige Omgivelser, og
Schnitzler, Musiken af Ernst von
en tredje Dreng, min egen Nevg, opgav hur¬
1 — ja, i hvad i Grunden? Og saa var
Dohnanyl, Tscenessettelse og Dans
tigt at folge med paa Scenen:
Akten oven i Kobet utaalelig lang¬
ved Hans Beck (1. Gang). — Re¬
— Sig mig, Onkel Per, sagde han, tror
trukken.
censenten o9 Dyret, Vandeville i
du, Kongen er i Teatret?
Hr. Gandrups Stykke herer til de
Ja, lille Jergen, hviskede jeg, han
1 Akt af Joh. Ludvig Heiberg
sidder deroppe!
Fenomener, en Kritiker, der har Sans
(paany indstuderet).
Er det Kongen, hviskede Jergen til¬
for det appetitlige, nedig beskaeftiger
bage — og der var i hans Stemme en An¬
Baade selve Handlingen og Musi¬
sig for lange med. Det vilde dog vere
tydning af Foragt — hvorfor har han da in¬
ken til den i Pjerrettes Sler virker
ubilligt at lade Forfatterens Synder
gen Kongekrone paa? Jeg tror meget sna¬
med meget skrappe Midler, ja, hvad
gaa ud over de Spillende. Hr. Reu¬
rere, at Kongen sidder hjemme paa sit Slot
mere er: der dvales saa lange i de
mert havde af den slyngelagtige
og piller sin Krone i Stykker
pinefulde Situationer, der udnyttes til
Dette Svar var mig lige saa uforstane- Chauffer, hvis Kaltringestreger dan¬
deres alleryderste Konsekvenser, at
ligt, som Pjerrettes Sler var ufordsjeligt for per Stykkets „Handling“, skabt en
min Neve, og vi indstillede forelsbig Kon-karakteristisk ydre Type, og han ud¬
det er, som selve Ens Nerver var
versationen.
Strengene paa det Instrument, der
slyngede sine smagfulde Sprogblom¬
Alle Kikkerter 1 Parkettet er i dette
Ispilles paa, og som Skruerne paa In¬
ster med den Sikkerhed, som kun fin.
Ojeblik rettede mod Johannes Poulsen. Den
Istrumentet stadig blev drejede faste¬
unge Skuespiller staar slank i sin Atlaskes
des hos den Publikums Yndling, der
Kjole og de stramme Silketrikots, han er
re og fastere, og Strengene spandte
véd, at han kan tillade sig alt. Pru
bleg som et Lig under de strittende rede
Istrammere og strammere. Der er
Frelich var overraskende, omend ikke
Haartjavser, et smlsomt og perverst Ansigt,
Ojeblikke, hvor man har Fornemmel¬
heit god som den durkdrevne Fru
Iet Menneske, som en blodterstig Ilder, ikke
sen af, at nu springer de.
Potifar; hun saà pragtfuld ud, og hen¬
uligt et af Franz Stucks sare og forvredne
Portrater
Det er maaske et Spergsmaal, om
des Betoninger havde den rette simple
Han ligner vores gamle Hankat, sag.
virkelig Kunstnydelse er forenelig
Klangfarve, at Figuren tilsidst gaar
de Jergen.
med saa stark en Pirring og Spen¬
i Stumper og Stykker, kunde hun ikke
Hyss! hviskede jeg og begyndte at
ding. Men Teatrei og dets Kunstnere
göre for. 1 en lille, menneskelig umu¬
skrive, mens Ballettens Figuranter og Fi¬
harde iaftes gjert deres Bedste, og
lig Birolle som en forhenvarende Lig.
gurantinder dansede saa underlig fremmede
# Bifaldel tydede pan, at Publikum in log uforstasende omkring med deres ####elbierer og uuverende Tigger var Hr.
S

A#n