d
box 27/5
23. Der Schle— pierrette
teresserede sig for den uhyggelige ]Kinder og udtryksiese Oine — det blodigt
spottende bar nu vist aldrig ligget for den
pantomimiske Fortalling — Udiryk¬
danske Bailet. og de Iierrer Figuranter folte
ket „more sig“ ter man umeppe bru¬
Isig omtrent saa fremmede i Johannes Poul¬
sens Selskab som lidt senere de vrede Skov¬
ge i denne Sammenhung.
gaster, der presenteres for Recensentens
Dohnanyis Musik er ikke meget
Dyr.
Voriginal, med starke Wagnerske Re¬
IIvad felte egentlig Publikum? De, der
miniscenser, men flot gjort, om end
havde ventet Ballet, vel noget lignende som
Jofte unddvendig larmende.
Figuranter og Born — de stod jo pludselig
Hans Beck var maaske en Kende
foran Duret i Johannes' Aabenbaring og
blev antagellig svimle. De, som kom for
for voldsom som Pjerrot, undgik ikke
Kunstens Skyld, opdagede, at Fru Ellen
altid Faren: at falde over i „Ballet¬
Price har en Fremtid ogsau udenfor Ballet¬
ten“ i Stedet for at blive i „Pantomi¬
ten, men at Hans Beck for lenge har veeret
men“; ien Billederne stod ellers skar¬
Livjegeren paa Amager. Jeg skal ikke for¬
pe nok. Udmarket var Hr. Johannes
ssge paa at drage en Skillelinje — Afte¬
nen endte jo paa Dyrehavsbakken, hvor en
Poulsen som den skinsyge Brudgom;
der var knivsikker Karakteristik i al Greve og en Grosserer galder lige med en
hans Plastik. Den, der bar Pantomi- Digter i Teltet. Her er blot nogle Navne:
Udenrigsminister Grev Ahlefeldt-Laurvig
men, var dog Fru Price de Plane.
med Frue, Konsejlsprasident Klaus Bernt¬
Navnlig i sidste Akt. Hendes nasten
sen med Husbestyrerinde Frk. Andersen,
Grosserer Hans Tegner, Digteren Aage Bar¬
sindssyge Tumlen om i Stuen, da hun
er alene med Pjerrots Lig — hendes foed, Komponisten Fini Henriques, Lehns¬
stundeslese Opblussen og Afslappel- greve Reventlow, Brahetrolleborg, Teaterdi¬
se — hendes fortvivlede Tillob til rekter Holger Rasmussen, Otto Benzon og
Frue, Forfatterinden (af talrige Bernebeger)
Dans — og Falden sammen. det for.
Frk. Emma Kraft, gamle Fru Louise Phi¬
maar kun en meget betydelig mimisk ster (paa sin Plads i ferste Rukke), Opera¬
Kunstnerinde at faa frem, som Fru sangerinde Frk. Astrid Elsted, Overretssagf.
Price fik det iaftes. Det formaar Ingworsen, Asfalt-Direkter Krarup, Profes¬
maaske endda kun den, der som hun sor Julius Paulsen, Fru Birthe Forchham¬
mer, Grosserer Rodian, Grev Eigil Knuth,
har kongeligt Geglerblod i Aarerne.
i Kavallerlogen Grev Brockenhuns-Schack,
Det samme kan siges om Hr. Jo¬
Admiral Bardenfleth, Kammerherre Krieger,
hannes Poulsen. Han er ogsna fodt professor Bloch og Oberst Herbst, Kammer.
mned den gyldne Geglerring om Tin- herre og Kammerherreinde Treschow, Bra¬
hesborg, Baron Wedell-Wedellsborg af Gar¬
dingerne, bliver sikkert aldrig drama¬
tisk Embedsmand. Man fornam det den, Grevinde Alice Danneskjold, Dr. Tor¬
ben Topsse, Dr. Eiler Nielsen, Boghandler
laftes ikke blot i Pantomimen, men
Ohr. Mlor med Frue, Kontorchef Frantz
ogsaa i den paafélgende gamle Vande¬
Dahl
Og vi er nu nanet midt ind i Vande¬
ville, hvor han spillede Dyrchavsbak¬
villen. Jeg vover atter at se op til den vor¬
ke-Artisten med herlig Slagfardighed
dende Majestet i Kongelogen. Prins Frede¬
og ubetinget illuderende. Fru Jonna
rik ler, Onkel Harald ler, Onkel Gustav ler,
Neiiendam (der ogsaa er „af Blo¬
der er almindelig Jubel over hele Teatret
— selv den lille Dreng ved Siden af hru#
det“) sang Madame Voltisubitos sto¬
Moresco morer sig, og min egen Nevd, det
re Arie „til Hest“ med Aplomb, og
lille Vrevl, som har bevaret sin Overlegen¬
d’Hrr. Poulsen og Mantzius sekunde¬
rede hende fortreffeligt i Ensemblet hed trods alt og ved Teppets Fald efter
Recensenten rejser sig med folgende Sporgs¬
bagefter.
maal:
Sig mig, Onkel Per, hvor gaur un
Ny Mand var nok Hr. Poul Han¬
de Klovner hen? Har de noget Hjem?
sen som Student Kejser. Den unge
Per Prud.
Sanger har saa behagelig en Tenor,
förer sig saa net og har saa upaakla¬
Det ny Teater: Potifars Hustru,
gelig en Replik, at det er saare for¬
en international Komedie i 4 Ak¬
Inuftigt at bruge ham til Vandeville¬
ter af Carl Gandrup.
Elsker. HIan var helt flink iaftes.
Det er meget uklogt af Hr. Lind¬
Istrom at give Teaterskattens Forkam.
pere et saa billigt Vaaben i Hande
1 Foyeren.
som Potifars Hustru. Paa et Tids¬
En lidt merkelig Menu, Pierrette og
punkt, hvor den dramatiske Kultur
Dpret eller Recensentens Sler, omtrent som
blodig Dyreryg med Ohampignoyragout og
er starkt truet, burde Direktererne
derefter Sedsuppe med Svedsker. De stod
verre de sidste til at stenke Teatrenes
ikke til hinanden de to Retter. Men der
Niveau, og Hr. Gandrups internatio¬
Ivar for Publikum alligevel noget dragende i
Iden Dobbelt-Metamorfose, som skulde fore- nale Komedie var et godt Stykke under
(gaa: Fru Ellen Price som Skuespillerinde, Lawmaalet.
Hr. Johannes Poulsen som Balletdanser-
Betegnelsen er ievrigt ganske mis
var det ikke en Lerdag Aften vard!
visende. Internationalt er Potifars
Tele Pogeren var virkelig mödt i For¬
Fra. Ronlikerne har raat
box 27/5
23. Der Schle— pierrette
teresserede sig for den uhyggelige ]Kinder og udtryksiese Oine — det blodigt
spottende bar nu vist aldrig ligget for den
pantomimiske Fortalling — Udiryk¬
danske Bailet. og de Iierrer Figuranter folte
ket „more sig“ ter man umeppe bru¬
Isig omtrent saa fremmede i Johannes Poul¬
sens Selskab som lidt senere de vrede Skov¬
ge i denne Sammenhung.
gaster, der presenteres for Recensentens
Dohnanyis Musik er ikke meget
Dyr.
Voriginal, med starke Wagnerske Re¬
IIvad felte egentlig Publikum? De, der
miniscenser, men flot gjort, om end
havde ventet Ballet, vel noget lignende som
Jofte unddvendig larmende.
Figuranter og Born — de stod jo pludselig
Hans Beck var maaske en Kende
foran Duret i Johannes' Aabenbaring og
blev antagellig svimle. De, som kom for
for voldsom som Pjerrot, undgik ikke
Kunstens Skyld, opdagede, at Fru Ellen
altid Faren: at falde over i „Ballet¬
Price har en Fremtid ogsau udenfor Ballet¬
ten“ i Stedet for at blive i „Pantomi¬
ten, men at Hans Beck for lenge har veeret
men“; ien Billederne stod ellers skar¬
Livjegeren paa Amager. Jeg skal ikke for¬
pe nok. Udmarket var Hr. Johannes
ssge paa at drage en Skillelinje — Afte¬
nen endte jo paa Dyrehavsbakken, hvor en
Poulsen som den skinsyge Brudgom;
der var knivsikker Karakteristik i al Greve og en Grosserer galder lige med en
hans Plastik. Den, der bar Pantomi- Digter i Teltet. Her er blot nogle Navne:
Udenrigsminister Grev Ahlefeldt-Laurvig
men, var dog Fru Price de Plane.
med Frue, Konsejlsprasident Klaus Bernt¬
Navnlig i sidste Akt. Hendes nasten
sen med Husbestyrerinde Frk. Andersen,
Grosserer Hans Tegner, Digteren Aage Bar¬
sindssyge Tumlen om i Stuen, da hun
er alene med Pjerrots Lig — hendes foed, Komponisten Fini Henriques, Lehns¬
stundeslese Opblussen og Afslappel- greve Reventlow, Brahetrolleborg, Teaterdi¬
se — hendes fortvivlede Tillob til rekter Holger Rasmussen, Otto Benzon og
Frue, Forfatterinden (af talrige Bernebeger)
Dans — og Falden sammen. det for.
Frk. Emma Kraft, gamle Fru Louise Phi¬
maar kun en meget betydelig mimisk ster (paa sin Plads i ferste Rukke), Opera¬
Kunstnerinde at faa frem, som Fru sangerinde Frk. Astrid Elsted, Overretssagf.
Price fik det iaftes. Det formaar Ingworsen, Asfalt-Direkter Krarup, Profes¬
maaske endda kun den, der som hun sor Julius Paulsen, Fru Birthe Forchham¬
mer, Grosserer Rodian, Grev Eigil Knuth,
har kongeligt Geglerblod i Aarerne.
i Kavallerlogen Grev Brockenhuns-Schack,
Det samme kan siges om Hr. Jo¬
Admiral Bardenfleth, Kammerherre Krieger,
hannes Poulsen. Han er ogsna fodt professor Bloch og Oberst Herbst, Kammer.
mned den gyldne Geglerring om Tin- herre og Kammerherreinde Treschow, Bra¬
hesborg, Baron Wedell-Wedellsborg af Gar¬
dingerne, bliver sikkert aldrig drama¬
tisk Embedsmand. Man fornam det den, Grevinde Alice Danneskjold, Dr. Tor¬
ben Topsse, Dr. Eiler Nielsen, Boghandler
laftes ikke blot i Pantomimen, men
Ohr. Mlor med Frue, Kontorchef Frantz
ogsaa i den paafélgende gamle Vande¬
Dahl
Og vi er nu nanet midt ind i Vande¬
ville, hvor han spillede Dyrchavsbak¬
villen. Jeg vover atter at se op til den vor¬
ke-Artisten med herlig Slagfardighed
dende Majestet i Kongelogen. Prins Frede¬
og ubetinget illuderende. Fru Jonna
rik ler, Onkel Harald ler, Onkel Gustav ler,
Neiiendam (der ogsaa er „af Blo¬
der er almindelig Jubel over hele Teatret
— selv den lille Dreng ved Siden af hru#
det“) sang Madame Voltisubitos sto¬
Moresco morer sig, og min egen Nevd, det
re Arie „til Hest“ med Aplomb, og
lille Vrevl, som har bevaret sin Overlegen¬
d’Hrr. Poulsen og Mantzius sekunde¬
rede hende fortreffeligt i Ensemblet hed trods alt og ved Teppets Fald efter
Recensenten rejser sig med folgende Sporgs¬
bagefter.
maal:
Sig mig, Onkel Per, hvor gaur un
Ny Mand var nok Hr. Poul Han¬
de Klovner hen? Har de noget Hjem?
sen som Student Kejser. Den unge
Per Prud.
Sanger har saa behagelig en Tenor,
förer sig saa net og har saa upaakla¬
Det ny Teater: Potifars Hustru,
gelig en Replik, at det er saare for¬
en international Komedie i 4 Ak¬
Inuftigt at bruge ham til Vandeville¬
ter af Carl Gandrup.
Elsker. HIan var helt flink iaftes.
Det er meget uklogt af Hr. Lind¬
Istrom at give Teaterskattens Forkam.
pere et saa billigt Vaaben i Hande
1 Foyeren.
som Potifars Hustru. Paa et Tids¬
En lidt merkelig Menu, Pierrette og
punkt, hvor den dramatiske Kultur
Dpret eller Recensentens Sler, omtrent som
blodig Dyreryg med Ohampignoyragout og
er starkt truet, burde Direktererne
derefter Sedsuppe med Svedsker. De stod
verre de sidste til at stenke Teatrenes
ikke til hinanden de to Retter. Men der
Niveau, og Hr. Gandrups internatio¬
Ivar for Publikum alligevel noget dragende i
Iden Dobbelt-Metamorfose, som skulde fore- nale Komedie var et godt Stykke under
(gaa: Fru Ellen Price som Skuespillerinde, Lawmaalet.
Hr. Johannes Poulsen som Balletdanser-
Betegnelsen er ievrigt ganske mis
var det ikke en Lerdag Aften vard!
visende. Internationalt er Potifars
Tele Pogeren var virkelig mödt i For¬
Fra. Ronlikerne har raat