S
23. DeeienderPierrette

SHCZ
G
1
I. Ssterr. bohördl. Konz. Unferod.
für Zeitungs-Aussohnitte und Bibliographien
Wien, I. Concordiaplatz 4
Vertretungen
In Berlin, Budapest, Chicago, Christiania, Genk,
Kopenhagen, London, Madrid, Mailand, Minne¬
apolis, New-York, Paris, Rom, San Francisco.
Stockholm, St. Petersburg.
(Quellonagfüheahne Gewähr.)
Aussohitt u
3 f
vom

Tonter# en
Det kgl. Theater.
„Pièrrettes Slor“, Pantomime i 3 Billeder af
Arthur Schnitzler, Musiken af Ernst von
von Dohnányi. Mimik og Dans af Hr. Hans
Beck.
Recensenten og Dyret. Vaudeville i en
Akt af Johan Ludvig Heiber“.
De mange Born i Theatret oar ojensynligt
skuffede. Denne Pierrot stog jo ikke ei rodt
Gab op og sagde dumt=fiffigt Haha! Men han
elskebe fortvivlet en ung Dame, som netop skulde
have Bryllup, og han tog Gift, da hun kom
og besogte ham i sin Brudedragt. Og Harlekin
var ingen broget Galning ned Brix og smaa
Hop, men en gal og rodhaaret Herre, som
gjorde Skandale ved Bryllupsselskabet, da hans
Brud blev borte, og bagefter for med hende
ester hendes Slor op til Pierrots Lig, hvor
han lukkede hende inde, til hun dode af Skrak.
Nej, sagde de sovnigt, maatte de saa bede om
den gode gamle Pierrot.
Maaske kunde Pantomimens krasse Effekt
have betaget Tilsknerne, naar den var bleven
udfort af fremragende Skuespillere. Men Hr.
Beck, som altid er sikker og elegant, havde ikte
rigtig Udtryk for Pjerrots macabre Elskov, og
Fru Price de Plane, der kan vere saa
yndefuld fin, fandt flet ikke Form for Pierrettes
raadlese Angst og Stivnen og Radsels=Afsind.
Forste Akt kedede, sidste Akt faldt, fordi dens
afgorende Scene blev trettende Gentagelser.
Kun anden Akt, som endda var arrangeret med,
833


S


d
uaer
1.




2——
box 27/5
M
——