box 26/6
22 DenjungeMedandus
Quellenangebe ohne Dewähr.] —
asUr 2 2 2
3.72 74|0
Meneakots
W
A R
Digterens personlige Erfaringer har som felte sig trufne, ikke vidste, om som Andre med Rel##
ler Fromhed til Sk
vel bidraget til denne bitre Dom,de skulde se sure eller sode ud.
Politikens Kronik.
Mdimennesker ikk
„Der junge Medardus“, en „dra¬
Isom seerlig gjaldt Wienerne. Schnitz¬
Trien.
ler, som er fodt i Wien, og som 1 matisk Historie i et Forspil og fem
Da endelig Na#
sine helt unge Aar bl. a. ved sitOptrin“ — Betegnelsen Drama eller
Arthur Schnitzlers
Tragedie har Digteren viselig skyet
Byen, forvandles i
kraftige og dog i poetisk Henseende
— ferer Tilskuerne tilbage til Wie- neme: Erkehertug
ualmindelig fine Skuespil „Liebe¬
ny Stykke.
lei“ vandt Mre og Bergmmelse i sin ner-Uveirsdagene i 1809. Napoleon fordi han ikke indtr
Fedebys dannede Krese, maatte medlstaar med sin seirvante Her foran poleons Person möde
Wien.
sine senere Varker vandre til Ber-Stadens Porte. Byen ruster sig til Inferesse og vekker
liner-Forlaggere og Teatre og er 1 Modstand og haaber paa den Hjelp, bedig Sympati, man
Det er kun nogle faa Aar siden.
Da sad jeg en vidunderlig smuk Ostrig aldrig rigtig tringt ud i Fol- som Erkehertug Karl skal bringe indkvarterede frans##
Hestaften i fertrolig Samtale medket. Der kom nye Moder op, sommed sin Armé fra Tyskland. De est- Soldater egentlig er
Arthur Schnitzler paa Hotel Sem- med Urette trungte den fineste Skil jrigske Hofhistoriografer — vi har dige Mennesker, og
mering, der ligger et Par Mil frajdrer af Wiens Krinder tilbage i un-kun meget faa andre — beretter i over det glimrende S
Wien paa Toppen af et Tusind Me-den Rekke, Operettemoder, som deres Historiebeger om en veeldig franske Troppepara#
ter heit Bjerg midt imellem den fyidte Publikum med kvalme Melo- folkelig Loftelse overfor Muligheden Ogman mindes en m
nedresstrig-steiriske Alpeverdens dier og en endnu mere kvalmendesaf Fremmedherredgmmets truende ning af Keiser Frant#
Kamper. Jeg hhavde den Gang ud-Tekst, og den Mode, som indferte de Aag. Til denne Loftelse marker man i hans Krenland D
givet min „Messenhauser“, et Drama skrekkelige „Skuespillerstykker“,ikke synderligt i Schnitzlers Styk-Iham de af Franskmg
fra de beveegede Dage i 1848, og varder egentlig kun er Roller, som erjke. Wien ruster sig, men mere med kulturelle Verker,
Fraser end med Vaaben. En hei
spurgte sine Genera
beskeeftiget med Forstudierne til etskrevne for yndede Folkeskuespille¬
har I i Grunden f
re, f. Eks. Hr. Girardi og Fru Wiese, Her af Kujoner og Skvadrongrer
Drama om Kejser Josef den Anden.
Franskmand?“
efter hvis Behov de paa det nejestel fra Befolkningen i Wien feres frem
Schnitzler fortalte mig en Mangde
for Rampen. Og den eneste, der som
reguleres.
om sine Studier fra Kejser Frantz'
Af hine bistoriske Studier oglden sterkere KKarakter treder skar
Tid, Slutningen af det 18. til Midten
Den ene Gruppe a
Ringeagten for Wiener-Folkesjmlenpere frem og sluttelig ogsaa betaler
af det 19. Aarhundrede. I alt, hvad
han sagde, afspejlede sig en dyb For-ser sagtens det Stykke fremgaaet, Handling med Deden, Sadelmager-! Personer fremstiller
agt for det estrigske Folk, dets Over-Isom nu er bleven opfort paa Wiensmester Eschenbächer, har det efterlalle dets Afskygninge
fladiskbed, dets Karakterleshed. Burgteater under Bifald, medens de, Isin egen Mening med Patriotismensynes i sin Romantik
22 DenjungeMedandus
Quellenangebe ohne Dewähr.] —
asUr 2 2 2
3.72 74|0
Meneakots
W
A R
Digterens personlige Erfaringer har som felte sig trufne, ikke vidste, om som Andre med Rel##
ler Fromhed til Sk
vel bidraget til denne bitre Dom,de skulde se sure eller sode ud.
Politikens Kronik.
Mdimennesker ikk
„Der junge Medardus“, en „dra¬
Isom seerlig gjaldt Wienerne. Schnitz¬
Trien.
ler, som er fodt i Wien, og som 1 matisk Historie i et Forspil og fem
Da endelig Na#
sine helt unge Aar bl. a. ved sitOptrin“ — Betegnelsen Drama eller
Arthur Schnitzlers
Tragedie har Digteren viselig skyet
Byen, forvandles i
kraftige og dog i poetisk Henseende
— ferer Tilskuerne tilbage til Wie- neme: Erkehertug
ualmindelig fine Skuespil „Liebe¬
ny Stykke.
lei“ vandt Mre og Bergmmelse i sin ner-Uveirsdagene i 1809. Napoleon fordi han ikke indtr
Fedebys dannede Krese, maatte medlstaar med sin seirvante Her foran poleons Person möde
Wien.
sine senere Varker vandre til Ber-Stadens Porte. Byen ruster sig til Inferesse og vekker
liner-Forlaggere og Teatre og er 1 Modstand og haaber paa den Hjelp, bedig Sympati, man
Det er kun nogle faa Aar siden.
Da sad jeg en vidunderlig smuk Ostrig aldrig rigtig tringt ud i Fol- som Erkehertug Karl skal bringe indkvarterede frans##
Hestaften i fertrolig Samtale medket. Der kom nye Moder op, sommed sin Armé fra Tyskland. De est- Soldater egentlig er
Arthur Schnitzler paa Hotel Sem- med Urette trungte den fineste Skil jrigske Hofhistoriografer — vi har dige Mennesker, og
mering, der ligger et Par Mil frajdrer af Wiens Krinder tilbage i un-kun meget faa andre — beretter i over det glimrende S
Wien paa Toppen af et Tusind Me-den Rekke, Operettemoder, som deres Historiebeger om en veeldig franske Troppepara#
ter heit Bjerg midt imellem den fyidte Publikum med kvalme Melo- folkelig Loftelse overfor Muligheden Ogman mindes en m
nedresstrig-steiriske Alpeverdens dier og en endnu mere kvalmendesaf Fremmedherredgmmets truende ning af Keiser Frant#
Kamper. Jeg hhavde den Gang ud-Tekst, og den Mode, som indferte de Aag. Til denne Loftelse marker man i hans Krenland D
givet min „Messenhauser“, et Drama skrekkelige „Skuespillerstykker“,ikke synderligt i Schnitzlers Styk-Iham de af Franskmg
fra de beveegede Dage i 1848, og varder egentlig kun er Roller, som erjke. Wien ruster sig, men mere med kulturelle Verker,
Fraser end med Vaaben. En hei
spurgte sine Genera
beskeeftiget med Forstudierne til etskrevne for yndede Folkeskuespille¬
har I i Grunden f
re, f. Eks. Hr. Girardi og Fru Wiese, Her af Kujoner og Skvadrongrer
Drama om Kejser Josef den Anden.
Franskmand?“
efter hvis Behov de paa det nejestel fra Befolkningen i Wien feres frem
Schnitzler fortalte mig en Mangde
for Rampen. Og den eneste, der som
reguleres.
om sine Studier fra Kejser Frantz'
Af hine bistoriske Studier oglden sterkere KKarakter treder skar
Tid, Slutningen af det 18. til Midten
Den ene Gruppe a
Ringeagten for Wiener-Folkesjmlenpere frem og sluttelig ogsaa betaler
af det 19. Aarhundrede. I alt, hvad
han sagde, afspejlede sig en dyb For-ser sagtens det Stykke fremgaaet, Handling med Deden, Sadelmager-! Personer fremstiller
agt for det estrigske Folk, dets Over-Isom nu er bleven opfort paa Wiensmester Eschenbächer, har det efterlalle dets Afskygninge
fladiskbed, dets Karakterleshed. Burgteater under Bifald, medens de, Isin egen Mening med Patriotismensynes i sin Romantik