box 27//1
22. Der junge Medandus
Büro-Ausstellung Wien 8.—19. November
siehe Rückseite.
Telephon 12.801.
—
„OBSERVER“
I. Isterr. behördl. konz. Unternehmen für Zeitungs-Ausschultte
Wien, I., Concordiaplatz 4.
Vertretungen
In Berlin, Budapest, Chicago, Chriatiania, Genf, Kopen¬
hagen, London, Madrid, Mailand, Minneapolls, New-Vork.
Paris, Rom, Ban Francisco, Stogkholm, St. Petersburg.
(Guellenengübe elnd-Gelih).
Ss
Ausschpitt aus:
32
Topeses
41
7en 2

Mue tk nsrsasen . ucetran

—
——
Politikens Kronik.
intet Grin i dette Spegefulde; Tonen! „Hvorfor Jeg i sin Tid bedrog hende?log Rettigheder uden virkeli
Ter Schnitziers altid daenpede, hvorved.... De sperger mig. Skulde De virkelig for disse Rettigheder og ude
ikke verre bleven opmterksom pan, hvad for
de Hjeblikke, i hvilke Lidenskab bry¬
Arthur Schnitzlers
summensatte Subjekter vi Mennerker eller Skaausel osv. Men hos
Ader gennem, virker san meget star-Grunden er? Saa meget finder Rum i osi#ler er det ikke saadan. Hvis
nye Skuespll
kere. (I et Drama som Erik XIV.,
Karlighed og Bedrag .. .. Troskab og Tro-tiske tages i denne udstrakte
Thvor der rases med Skrig og Vildskab
Ioshed Tilbedelse af den ene og At¬
er hans Drama udelukkend
Arthur Schnitzler fejrede ret ny¬
Tallerede i den ferste Scene, er ethvert#tran efter den anden eller efter flere. Vi
Med Hensyn til dette Pun
forseger vel at skaffe Orden i os, saa godt
lig en uforudset, teatralsk Triumf
Crescendo udelukket og dermed en¬
der atter i Stykket en enk
det gaar, men denne Orden er dog kun no¬
sin Fedeby Wien og andensteds medhver Virkning af et pludseligt Ud-get kunstigt . ... det Naturlige ... det
nende og afgerende Replik.
et historisk Drama, der i Forfatterens
brud).
er Kaos. Ja, min gode Hofreiter, Sjelen er
personen, Fabrikanten Fried
Tanke oprindeligt slet ikke var be¬
Stykkets Titel er Dus tcite Land, jet udstrakt Land, scmn en Digter en Gang
reiter, siger til en Dame, han
stemt for Scenen, Den unge Medar-Idet udstrakte Land, hvilket Udtryk
udtrykte det .... Det kan ogsaa vire, at
har stanet ner, at ferst ved
det var en Hoteldirekter.“
dus, en tilbageskuende Skildring afler forklaret i en Replik, som Digteren
Aars Alderen burde man be
Wien under Napoleon 1809, der trods har lagt i Munden paa en af Biper¬
En eller anden har en Gang kaldt
vere rigtig ung; thi ferst
sin Fortidsform udtalte dybe Sandhe-Isonerne, der, skent Biperson, er me¬
Schnitzler en tungsindig Elskorsgrub¬
man ret have Udbytte af sin
der om hans Landsmands Vasen eg-Iget interessant, nemlig Hoteldirekto¬
ler, maaske var det en Hoteldirektor;
Det er ham egentlig, som om¬
sna nu, om Menneskenes Vesen i Al-Pren, Dr. von Aigner, en sjeldent dyg¬
det kan ogsaa vere, at det var en Kri¬
tidligere Liv kun har vieret
mindelighed under Kriser og Farer, tig og virksom Mand, Idratsmand,
tiker, der desvarre ikke besidder no¬
dium; ferst nu burde for ham
get Hotel.
der setter dem paa Prove. Hans iAdministrator, Politiker osv., der til¬
Karlighed begynde. Og paa e
disse Dage udkomne nye fem Aktsilige besidder nalmindelig Magt orer
Nu er det jo san, at et Drama, der
manl giver han udferlig For
Skuespil, der i forrige Uge med starkti Krinderne og til Gengald har givetforegaar mellem modne Mennesker 1
Adele: Jeg forstnar dig virh
Rifald modtoges samme Dag paa alle dem vel stor Magt over sig. Han har forskelligeld vsstillinger, paaForhaand
Der findes dog ogsaa andet i V
tyske Hovedscener, er et af Schnitz-jveret gift med en fremragende Skue-] skulde synes at maatte handle om me¬
v.
lers dybsindigste og rigeste Verker,
spillerind, et udmerket Viesen, der get andet end blot om de siere Fore¬
Friedrich: Ja — Pavserne
helt beregnet for Scenen og nf denbelskede ham heftigt og derfor skuffe-steelser og de synderlige Overraskel¬
ene og den anden ad Jer. De er
sterkeste Scenevirkning, desuden etldes des starkere, da han, trods sineser, som aabenbarer sig paa det visse¬
ikke uinteressante. Naar man b#
Mestervierk, hvad aldrig skader.
er i Stemning dertil, saa bygger m
Felelser for hende, indlod sig medilig udstrakte Omrande af Sjilelivet,
ker, erobrer Lande, skniver Symf
Schnitzler har kaldt sit Skuespiljandse. Aigner har netop udviklet forlder lader sig betegne som det erotiske.
ver Millioner i disse Pavser
Tragikomedic, hvilken Betegnelse dog
en Ven, hvor hejt han elskede sin
Samfundet beveeges dog af andet og
mig, det er dog altsammen Bisager
Ikke vil sige, at Lystigt og Gribende er Hustru, da denne falder ham i Ta¬
mere end af Forelskelse som pieblik-Isagen — er I!I!I!
anderledes blandede deri end i Livetllen med Repliken:
kelig Lidenskab, af Skinsyge uden! De Mennesker, som forek
og ellers i god Kunst. Der er blot „Ja, saa man jeg rigtignak sporge, Kerlighed, af resigneret Ombed, af denne Schnitzlers Verden, h#
intet Harstemt i dette Tragiske oglhvorfor...“ Aigner afbrrder: Tveivillig Indsigt i et Menneskes Vardinene san sterkt og nesten ud