box 27/1
22. Derjunge Medandus


——
—
rid bedrog hende?Tog Rettigheder uden virkelig Respektlde optages af hinanden, er interessan-Imen har bevaret Respekt for hende,viegelse, Dialogens Li#
Skulde De virkelig#for disse Rettigheder og uden Hensynite og ny. Sjele-Eiementerne er hos ser varieret i Dr. von Aigners Person.hed, ogsua naur den
som pan, hvad for
vi Mennerker 1 Skaausel osv. Men hos Schuitz¬
dem anderledes blandede, end man erOgsaa om ham flokkes Kvinderne somftanke over, er store h
finder Rum i ost##er er det ikke saadan. Hvis det Ero¬
vant til at se det.
Fugle om et Fyrtaarnsblus; ogsaa
ren staar ikke ved Sid
Troskab og Tro¬
tiske tages i denne udstrakte Mening,
Den mandlige Hovedperson er ual-han er trods Letsind inderst inde
gen med nogen Pegep
#f den ene og At¬
er hans Drama udelukkende erotisk.
mindeligt udrustet med Forstand,
tungsindig; men han er anderledes be-alt er, der er ikke no
r efter dlere. Vi
Med Hensyn til dette Punkt findes Energi, Erobrelyst og Nydelsesdrift,
hersket.
len i os, san godt
Tydelighed. Man har
der atter i Stykket en enkelt beteg-ikke felelsesles, ikke uridderlig, men
ner dog kun no¬
Hans fraskilte Hustru har dendent Anledning til a
aturlige det
nende og afgorende Replik. Hoved-Imed en Besidderforfungelighed inderst
stille, overlegne Vierdighed i Vesen,Hvorfor siger han nu d
ofreiter, Sitlen er
personen, Fabrikanten Friedrich Hof.li sin Sjal, der kan gere ham raa og
som ikke er sjelden hos aldre, ud.det eller vil han gere d
Digter en Gang
reiter, siger til en Dame, han en Gangjond og desperat. Hans Hustru Genia,
osv. Men alt opklarer
merkede Skuespillerinder.
an ogsaa vore, at
har stanet mr, at ferst ved fyrretyve Dramaets ypperst udferte Kvinde¬
marksomme Laser
Bifigurerne har med faa ligegyl¬
Aars Alderen burde man begynde atskikkelse, er uden netop at vere ge¬
uden den Anstrengelse
en Gang kaldt
dige Undtagelser hver sin larerige
verre rigtig ung; thi ferst da vildenial, saa agte og fin, saa forbeholden
tiden kraver, og Hand
ig Elskovsgrub¬
Ejendommelighed: en Bankier, hvis
man ret have Udbytte af sin Ungdom.
og varm, at hun virker som det, man
get med overlegen tekn
Hoteldirekter;
Klogt, glatte Viesen og Lumskhed er
Det er ham egentlig, som omAlt i hans
plejer at kalde et hojere Vesen. Hun
under en uafbrudt St#
det var en Kri¬
givet med faa Streger; en Digter, hvis
tidligere Liv kun har veret Forstu-har langst trukket sig tilbage fra
ding trods de humoris
ke besidder no¬
Plathed og Selvtilfredshed bliver en
dium; ferst nu burde for ham Liv og
Friedrich, og han har teoretisk ind¬
Hvilestunder.
Kilde til Nydelse for Tilskueren; en
Karligbed begynde. Og paa et Sporgs¬
römmet hende hendes Frihed, plager
I en af Schnitzlers
Turist, hvis Klagesyge og Forsgg paa
et Drama, der manl giver han udferlig Forklaring:
hende heller ikke med nogen Erotik;
medier Das Zwischensp
ie Mennesker 1
at imponere ved Opblasthed er af den
men han drives dog af sin terre
Adele: Jeg forstaar dig virkelig ikke.
der adskilligt, der tage
r., paa Forhaand
fineste Latterlighed.
Selviskhed til nu og da, ved paafal¬
Der findes dog ogsaa andet 1 Verden end
Forarbeide til Dus wett
handle om me¬
dende Omstandigheder, at krydsforho¬
Og saa er der tilbage det enestelj dette Stykke er Hovec
de stere Fore¬
Friedrich: Jn — Pavserne mellem den re og udspejde hende, saa han tilsidst,
nbrudte, heie Menneske i dette Galleri, overlegne Mennesker, d
ge Overraskel¬
ene og den anden ad Jer. De er jo heller! med faelt Barbari, i Duel nedskyderl den unge, livsterstige Pige Erna, der eisker hinanden, men m
g pan det visse¬
jkke uinteressante. Naar man har Tid os dien unge Mand. hos hrem hun en kortmodig, besluttet, frigjort, smtter altFremmedhed har inde
er i Stemning dertil, saa bygger man Fabri¬
af Siieliret,
Stund har sogt Trest. Der afslores paa ét Kort, og — i denne Verden alsom en Tid lang, hver
ker, erobrer Lande, skniver Symfonier, bli¬
m det erotiske.
ver Millioner i disse Pavser . Men tro
her ved Stykkets Slutning i ham et Individer, som vil Et og ger et Andet,
sig draget andetstedsh
gaf andet og
mig, det er dog altsammen Bisager. Hored¬
Viesen, han nappe selv anede i sig,
vil ét idag. noget andet imorgen — Dialogen imellem dem,
se som gjeblik-sagen — er 1: 1:1!
haardere, vildere, brutalere og mere
med Nedrendighed taber.
ker sig over Snese af
Skinsyge uden! De Mennesker, som forekommer ilensomt,
Der er ikke mindre end en Snes llevende om den subtile Di
ret Ombed, af denne Schnitzlers Verden, hvor Kon¬
Denne Skikkelse: En Charmeur, Personer; #en de samler og gruppe-tets Hemmeligheder, de
enneskes Vardi nene san starkt ag nmsten udelukken-Ider er utilfredsstillet af sin Hustru,rer sig let. Diktionens utrungne Be-Jsuistik, som fylder Mari