20. Zuischensniel
box 25//2
Vgageret til ei Geestespil, medens Man¬
den bliver alene tilbage.
De salige Dage med Grevinde Phi¬
var kun en kort Kaprice, og en merk
Efteraarsdag venter Komponisten glad
paa, at hans kire, gode Hustru skal
komme tilbage. Hun kommer da ogsaa,
men nu er hun blevet en hel anden.
Den kyske, stolte Kvinde, der aldrig
lor Alvor havde kunnet tenke paa at
tilhore en anden end sin Agtefelle, er
nu i Verdensbyen, hvor hun har fejret
saa store Triumfer, og hvor der er
blevet gjort saa starkt Kur til hende,
blevet ganske anderledes modlagelig for
Maendenes Hyldest. Hun har dog ikke
sveget den rgteskabelige Troskab, men
hun eisker ikke mere Amadeus som
lor. Til Gengald bliver han optandt
al Lidenskab til den skenne Kvinde,
der nu vender saa forvandlet tilbage.
Nogle faa korte Timer bliver bun hans,
men saa siger hun ham lige zaa aabent
Sandbeden, som han for nogen Tid si¬
den sagde hende. Hun kan ikke mere
leve ved hans Side som hans Hustru.
Et Egteskab med „Intermezzo'er“ vilde
vere hende modbydeligt. Hun vil fore¬
lebig vende tilbage til Berlin, og han
skal gaa ud paa en Koncerttournée, der
skai strekke sig over et Aars Tid.
Intet formaar at rokke hendes Beslut¬
ning, selv ikke Agtemandens Raseri
og Skinsyge, idet han vil udfordre den
unge Fyrste, der kommer for at bede
ham om Tilladelse til at fere hans Hu¬
stru til Alleret. Cercilie troster dog
Manden, ligesom Ibsens Nora trester
Helmer, med, at det „vidunderlige“ en
Gang kan komme, men indtil da maa
de skilles.
En original Bifigur er Digteren
Albertus, Forfatterens Repressentant,
Egleparrets Ven, der saa garne vilde
dramatisere dette Egteskabs Roman og
sporger sig selv, om det vil lykkes
hamat faa Folk til at forstaa dette
Egteskab paa de halvtredje Time,
Theatret vil gige ham Raadighed over.
Anmelderen 1 „Berliner Tageblatt“
bemarker treeffende: „Mellem to Men¬
nesker der sidder stille ved deres Ka¬
min og ser hinanden ind 1 Ojnene,
kan der foregaa interessantere Optrin,
end der kan forefalde ved en Tyre¬
feegtning eller en Elefantjagt. Sjalens
elementere Magter behever ingen Pi¬
stoler eller Dolke for at levere hin¬
anden Slag. Men de maa for Alvor
vere besjslede af Lyst og Kraft til at
kampe, og dette mangler Schnitzler
Evne til at forstrekke dem med. Hans
nye Arbejde er et fint, sart gennem¬
reflekteret Stykke, men Scenen forlan¬
ger mere end Finhed, Sarthed og Re¬
flexion. Den fordrer Kamp og Strid
saavel 1 den ydre som i den indre
Verden.“
I Berlin er man meget fornojet ##
med Udfereisen af de to Hovedroller,
der bestrides af Bassermann og
Irene Triesch. I Wien er man
ikke san absolut begejstret over
Kainz' og Lotte Witts Gengi¬
velse af de samme Figurer.
Theatrophil.